Sag T-471/08

Ciarán Toland

mod

Europa-Parlamentet

»Aktindsigt – forordning (EF) nr. 1049/2001 – revisionsberetning vedrørende assistentgodtgørelser til parlamentsmedlemmer – afslag på aktindsigt – undtagelse om beskyttelsen af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision – undtagelse om beskyttelse af beslutningsprocessen«

Sammendrag af dom

1.      Den Europæiske Union – institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – beskyttelse af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision – rækkevidde

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 2, tredje led)

2.      Den Europæiske Union – institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – beskyttelse af beslutningsprocessen – betingelser

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 3)

1.      Artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter skal undergives en fortolkning, hvorefter bestemmelsen, der har til formål at beskytte formålet med inspektioner, undersøgelser og revision, kun finder anvendelse, hvis udleveringen af de pågældende dokumenter risikerer at bringe afslutningen af disse aktiviteter i fare.

Ganske vist kan de forskellige undersøgelses- eller inspektionsdokumenter fortsat være omfattet af undtagelsen vedrørende beskyttelsen af inspektioner, undersøgelser og revision, så længe der fortsat udføres undersøgelser og inspektioner, selv om den konkrete undersøgelse eller inspektion, der var baggrunden for den rapport, hvori der er begæret aktindsigt, er afsluttet.

Ikke desto mindre ville det, hvis det anerkendes, at de forskellige dokumenter vedrørende inspektioner, undersøgelser eller revision er omfattet af undtagelsen i artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning nr. 1049/2001, så længe disse procedurer ikke er opfulgt, indebære, at aktindsigt i disse dokumenter ville blive afhængig af en usikker, fremtidig og eventuelt fjern begivenhed, som ville afhænge af de forskellige myndigheders hurtighed og agtpågivenhed. En sådan løsning ville være i strid med formålet om at sikre offentlighedens adgang til aktindsigt i dokumenter, der vedrører en eventuel uregelmæssig adfærd i forbindelse med forvaltningen af finansielle interesser, med henblik på at give borgerne mulighed for mere effektivt at kontrollere lovligheden af den offentlige myndighedsudøvelse.

Undtagelsen til offentlighedens ret til aktindsigt, som vedrører beskyttelsen af inspektioner, undersøgelser eller revision, kan finde anvendelse på en revisionsberetning, såsom en intern revisionsberetning fra Europa-Parlamentet vedrørende assistentgodtgørelser til parlamentsmedlemmer, hvis udbredelse vil bringe igangværende inspektioner og undersøgelser, der foretages inden for en rimelig frist på grundlag af dennes indhold, i fare. Dette er imidlertid ikke tilfældet, når afgørelsen om at anvende denne undtagelse ikke henviser til nogen konkret inspektion eller undersøgelse eller til andre administrative kontrolforanstaltninger, som verserer på tidspunktet for denne afgørelse, og som udgør den i denne beretning anbefalede iværksættelse af øjeblikkelige tiltag, og når afgørelsen i den del, der vedrører afslaget på begæringen om aktindsigt i nævnte beretning, indskrænker sig til en abstrakt henvisning til nødvendigheden af at give administrationen en rimelig frist til den øjeblikkelige iværksættelse af de i den omtvistede beretning indeholdte forslag og til at nævne diverse initiativer iværksat med henblik på en lovgivningsmæssig ændring af det relevante regelsæt.

(jf. præmis 43-45, 47, 51 og 52)

2.      Anvendelsen af undtagelsen vedrørende beskyttelsen af beslutningsprocessen i artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter forudsætter, at det godtgøres, at aktindsigten i det dokument, der er udarbejdet af institutionen til internt brug, konkret og faktisk kan skade beskyttelsen af denne institutions beslutningsproces, og at denne risiko for skade kan forudses med en rimelig grad af sandsynlighed og ikke er rent hypotetisk.

Herudover skal skaden for beslutningsprocessen være alvorlig for at være omfattet af denne undtagelse. Dette er navnlig tilfældet, når udbredelsen af det omhandlede dokument har en væsentlig indvirkning på beslutningsprocessen. Vurderingen af alvorligheden afhænger af alle sagens omstændigheder, navnlig de af institutionen påberåbte negative virkninger, som denne udbredelse har på beslutningsprocessen.

En revisionsberetning vedrørende assistentgodtgørelser til parlamentsmedlemmer, som er udarbejdet af Europa-Parlamentets interne revisionstjeneste i henhold til finansforordningens artikel 86, er et dokument, der er udarbejdet af denne institution til internt brug. Anvendelsen af undtagelsen vedrørende beskyttelse af beslutningsprocessen på denne beretning er imidlertid ubegrundet, når afgørelsen om afslag på aktindsigt heri ikke indeholder nogen håndgribelige elementer, hvoraf det kan udledes, at risikoen for indgreb i beslutningsprocessen på tidspunktet for vedtagelsen af afgørelsen kunne forudses med en rimelig grad af sandsynlighed og ikke var rent hypotetisk, og navnlig når det ikke fremgår af afgørelsen, at der på dette tidspunkt er sket indgreb eller forsøg på indgreb i den verserende beslutningsproces, eller at der foreligger objektive grunde, som gør det muligt med en rimelig grad af sandsynlighed at forudse, at sådanne indgreb ville forekomme i tilfælde af en udbredelse af nævnte beretning. I denne forbindelse kan den omstændighed, at Europa-Parlamentets medlemmers brug af de økonomiske midler, der stilles til deres rådighed, er et følsomt emne, der følges med interesse af medierne, ikke i sig selv udgøre en objektiv grund, der er tilstrækkelig til, at man må frygte et alvorligt indgreb i beslutningsprocessen, da selve princippet om gennemsigtighed, som er tilsigtet ved EF-traktaten, i modsat fald anfægtes. Ligeledes udgør beslutningsprocessens påståede komplekse karakter ikke i sig selv en særlig grund til at frygte, at en udbredelse af den pågældende beretning ville være til alvorlig skade for denne proces.

(jf. præmis 70-72 og 78-81)