RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Anden Afdeling)

1. februar 2012

Sag F-123/10

Giovanni Bancale og Roberto Buccheri

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – midlertidigt ansatte – interne udvælgelsesprøver – adgangsbetingelser – erhvervserfaring efter opnåelsen af uddannelsesbevis – uddannelsesbevis – kvalifikationer opnået før opnåelsen af uddannelsesbevis – ækvivalens«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106a, hvorunder Giovanni Bancale og Roberto Buccheri, midlertidigt ansatte ved Kommissionen i Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), i det væsentlige har nedlagt påstand om annullation af de af udvælgelseskomitéen for de interne udvælgelsesprøver KOM/INT/OLAF/09/AD 8 og KOM/INT/OLAF/09/AD 10 trufne afgørelser om ikke at give sagsøgerne adgang til udvælgelsesprøven.

Udfald:      Europa-Kommissionen frifindes. Giovanni Bancale og Roberto Buccheri betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Retspleje – stævning – formkrav – fastlæggelse af søgsmålets genstand

[Personalerettens procesreglement, art. 35, stk. 1, litra e)]

2.      Tjenestemænd – søgsmål – akt, der indeholder et klagepunkt – afgørelse truffet efter fornyet behandling af tidligere afgørelse – afgørelse truffet af en udvælgelseskomité efter fornyet behandling af en afvist ansøgers sag

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2, og art. 91, stk. 1)

3.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – adgangsbetingelser – strengere krav end dem, der er fastsat i vedtægten med hensyn til klassificering af stillinger – lovlig

(Tjenestemandsvedtægten, art. 5 og 29; bilag III)

4.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – adgangsbetingelser – krav om et vist antal års erhvervserfaring erhvervet efter opnåelsen af det uddannelsesbevis, som giver adgang til udvælgelsesprøven – lovlig

(Tjenestemandsvedtægten, art. 27, stk. 1, og art. 29, stk. 1)

1.      I henhold til artikel 35, stk. 1, litra e), i Personalerettens procesreglement skal stævningen indeholde søgsmålsgrundene og de faktiske og retlige anbringender, der gøres gældende. Disse angivelser skal være tilstrækkeligt klare og præcise til, at sagsøgte kan tilrettelægge sit forsvar, og til, at Personaleretten kan tage stilling til sagen i givet fald alene på det foreliggende grundlag. Det er af retssikkerheds- og retsplejehensyn en forudsætning for, at et søgsmål kan antages til realitetsbehandling, at de væsentlige faktiske og retlige omstændigheder, som søgsmålet støttes på, fremgår på en sammenhængende og forståelig måde af selve stævningen.

(jf. præmis 38)

Henvisning til:

Personaleretten: 15. februar 2011, sag F‑76/09, AH mod Kommissionen, præmis 29

2.      Når en ansøger til en udvælgelsesprøve anmoder om en fornyet vurdering af en afgørelse truffet af en udvælgelseskomité, er det den afgørelse, udvælgelseskomitéen har truffet efter en fornyet vurdering af ansøgerens situation, som er den akt, der indeholder et klagepunkt.

(jf. præmis 42)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 31. januar 2006, sag T‑293/03, Giulietti mod Kommissionen, præmis 27; 13. december 2006, sag T‑173/05, Heus mod Kommissionen, præmis 19

3.      Bestemmelserne i vedtægtens artikel 5 tilsigter generelt, efter arten af de opgaver, stillingerne vedrører, at fastlægge de krævede minimumsniveauer for universitetsuddannelser eller videregående uddannelser og erhvervsuddannelser, endog i visse tilfælde den krævede minimale erhvervserfaring, for hver ansættelsesgruppe og de forskellige lønklasser og vedrører ikke betingelserne for ansættelse, som er reguleret ved bestemmelserne i vedtægtens artikel 29 og i bilag III til vedtægten. Det følger heraf, at intet er til hinder for, at der for visse stillinger eller bestemte kategorier af stillinger i meddelelsen om udvælgelsesprøven fastsættes betingelser, der er strengere end dem, som svarer til mindstebetingelserne som følge af inddelingen af stillingerne, uanset om der skal besættes en bestemt ledig stilling eller oprettes en ansættelsesreserve med henblik på at besætte stillingerne i en bestemt kategori.

(jf. præmis 52)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 16. marts 2005, sag T‑329/03, Ricci mod Kommissionen, præmis 70

4.      Vedtægten indrømmer institutionerne et vidt skøn med hensyn til afholdelsen af udvælgelsesprøver. Et sådant skøn finder anvendelse, når ansættelsesmyndigheden fastsætter meddelelsen om udvælgelsesprøve og bl.a. præciserer adgangsbetingelserne til udvælgelsesprøven. Udøvelsen af denne vide skønsbeføjelse skal imidlertid være forenelig med de præceptive bestemmelser i vedtægtens artikel 27, stk. 1, samt i nævnte vedtægts artikel 29, stk. 1.

Det valg, der styrer den vide skønsbeføjelse, som ansættelsesmyndigheden er tillagt på dette område, skal følgelig altid foretages på grundlag af de krav, der stilles til de stillinger, der skal besættes, og, mere generelt, under hensyntagen til tjenestens interesse.

Det fremgår af vedtægtens artikel 5, stk. 2, sammenholdt med samme artikels stk. 3, at lønklasserne AD 8 og AD 10 er høje lønklasser i ansættelsesgruppen for administratorer, som skal varetage bl.a. ledelses-, konciperings- og analyseopgaver.

I tilfælde, hvor en udvælgelsesprøve omhandler besættelsen af tjenestemandsstillinger i disse lønklasser, synes kravet om et vist antal års erhvervserfaring erhvervet efter opnåelsen af det uddannelsesbevis, som giver adgang til udvælgelsesprøven, at være en passende måde, hvorpå institutionen sikrer et samarbejde med tjenestemænd, som har de kvalifikationer, der er fastsat i vedtægtens artikel 27, første afsnit, og følgelig sikrer tjenestens interesse.

Den erhvervserfaring, der er erhvervet efter opnåelsen af et uddannelsesbevis og i relation til dette, er nemlig bedre i stand til at give ansøgerne en dybere forståelse af anvendelsen af de videnskabelige tilgange til de praktiske problemer end en erhvervserfaring, der er erhvervet inden opnåelsen af uddannelsesbeviset. Den førstnævnte erhvervserfaring er i princippet mere berigende end den, der er erhvervet inden opnåelsen af uddannelsesbeviset, i det omfang den gør det muligt i praksis at anvende de tidligere erhvervede akademiske begreber og dermed udvide de faglige kompetencer. Endvidere øger denne erhvervserfaring sandsynligheden for, at ansøgerne har en reel erhvervserfaring vedrørende udøvelsen af opgaver på administratorniveau. Den udgør således et pålideligt tegn på, at ansøgerne er i besiddelse af de forventede kvalifikationer.

(jf. præmis 66, 76 og 79-81)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 21. november 2000, sag T‑214/99, Carrasco Benítez mod Kommissionen, præmis 52 og 53