Language of document :

Sag anlagt den 26. februar 2024 – CN mod Kommissionen

(Sag T-115/24)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: CN (ved advokat N. de Montigny)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Ansættelsesmyndighedens afgørelse af 8. maj 2023 (Ares(2023)3230522) om afslag på at yde sagsøgeren dobbelt børnetilskud annulleres.

Om fornødent annulleres det udtrykkelige afslag på klagen, som ansættelsesmyndigheden meddelte den 29. november 2023.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

1.    Første anbringende om en retlig fejl og en tilsidesættelse af artikel 67, stk. 3, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, idet ansættelsesmyndigheden anvendte artikel 9-1 i den europæiske tabel til evaluering af fysisk og psykisk invaliditet i stedet for artikel 11 i denne tabel.

2.    Andet anbringende om, at der ikke er blevet foretaget en konkret og udførlig undersøgelse, og om et åbenbart fejlskøn, da sagsakterne viser, at der er betydelige udgifter forbundet med sagsøgerens datters handicap.

____________