Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Amsterdam (Nederlandene) den 18. januar 2024 – Stichting Right to Consumer Justice og Stichting App Stores Claims mod Apple Distribution International Ltd og Apple Inc.
(Sag C-34/24, Stichting Right to Consumer Justice og Stichting App Stores Claims)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Rechtbank Amsterdam
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Stichting Right to Consumer Justice og Stichting App Stores Claims
Sagsøgte: Apple Distribution International Ltd og Apple Inc.
Præjudicielle spørgsmål
Det første spørgsmål (handlingsstedet)
a. Hvilket sted skal kvalificeres som det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået, som omhandlet i Bruxelles-Ia-forordningens artikel 7, nr. 2) 1 , i en situation som den foreliggende, hvor det påståede misbrug af en dominerende stilling som omhandlet i artikel 102 TEUF i en medlemsstat blev gennemført ved hjælp af salg via en onlineplatform, som forvaltes af Apple, og som er rettet mod hele medlemsstaten, idet Apple Irland optræder som udviklerens enedistributør og kommissionær og indeholder en provision af købesummen? Er det i denne forbindelse af betydning, at onlineplatformen i princippet er tilgængelig i hele verden?
b. Gør det i denne forbindelse en forskel, at der i den foreliggende sag er tale om søgsmål, som er anlagt i henhold til artikel 3:305a i Burgerlijk Wetboek (borgerlig lovbog) af en juridisk person, der har som formål i medfør af sin egen ret at varetage de kollektive interesser for flere brugere, som har deres bopæl i forskellige retskredse (i Nederlandene »arrondissementen«) inden for en medlemsstat?
c. Såfremt det på grundlag af det første spørgsmål, litra a), [og/eller det første spørgsmål, litra b)] ikke kun er en, men flere nationale domstole i den pågældende medlemsstat, der har stedlig kompetence, er Bruxelles-Ia-forordningens artikel 7, nr. 2), da til hinder for at anvende national (proces)ret, som gør det muligt at henvise sagen til kun én domstol i denne medlemsstat?
Det andet spørgsmål (resultatstedet)
a. Er det i et tilfælde som det foreliggende, hvor den påståede skade som følge af købet af apps og digitale in-app-produkter via en onlineplatform (App Store), som forvaltes af Apple, idet Apple Irland optræder som udviklernes enedistributør og kommissionær og indeholder en provision af købesummen (og idet der har fundet såvel et påstået misbrug af en dominerende stilling som omhandlet i artikel 102 TEUF som en påstået overtrædelse af kartelforbuddet som omhandlet i artikel 101 TEUF sted), og hvor det sted, hvor købet blev foretaget, ikke kan fastslås, udelukkende brugerens bopæl, der skal anvendes som kriterium for stedet for skadens indtræden som omhandlet i Bruxelles-Ia-forordningens artikel 7, nr. 2)? Eller findes der i denne situation også andre kriterier for at bestemme den kompetente domstol?
b. Gør det i denne forbindelse en forskel, at der i den foreliggende sag er tale om søgsmål, som er anlagt i henhold til artikel 3:305a i Burgerlijk Wetboek (borgerlig lovbog) af en juridisk person, der har som formål i medfør af sin egen ret at varetage de kollektive interesser hos flere brugere, som har deres bopæl i forskellige retskredse (i Nederlandene »arrondissementen«) inden for en medlemsstat?
c. Såfremt den stedlige kompetence på grundlag af det andet spørgsmål, litra a) [og/eller det andet spørgsmål, litra b)], tilkommer en national domstol i den pågældende medlemsstat, som kun har kompetence i søgsmålene vedrørende en del af brugerne i denne medlemsstat, mens det er andre domstole i den samme medlemsstat, der har den stedlige kompetence i søgsmålene vedrørende en anden del af brugerne, er Bruxelles-Ia-forordningens artikel 7, nr. 2), da til hinder for at anvende national (proces)ret, som gør det muligt at henvise sagerne til kun én domstol i denne medlemsstat?
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12.12.2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT 2012, L 351, s. 1).