Language of document :

Sag anlagt den 21. oktober 2008 - AES-Tisza mod Kommissionen

(Sag T-468/08)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: AES-Tisza Erőmű kft (AES-Tisza kft) (Tiszaújváros, Ungarn) (ved lawyers T. Ottervanger og E. Henny)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Kommissionens beslutning C 41/2005 af 4. juni 2008 annulleres.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K (2008) 2223 endelig udg. af 4. juni 2008, hvorved den støtte, som de ungarske myndigheder har tildelt visse elektricitetsproducenter i form af aftaler med lang løbetid om køb af elektricitet (herefter "PPA"), der mellem netoperatøren Magyar Villamos Müvek Rt. (herefter: "MVM"), der ejes af den ungarske stat, og disse producenter blev indgået på et tidspunkt forud for Republikken Ungarns tiltrædelse af Den Europæiske Union, blev erklæret uforenelig med fællesmarkedet [statsstøtte C 41/2005 (ex NN 49/2005) - "strandede omkostninger" i Ungarn]. Sagsøgeren er i den anfægtede beslutning blevet identificeret som modtager af den angivelige statsstøtte og beslutningen indeholder et pålæg om, at Ungarn skal tilbagesøge støtten med tillæg af renter hos sagsøgeren.

Sagsøgeren gør gældende, at Kommissionen foretog urigtig retsanvendelse og anlagde åbenbart urigtige skøn og endvidere har tilsidesat grundlæggende fællesskabsretlige principper, idet den har lagt til grund, at de i PPA mellem MVM og sagsøgeren indeholdte købsforpligtelser udgør ulovlig statsstøtte. Til støtte for sine påstande har sagsøgeren fremført syv anbringender.

Med sit første anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 87, stk. 1, EF, for så vidt som den har foretaget urigtig retsanvendelse og anlagt åbenbart urigtige skøn ved ikke på tilstrækkelig måde at have godtgjort, at den angivelige støtteforanstaltning tillagde sagsøgeren en selektiv fordel ved hjælp af statsmidler.

For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at beslutningen ved at kvalificere ansøgerens PPA som støtte og kræve tilbagesøgning heraf udgør en tilsidesættelse af grundlæggende fællesskabsretlige principper. Sagsøgeren anfører, at Kommissionen har tilsidesat førstnævntes proceduremæssige rettigheder, idet den undlod at iagttage retten til en rimelig høring. Det er sagsøgerens opfattelse, at Kommissionen har tilsidesat såvel retssikkerhedsprincippet som princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, for så vidt som den foretog en efterfølgende bedømmelse af de hævdede støtteforanstaltninger, hvilket uden nogen gyldig begrundelse udgjorde en fravigelse af den faste regel om en bedømmelse ex ante. Sagsøgeren gør endvidere gældende, at Kommissionen har tilsidesat neutralitets- og ligebehandlingsprincippet.

For det tredje har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har foretaget åbenbart urigtige bedømmelser i forhold til anvendelsen af de kumulative kriterier i artikel 87, stk. 1, EF på sagsøgerens PPA i tidsrummet efter tiltrædelsen.

For det fjerde har sagsøgeren anført, at Kommissionen har tilsidesat sin begrundelsespligt i henhold til artikel 253 EF, særlig i forhold til konklusionerne vedrørende kvalificeringen af PPA som støtte fra den 1. maj 2004 og i forbindelse med anvendelsen af det "kontrafaktuelle" marked.

For det femte gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 87, stk. 3, litra a) og c), EF ved ikke at anerkende, at sagsøgerens PPA spillede nogen rolle for at sikre de nødvendige investeringer i et moderne, opdateret anlæg.

For det sjette er det sagsøgerens opfattelse, at Kommissionen har tilsidesat sin pligt til at angive en nøjagtig retlig begrundelse for tilbagesøgningskravet, har undladt at kvalificere omfanget og værdien af "købsforpligtelser" og har baseret sit pålæg om tilbagesøgning på hypotetiske forhold.

Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat grundlæggende fællesskabsretlige principper ved at kræve tilbagesøgning af den angivelige støtte.

____________