Language of document :

Rettens dom af 9. juni 2021 – Calhau Correia de Paiva mod Kommissionen

(Sag T-202/17) 1

(Sprogordning – udvælgelsesprøve EPSO/AD/293/14 med henblik på ansættelse af administratorer inden for områderne for konkurrenceret, virksomhedsfinansiering, finansøkonomi, erhvervsøkonomi og makroøkonomi (AD 7) – ikke opført på reservelisten – ulovlighedsindsigelse – begrænsning af valget af andet sprog ved udvælgelsesprøven til engelsk, fransk eller tysk – forordning nr. 1 – vedtægtens artikel 1d, stk. 1 – forskelsbehandling på grund af sprog – begrundelse – tjenestens interesse)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Ana Calhau Correia de Paiva (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne V. Villante, G. Pandey og D. Rovetta)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved Radu Bouyon, I. Melo Sampaio og L. Vernier, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 270 TEUF med påstand om annullation, for det første af afgørelsen truffet af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøven EPSO/AD/293/14 – Administratorer (AD 7) inden for områderne for konkurrenceret, virksomhedsfinansiering, finansøkonomi, erhvervsøkonomi og makroøkonomi af 9. november 2015 om ikke at opføre sagsøgerens navn på den reserveliste, der blev oprettet ved afslutningen af udvælgelsesproceduren, for det andet af afgørelsen af 23. juni 2016 om fornyet prøvelse af den første afgørelse, for det tredje af afgørelsen af 22. december 2016 om afslag på den klage, som sagsøgeren havde indgivet over den første afgørelse, og for det fjerde af reservelisten, der blev oprettet ved afslutningen af ovennævnte udvælgelsesprocedure for så vidt som den vedrører området for konkurrenceret.

Konklusion

Afgørelsen truffet af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AD/293/14 af 23. juni 2016, fremsendt af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor, hvorved Ana Calhau Correia de Paivas fik afslag på sin anmodning om fornyet prøvelse som følge af, at hun ved afgørelse af 9. november 2015 blev udelukket fra udvælgelsesprøvens reserveliste, annulleres.

2)    I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)    Ana Calhau Correia de Paiva bærer en tredjedel af sine egne omkostninger.

4)    Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af Ana Calhau Correia de Paivas omkostninger.

____________

1     EUT C 195 af 19.6.2017.