Language of document : ECLI:EU:T:2009:51





Rettens dom (Ottende Afdeling) af 4. marts 2009 –
Professional Tennis Registry mod KHIM – Registro Profesional de Tenis (PTR PROFESSIONAL TENNIS REGISTRY)

(Sag T-168/07)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-figurmærket PTR PROFESSIONAL TENNIS REGISTRY – det ældre nationale og EF-figurmærke RPT Registro Profesional de Tenis, S.L. og det ældre nationale figurmærke RPT European Registry of Professional Tennis – relativ registreringshindring – ingen risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94«

EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke [Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 26 og 43)

Angående

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 28. februar 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), som berigtiget (sag R 1050/2005-1), vedrørende en indsigelsessag mellem Registro Profesional de Tenis, SL og Professional Tennis Registry, Inc.

Oplysninger vedrørende sagen:

Ansøger om EF-varemærket:

Professional Tennis Registry, Inc.

Det omhandlede EF-varemærke:

Figurmærket PTR PROFESSIONAL TENNIS REGISTRY for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 25 og 41 – ansøgning nr. 2826709

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

Registro Profesional de Tenis, SL

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

De nationale figurmærker RPT Registro Profesional de Tenis, SL og RPT European Registry of Professional Tennis for tjenesteydelser i klasse 41

Indsigelsesafdelingens afgørelse:

Indsigelsen forkastet

Appelkammerets afgørelse:

Delvis annullation af Indsigelsesafdelingens afgørelse og afslag på varemærkeansøgningen for varer og tjenesteydelser i klasse 16 og 41


Konklusion

1)

Afgørelse truffet den 28. februar 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM), som berigtiget (sag R 1050/2005-1), annulleres.

2)

Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler Professional Tennis Registry, Inc.’s omkostninger.

3)

Registro Profesional de Tenis, SL bærer sine egne omkostninger.