Language of document : ECLI:EU:T:2022:853

Sag T-626/20

Landwärme GmbH

mod

Europa-Kommissionen

 Rettens dom (Syvende Udvidede Afdeling) af 21. december 2022

»Statsstøtte – markedet for biogas – afgiftsfritagelser, der kompenserer for meromkostningerne ved produktionen – afgørelser om ikke at gøre indsigelse – annullationssøgsmål – søgsmålsinteresse – formaliteten – manglende indledning af den formelle undersøgelsesprocedure– alvorlige vanskeligheder – artikel 108, stk. 2, og artikel 108, stk. 3, TEUF – artikel 4, stk. 3, og artikel 4, stk. 4, i forordning (EU) 2015/1589 – retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 – kumulation af støtte – statsstøtte ydet af flere medlemsstater – importeret biogas – princippet om forbud mod forskelsbehandling – artikel 110 TEUF«

1.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – Kommissionens afgørelse, hvorved en statslig foranstaltning erklæres forenelig med det indre marked, uden at der indledes en formel undersøgelsesprocedure – søgsmål anlagt af de interesserede parter som omhandlet i artikel 108, stk. 2, TEUF – søgsmål med henblik på at beskytte de interesserede parters processuelle rettigheder – formaliteten

[Art. 108, stk. 2 og 3, TEUF og art. 263, stk. 4, TEUF; Rådets forordning 2015/1589, art. 1, litra h), art. 4, stk. 3, og art. 6, stk. 1]

(jf. præmis 18-32)

2.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – søgsmålsinteresse – nødvendigheden af en eksisterende og faktisk interesse – Kommissionens afgørelse, hvorved en statslig foranstaltning erklæres forenelig med det indre marked, uden at der indledes en formel undersøgelsesprocedure – søgsmål anlagt af de interesserede parter som omhandlet i artikel 108, stk. 2, TEUF – søgsmål med henblik på at beskytte de interesserede parters processuelle rettigheder – søgsmål anlagt af en potentiel modtager af den omhandlede støtte – formaliteten

(Art. 263, stk. 4, TEUF)

(jf. præmis 35-48)

3.      Statsstøtte – forbud – undtagelser – Kommissionens skøn – Kommissionens vedtagelse af retningslinjer for undersøgelsen af støttens forenelighed med det indre marked – følger – begrænsning af egen skønsbeføjelse

[Art. 107, stk. 3, litra c), TEUF; Kommissionens meddelelse 2014/C 200/1]

(jf. præmis 51)

4.      Statsstøtte – påtænkte støtteforanstaltninger – Kommissionens undersøgelse – indledende fase og kontradiktorisk fase – en støttes forenelighed med det indre marked – vanskeligheder ved bedømmelsen – Kommissionens forpligtelse til at indlede den kontradiktoriske fase – alvorlige vanskeligheder – bevisbyrde – tilgængelige oplysninger – omstændigheder, der godtgør, at der foreligger sådanne vanskeligheder – den utilstrækkelige eller ufuldstændige karakter af Kommissionens undersøgelse under den indledende undersøgelsesprocedure

(Art. 108, stk. 2 og 3, TEUF; Rådets forordning 2015/1589, art. 4)

(jf. præmis 64-75 og 83-100)

5.      Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – en støttes forenelighed med det indre marked – skøn – hensyntagen til sammenhængen mellem de bestemmelser, der regulerer statsstøtte, og andre bestemmelser i traktaten – en medlemsstats indrømmelse af en afgiftsfritagelse for køb af biogas med henblik på at kompensere for meromkostningerne – biogasproducenter i andre medlemsstater, der modtager produktionsstøtte – pligt til at tage hensyn til støtte, der ydes af disse andre medlemsstater, i forbindelse med undersøgelsen af afgiftsfritagelsens forenelighed med det indre marked – princippet om forbud mod forskelsbehandling – sammenlignelige situationer – artikel 110 TEUF – objektivt kriterium – omvendt forskelsbehandling

(Art. 107, stk. 1, TEUF og art. 108 TEUF

(jf. præmis 101-128)

Resumé

Den 1. april 2020 underrettede Kongeriget Sverige Europa-Kommissionen om to foranstaltninger, hvorved det ønskede at ændre og forlænge to støtteordninger, som allerede var blevet godkendt af Kommissionen, indtil den 31. december 2030 (herefter »de omtvistede ordninger«). I henhold til disse ordninger var køb af visse vedvarende brændbare gasarter fritaget for betaling af visse punktafgifter på fossil gas til samme anvendelse.

Kommissionen fandt ved afgørelser af 29. juni 2020 (1) (herefter »de anfægtede afgørelser«) uden at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 108, stk. 2, TEUF, at de anmeldte foranstaltninger vedrørte statsstøtte, der var forenelig med det indre marked i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF. Ifølge denne bestemmelse kan støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner betragtes som forenelig med det indre marked, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Kommissionen anførte navnlig dels, at de omtvistede ordninger var nødvendige med den begrundelse, at biogas uden de samlede afgiftsfritagelser, der var fastsat heri, ville være dyrere end fossil gas, dels at det kunne udelukkes, at den støtte, der blev ydet i henhold til disse ordninger, oversteg det beløb, der kræves for at kompensere for de højere omkostninger, som produktionen af biogas medfører i forhold til produktionen af fossil gas, og således gav anledning til en overkompensation for de pågældende højere omkostninger (herefter »overkompensationen«).

Sagsøgeren Landwärme GmbH, der er en producent af biomethan i Tyskland, anlagde et annullationssøgsmål til prøvelse af de anfægtede afgørelser. Retten gav efter at have konstateret, at søgsmålet kunne antages til realitetsbehandling, sagsøgeren medhold og fastslog, at Kommissionen, henset til de alvorlige vanskeligheder, som vurderingen af de anmeldte foranstaltningers forenelighed med det indre marked gav anledning til, burde have indledt den formelle undersøgelsesprocedure.

Rettens bemærkninger

Hvad angår spørgsmålet, om søgsmålet kunne antages til realitetsbehandling, fastslog Retten først, at sagsøgeren bl.a. havde kritiseret Kommissionen for ikke at have indledt den formelle undersøgelsesprocedure, selv om denne institution ikke kunne være uvidende om, at der forelå alvorlige vanskeligheder med hensyn til den mulige kumulation af den støtte, der blev ydet Sverige i henhold til de omtvistede ordninger, og anden støtte, som andre medlemsstater havde tildelt biogasproducenterne (herefter »den omtvistede kumulation«), idet denne kumulation kunne give anledning til overkompensation til fordel for disse producenter, når de solgte biogas i Sverige. Dernæst anførte Retten, at sagsøgeren som potentielt indirekte begunstiget af støtten i henhold til disse ordninger og som konkurrent til de aktuelle modtagere af den pågældende støtte havde status af interesseret part som omhandlet i artikel 108, stk. 2, TEUF, og artikel 1, litra h), i forordningen om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 TEUF (2). Endelig fastslog Retten, at sagsøgeren havde søgsmålsinteresse, idet selskabet i tilfælde af annullation af de anfægtede afgørelser kunne udøve de proceduremæssige rettigheder, der er sikret de interesserede parter i forbindelse med den formelle undersøgelsesprocedure, ved at fremsætte sine bemærkninger til Kommissionen til de ændringer, der skulle foretages i de omtvistede ordninger, for at de kunne erklæres forenelige med det indre marked. Søgsmålet kunne således antages til realitetsbehandling, i det mindste for så vidt som sagsøgeren med søgsmålet havde gjort klagepunktet vedrørende den omtvistede kumulation gældende.

Inden Retten behandlede dette klagepunkt, forkastede Retten Kommissionens argument om, at retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (3), hvis ulovlighed sagsøgeren ikke havde gjort gældende, ikke gjorde det muligt at tillægge den omtvistede kumulation nogen rolle ved vurderingen af de omtvistede ordningers forenelighed med det indre marked. Disse retningslinjer var nemlig ikke til hinder for, at Kommissionen undersøgte den overkompensation, der kunne følge af denne kumulation.

Hvad angår spørgsmålet, om dette klagepunkt var begrundet, bemærkede Retten, at Kommissionen i de anfægtede afgørelser kun foretog en undersøgelse af den overkompensation, der kunne følge af en kumulation af flere former for støtte tildelt af Kongeriget Sverige, og at den derved udelukkede, at den omtvistede kumulation kunne give anledning til alvorlige vanskeligheder ved fastlæggelsen af de omtvistede ordningers forenelighed med det indre marked. Retten præciserede endvidere, at når Kommissionen vedtager en afgørelse på grundlag af artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF efter afslutningen af den indledende undersøgelsesprocedure, skal den være i stand til, uden at dette spørgsmål giver anledning til alvorlige vanskeligheder, at konkludere, at den pågældende støtte ikke vil påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

Efter at have bemærket, at den utilstrækkelige eller ufuldstændige karakter af Kommissionens undersøgelse under den indledende undersøgelsesprocedure i henhold til retspraksis udgør et indicium for, at der foreligger alvorlige vanskeligheder ved vurderingen af den anmeldte støtteforanstaltning, bemærkede Retten, at spørgsmålet om, hvorvidt der ikke forelå overkompensation, var tæt forbundet med spørgsmålet om de omtvistede ordningers proportionalitet. Den omstændighed, at Kommissionen til trods for de oplysninger om de mulige virkninger af en kumulation, som den rådede over, foretog en utilstrækkelig og ufuldstændig analyse af den manglende overkompensation, kunne således i det foreliggende tilfælde være tilstrækkelig til at fastslå, at der forelå alvorlige vanskeligheder.

Inden Retten fastslog, at de omtvistede ordningers forenelighed med det indre marked gav anledning til alvorlige vanskeligheder som følge af den overkompensation, der kunne følge af den omtvistede kumulation, undersøgte den Kommissionens og Kongeriget Sveriges argumenter om, at overholdelsen af princippet om forbud mod forskelsbehandling eller artikel 110 TEUF krævede, at de afgiftsfritagelser, der var fastsat i de omtvistede ordninger, fandt anvendelse uafhængigt af oprindelsen af den biogas, der blev solgt i Sverige, og dette uden at der blev sondret efter, om den medlemsstat, hvori biogassen var produceret, havde ydet støtte til energiproduktion på grundlag af biogas eller ej.

Hvad angår overholdelsen af princippet om forbud mod forskelsbehandling fremhævede Retten, at formålet med de omtvistede ordninger var at gøre biogassen konkurrencedygtig i forhold til fossil gas ved at kompensere for den første ordnings højere produktionsomkostninger. Salg af biogas, hvis meromkostninger er blevet kompenseret, udgør på baggrund af dette formål ikke en situation, der kan sammenlignes med salget af biogas, hvis meromkostninger der endnu ikke er blevet kompenseret for. Retten præciserede, at forskellen mellem disse to situationer bestod, selv om denne kompensationen for disse meromkostninger fulgte af støtte ydet af andre medlemsstater end Kongeriget Sverige. Følgelig kunne disse to salg, når der ikke forelå en objektiv begrundelse, ikke begunstiges af den samme afgiftsfritagelse, uanset om den biogas, der blev solgt i Sverige, var blevet fremstillet på det nationale område eller importeret.

Hvad angår artikel 110 TEUF, som forbyder medlemsstaterne at pålægge importerede varer afgifter, der er højere end de afgifter, der pålægges lignende indenlandske varer, bemærkede Retten, at den omstændighed, at der foreligger en overkompensation, kan anses for et objektivt kriterium, der gjorde det muligt at anvende den afgiftsfritagelse, som var fastsat i de omtvistede ordninger, alene på biogas, national gas eller importeret gas, hvis meromkostninger til produktion i forhold til fossil gas ikke allerede var blevet kompenseret ved anden støtte. Denne differentiering, der er støttet på et objektivt kriterium, kan forhindre den forskelsbehandling, der følger af de kompensationer, som allerede er ydet til biogas importeret fra visse medlemsstater. Retten præciserede ligeledes, at de omtvistede ordninger skabte en omvendt forskelsbehandling af biogas fremstillet i Sverige til fordel for biogas produceret i andre medlemsstater, der yder støtte til energiproduktion på grundlag af biogas. Dette resultat kan ikke anses for at være pålagt som følge af den omstændighed, at de omtvistede ordninger skal overholde artikel 110 TEUF, hvis formål består i at forhindre, at en medlemsstat favoriserer sin egen produktion til skade for andre medlemsstaters produktion.

I lyset af disse betragtninger konkluderede Retten, at Kommissionen burde have næret tvivl med hensyn til, om der forelå alvorlige vanskeligheder i forbindelse med undersøgelsen af de omtvistede ordningers forenelighed med det indre marked, der var forbundet med den overkompensation, der kunne følge af den omtvistede kumulation, som krævede, at den formelle undersøgelsesprocedure blev indledt. Retten tog således sagsøgerens påstand til følge og annullerede de anfægtede afgørelser.


1      Kommissionens afgørelse C(2020) 4489 final af 29.6.2020 om statsstøtte SA.56125 (2020/N) – Sverige – Forlængelse og ændring af støtteordning SA.49893 (2018/N) – Afgiftsfritagelse for biogas og biopropan, der ikke er baseret på fødevarer, til varmeproduktion og Kommissionens afgørelse C(2020) 4487 final af 29.6.2020 om statsstøtte SA.56908 (2020/N) – Sverige – Forlængelse og ændring af ordningen til fordel for biogas, der skal anvendes som brændstof i Sverige, hvoraf et resumé er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (henholdsvis EUT 2020, C 245, s. 2, og EUT 2020, C 260, s. 4).


2      Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13.7.2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT 2015, L 248, s. 9).


3      Kommissionens meddelelse – retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (EUT 2014, C 200, s. 1-55).