Language of document :

Sag anlagt den 16. maj 2007 - Professional Tennis Registry mod KHIM - Registro Profesional de Tenis (PTR PROFESSIONAL TENNIS REGISTRY)

(Sag T-168/07)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Professional Tennis Registry, Inc. (Hilton Head Island, De Forenede Stater) (ved barrister M. Vanhegan)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Registro Profesional de Tenis, SL (Madrid, Spanien)

Sagsøgerens påstande

-    Punkt 1 i afgørelse truffet den 28. februar 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1050/2005-1), hvorved sagsøgerens ansøgning om EF-varemærke nr. 2 826 709 for varer og tjenesteydelser i klasse 16 og 41 blev afslået, annulleres.

-    Der gives pålæg om, at indsigelsen mod sagsøgerens ansøgning om EF-varemærke nr. 2 826 709 forkastes i sin helhed.

-    Der gives pålæg om, at sagsøgerens ansøgning om EF-varemærke nr. 2 826 709 tages til følge med hensyn til alle varer og tjenesteydelser i klasse 16, 35 og 41.

Harmoniseringskontoret betaler sagsøgerens omkostninger i forbindelse med sagen for appelkammeret og sagen for Retten i Første Instans.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Professional Tennis Registry, Inc.

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket "PTR PROFESSIONAL TENNIS REGISTRY" for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 25 og 41 - ansøgning nr. 2 826 709

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Registro Profesional de Tenis, SL

De i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: De nationale figurmærker "RPT Registro Profesional de Tenis, SL" og "RPT European Registry of Professional Tennis" for tjenesteydelser i klasse 41

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet i sin helhed.

Appelkammerets afgørelse: Delvis annullation af Indsigelsesafdelingens afgørelse og afslag på varemærkeansøgningen for varer og tjenesteydelser i klasse 16 og 41

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret fandt, at der var en lighed, der kunne medføre forveksling, mellem sagsøgerens EF-varemærkeansøgning og Registro Profesional de Tenis' ældre varemærker. Appelkammeret undlod på rigtig måde at tage hensyn til de principper, der skal anvendes, når de omhandlede varemærker er sammensatte varemærker.

____________