Language of document :

Sag anlagt den 23. april 2013 – Atmeh mod KHIM – Fretier (MONTALE MTL MONTALE Dezign)

(Sag T-239/13)

Stævningen er affattet på fransk

Parter

Sagsøger: Ammar Atmeh (Diera-Duba, De Forenede Arabiske Emirater) (ved advokat A. Berthet)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Sylvie Fretier (Paris, Frankrig)

Sagsøgerens påstande

Sagen antages til realitetsbehandling.

Afgørelse truffet den 14. februar 2013 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (forenede sager R 1482/2011-4 og R 1571/2011-4) omgøres, og der træffes afgørelse om at udsætte ugyldighedssagen til prøvelse af EF-varemærket MONTALE MTL MONTALE Dezign nr. 003 874 807, der blev ansøgt den 16. juni 2004 af Ammar Atmed, indtil der er truffet endelig afgørelse i det verserende søgsmål ved Tribunal de Grande Instance de Paris om ugyldighed og ophævelse af Sylvie Fretiers varemærker.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der er begæret erklæret ugyldigt: Figurmærket, der indeholder ordbestanddelene »MONTALE MTL MONTALE Dezign«, for varer og tjenesteydelser i klase 3 – EF-varemærke nr. 3 874 807

Indehaver af EF-varemærket: Ammar Atmeh

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Sylvie Fretier

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Det nationale figurmærke, der indeholder ordbestanddelene »PIERRE MONTALE MONTALE M«, og det nationale figurmærke og den internationale registrering, der indeholder ordbestanddelene »MTL MONTALE«, for varer i klasse 3

Annullationsafdelingens afgørelse: Ugyldighedsbegæringen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen indgivet af sagsøgeren og afvisning fra realitetsbehandling af klagen indgivet af Sylvie Fretier

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af regel 20 i forordning nr. 2868/95 og af princippet om god retspleje.