Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 20. september 2007 - Fachvereinigung Mineralfaserindustrie mod Kommissionen

(Sag T-375/03) 1

(Statsstøtte - foranstaltninger til fremme af anvendelsen af isoleringsmateriale fremstillet af fornyelige råstoffer - beslutning, hvorved støtten blev erklæret forenelig med fællesmarkedet - indledende undersøgelsesprocedure - annullationssøgsmål - formaliteten - begrebet interesseret i henhold til artikel 88, stk. 2, EF - Kommissionens forpligtelse til at indledede en kontradiktorisk sagsbehandling)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Fachvereinigung Mineralfaserindustrie eV Deutsche Gruppe der Eurima - European Insulation Manufacturers Association (Frankfurt am Main, Tyskland) (ved Rechtsanwälte T. Schmidt-Kötters, D. Uwer og K. Najork)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved V. Kreuschitz og M. Niejahr, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Forbundsrepublikken Tyskland (først ved W.-D. Plessing, M. Lumma og C. Schulze-Bahr, derefter ved W.-D. Plessing og C. Schulze-Bahr, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2003) 1473 endelig udg. af 9. juli 2003, hvorved de tyske myndigheders påtænkte foranstaltninger til fremme af anvendelsen af isoleringsmaterialer fremstillet af fornyelige råstoffer (støtte N 694/2002) erklæres forenelige med det fælles marked.

Konklusion

1)    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)    Fachvereinigung Mineralfaserindustrie eV Deutsche Gruppe der Eurima - European Insulation Manufacturers Association bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

3)    Forbundsrepublikken Tyskland bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 35 af 7.2.2004.