Sag anlagt den 23. februar 2006 - Eurallumina mod Kommissionen
(Sag T-62/06)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Eurallumina SpA (Portoscuso, Italien) (ved solicitors L. Martin Alegi, R. Denton og M. Garcia)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
Enten
annulleres den anfægtede beslutning i det hele, eller
det fastslås, at den eksisterende fritagelse, som er meddelt ved Rådets beslutning 2001/224/EF, er retsgyldig indtil 31. december 2006, og at beløb, som den italienske stat har givet eller vil give afkald på, ikke skal betragtes som ulovlig statsstøtte, eller i hvert fald ikke kan tilbagesøges, eller
den anfægtede beslutning annulleres i det hele og det fastslås, at den eksisterende fritagelse, som er meddelt ved Rådets beslutning 2001/224/EF, er retsgyldig indtil 31. december 2006, og at beløb, som den italienske stat har givet eller vil give afkald på, ikke skal betragtes som ulovlig statsstøtte, eller i hvert fald ikke kan tilbagesøges.
Eller
artikel 1, 4 og 6 i den anfægtede beslutning annulleres for så vidt de vedrører Euralluminia, eller
det fastslås, at den eksisterende fritagelse, som er meddelt ved Rådets beslutning 2001/224/EF, er retsgyldig indtil 31. december 2006 og at beløb, som den italienske stat har givet eller vil give afkald på, ikke skal betragtes som ulovlig statsstøtte, eller i hvert fald ikke kan tilbagesøges, eller
artikel 1, 4 og 6 i den anfægtede beslutning annulleres for så vidt de vedrører Euralluminia og det fastslås, at den eksisterende fritagelse, som er meddelt ved Rådets beslutning 2001/224/EF, er retsgyldig indtil 31. december 2006 og at beløb, som den italienske stat har givet eller vil give afkald på, ikke skal betragtes som ulovlig statsstøtte, eller i hvert fald ikke kan tilbagesøges.
Subsidiært, artikel 5 og 6 i den anfægtede beslutning ændres for så vidt de vedrører Euralluminia således, at det følger af den gældende fritagelse, at beløb, som den italienske stat har givet eller vil give afkald på indtil den 31. december 2006 eller i hvert fald indtil den 31. december 2003, ikke skal betragtes som ulovlig statsstøtte, eller i hvert fald ikke kan tilbagesøges i medfør af den gældende fritagelse, og
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren anfægter Kommissionens beslutning af 7. december 2005 rettet til Den Franske Republik, Irland og Den Italienske Republik, der vedrører en række rådsbeslutninger, der tillader fritagelse fra punktafgifter på mineralolier, der anvendes til fremstilling af aluminium i Gardanne-regionen, i Shannon-regionen og på Sardinien. I den anfægtede beslutning fastslog Kommissionen, at fritagelserne udgjorde statsstøtte.
Til støtte for sit søgsmål gør sagsøgeren gældende, at denne var berettiget til at forvente, at den eksisterende fritagelse, der blev foreslået af Kommissionen og ensstemmigt vedtaget ved Rådsbeslutning 2001/224/EØF
1, er en retsgyldig fællesskabsretsakt, og at ingen af de tiltag, som vedtages af den italienske stat eller sagsøgeren med henblik på at gennemføre og støtte ret på disse foranstaltninger, vil lede til et retsstridigt resultat. Ifølge sagsøgeren var denne berettiget til at forvente, at de beløb, som den italienske stat i medfør af de lovligt meddelte fritagelser havde givet afkald på, ikke under nogen omstændigheder ville blive krævet tilbagebetalt. Derfor har Kommissionen ved at hævde, at anvendelsen af fritagelserne udgjorde statsstøtte, som kan kræves tilbagebetalt fra den 3. februar 2002 til den 31. december 2003, tilsidesat princippet om den berettigede forventning, retssikkerhedsprincippet, "lex specialis" og "effet utile" samt princippet om god forvaltningsskik.
Det gøres endvidere gældende, at Kommissionen undlod at tage hensyn til den relevante periode, hvorunder de med sagsøgerens anlæg forbundne investeringer skulle foretages og afskrives, da den antog, at sagsøgerens berettigede forventning ophørte den 2. februar 2002. Det gøres gældende, at Kommissionen dermed undlod at angive begrundelsen for den anfægtede beslutning.
____________1 - Rådets beslutning 2001/224/EF af 12.3.2001 om punktafgiftsnedsættelser og -fritagelser for visse mineralolier, når disse anvendes til særlige formål (EFT L 84, s. 23).