Language of document : ECLI:EU:T:2013:476





Rettens dom (Ottende Afdeling) af 16. september 2013 – Ecoceane mod EMSA

(Sag T-518/09)

»Offentlige tjenesteydelseskontrakter – udbudsprocedurer – beredskabsfartøjer til olieopsamling – afvisning af en tilbudsgivers bud – begrundelsespligt – ligebehandling – gennemsigtighed – åbenbart urigtigt skøn – ansvar uden for kontraktforhold«

1.                     Offentlige indkøb i Den Europæiske Union – indgåelse af en aftale efter udbud – institutionernes skønsbeføjelser – udvælgelseskriterier – forpligtelse til at overholde princippet om ligebehandling af de bydende – rækkevidde (Rådets forordning nr. 1605/2002, art. 89, stk. 1, og art. 97, stk. 1; Kommissionens forordning nr. 2342/2002, art. 131, stk. 1, og art. 135, stk. 2) (jf. præmis 50-53, 75 og 113)

2.                     Offentlige indkøb i Den Europæiske Union – indgåelse af en aftale efter udbud – institutionernes skønsbeføjelser – domstolsprøvelse – grænser (jf. præmis 86)

3.                     Retslig procedure – stævning – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – foreligger ikke – afvisning [statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 111)

4.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – afgørelse om ikke at antage et bud inden for rammerne af en udbudsprocedure vedrørende levering af tjenesteydelser – vurdering i betragtning af de oplysninger, der var til sagsøgerens disposition på tidspunktet for anlæggelsen af søgsmålet (art. 253 EF; Rådets forordning nr. 1605/2002, art. 100, stk. 2; Kommissionens forordning nr. 2342/2002, art. 149) (jf. præmis 139-143)

5.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – afgørelse om ikke at antage et bud inden for rammerne af en udbudsprocedure vedrørende levering af tjenesteydelser – forpligtelse til efter skriftlig anmodning at oplyse om de kvaliteter og relative fordele, der kendetegner det valgte bud, samt den udvalgte tilbudsgivers navn (Rådets forordning nr. 1605/2002, art. 100, stk. 2; Kommissionens forordning nr. 2342/2002, art. 149, stk. 3, fjerde afsnit) (jf. præmis 165)

6.                     Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – skade – årsagsforbindelse – den ene betingelse ikke opfyldt – erstatningssøgsmålet forkastet i det hele (art. 340, stk. 2, TEUF) (jf. præmis 171-173)

Angående

Dels påstand om annullation af EMSA’s afgørelse af 28. oktober 2009 om ikke at antage sagsøgerens bud afgivet inden for rammerne af udbudsproceduren EMSA/NEG/1/2009 om indgåelse af tjenesteydelseskontrakter om beredskabsfartøjer til olieopsamling (parti nr. 2: Atlanterhavet/Den Engelske Kanal) samt af beslutningen om at tildele kontrakten til en anden tilbudsgiver, dels påstand om erstatning.

Konklusion

1)

Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (EMSA) frifindes.

2)

Ecoceane bærer sine egne omkostninger og betaler EMSA’s omkostninger.