Language of document :

Kendelse afsagt af EU-Personaleretten (Første Afdeling) den 14. juni 2006 -Lebedef m.fl. mod Kommissionen

(Sag F-34/05) 1

(Arbejdsmiljø - sprog på det software, der stilles til rådighed for de ansatte ved Kommissionen - afvisning - søgsmålsinteresse - akt, der indeholder et klagepunkt - interne organisatoriske foranstaltninger)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Giorgio Lebedef (Luxembourg, Luxembourg), Armand Imbert, (Bruxelles, Belgien), Jean-Marie Rousseau (Bruxelles, Belgien) og Maria Rosario Domenech Cobo (Bruxelles, Belgien) (ved avocats G. Bounéou og F. Frabetti)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved V. Joris og P. Costa de Oliveira, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Annullation af den afgørelse, hvorved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber afslog sagsøgernes ansøgning om, at de blev forsynet med software på deres modersmål eller på et andet af Den Europæiske Unions officielle sprog efter deres valg, og ikke udelukkende på engelsk.

Konklusion

Sagen afvises.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 193 af 6.8.2005 (sag oprindelig anlagt ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans under nummer T-204/05 og henvist til Retten for EU-Personalesager ved kendelse af 15.12.2005).