Language of document :

Rettens kendelse af 16. juni 2021 – Sony Interactive Entertainment Europe mod EUIPO – Huawei Technologies (GT8)

(Sag T-420) 1

[EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-ordmærket GT8 – det ældre EU-figurmærke GT – relativ registreringshindring – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] – artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009 (nu artikel 8, stk. 5, i forordning 2017/1001) – relevant kundekreds – opmærksomhedsniveau – åbenbart, at søgsmålet skal tages til følge]

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Sony Interactive Entertainment Europe Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved S. Malynicz, QC, og advokat M. Maier)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved H. O’Neill og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Huawei Technologies Co. Ltd (Shenzhen, Kina)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 24. april 2020 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1611/2019-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Sony Interactive Entertainment Europe og Huawei Technologies.

Konklusion

Afgørelsen truffet den 24. april 2020 af Fjerde Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1611/2019-4) annulleres.

EUIPO bærer sine egne omkostninger og betaler de af Sony Interactive Entertainment Europe Ltd afholdte omkostninger.

____________

1     EUT C 287 af 31.8.2020.