Sag anlagt den 8. august 2023 – Republikken Polen mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-505/23)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Republikken Polen (ved B. Majczyna, som befuldmægtiget)

Sagsøgte: Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/959 af 10. maj 2023 om ændring af direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og drift af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner annulleres i sin helhed ¹ .

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

1) Tilsidesættelse af artikel 192, stk. 2, litra c), TEUF, idet direktivet i sin helhed er blevet vedtaget på et forkert retsgrundlag (artikel 192, stk. 1, TEUF).

Efter Polens opfattelse har de sagsøgte institutioner tilsidesat artikel 192, stk. 2, litra c), TEUF, for så vidt som de ikke vedtog det anfægtede direktiv på grundlag af den førnævnte bestemmelse, hvilken kræver enstemmighed i Rådet, selv om dette direktiv i væsentlig grad berører en medlemsstats valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af dens energiforsyning.

2) Tilsidesættelse af artikel 192, stk. 2, litra a), TEUF, idet emissionshandelssystemet (ETS), som fastsat i direktiv 2023/959, blev vedtaget på et forkert retsgrundlag (artikel 192, stk. 1, TEUF), selv om dette system omfatter foranstaltninger, der er af hovedsageligt fiskal karakter.

Efter Polens opfattelse har de sagsøgte institutioner tilsidesat artikel 192, stk. 2, litra a), TEUF, for så vidt som de vedtog bestemmelserne i direktivet vedrørende ETS for bygge- og anlægsbranchen samt vejgodstransport på grundlag af artikel 192, stk. 1, TEUF, selv om dette system omfatter foranstaltninger, der er af hovedsageligt fiskal karakter, for så vidt som vedtagelsen af sidstnævnte burde være sket på grundlag af artikel 192, stk. 2, litra a), TEUF, der kræver enstemmighed i Rådet.

3) Tilsidesættelse af princippet om energimæssig solidaritet jf. artikel 194, stk. 1, litra b), TEUF, idet genstanden for ændringen af direktiv 2003/87 og dennes rækkevidde blev udvidet, på trods af manglende hensyntagen til medlemsstaternes (herunder Polens) interesser og disse interessers afvejning over for Unionens interesser.

Efter Polens opfattelse har de sagsøgte institutioner tilsidesat artikel 194, stk. 1, litra b), TEUF, for så vidt som de vedtog det anfægtede direktiv, på trods af, at der ikke blev taget hensyn til medlemsstaternes (herunder Polens) interesser og ej heller foretaget en afvejning af disse interesser over for Unionens interesser.

4) Tilsidesættelse af subsidiaritetsprincippet jf. artikel 5, stk. 3, TEU, som følge af vedtagelsen af ETS for bygge- og anlægsbranchen samt vejgodstransport, idet der allerede findes et tilsvarende system i Unionen, der gør det muligt for medlemsstaterne at nå de i dette direktiv fastsatte mål på regionalt og lokalt plan i højere grad end, hvad der er sikret ved direktiv 2023/959.

Efter Polens opfattelse har de sagsøgte institutioner tilsidesat subsidiaritetsprincippet, eftersom der allerede findes et retligt system i Unionen, i kraft af hvilket det er muligt at nå de erklærede mål for ETS for bygge- og anlægsbranchen samt vejgodstransport. Siden vedtagelsen af det anfægtede direktiv findes der nu to konkurrerende systemer, idet det aktuelle system gør det muligt på lokalt plan at nå målene med ETS for bygge- og anlægsbranchen samt vejgodstransport i højere grad end Unionens niveau som helhed.

5) Tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet jf. artikel 5, stk. 4, TEU, sammenholdt med artikel 191, stk. 2, TEU, som følge af fastsættelsen af ETS for bygge- og anlægsbranchen samt vejgodstransport, hvilket ikke er nødvendigt og medfører omkostninger, der ikke står i rimeligt forhold til de mål, der forfølges.

Efter Polens opfattelse har de sagsøgte institutioner tilsidesat proportionalitetsprincippet, for så vidt som det anfægtede direktiv går ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå dets mål, og i øvrigt medfører omkostninger, der ikke står i rimeligt forhold til de mål, der forfølges.

6) Tilsidesættelse af princippet om ligebehandling (forbud mod forskelsbehandling) som følge af udelukkelsen af muligheden for at gøre at brug af gratistildeling af emissionskvoter med henblik på beregningen af emissioner fra operatører af anlæg, der henhører under andre sektorer inden for rammerne af ETS for bygge- og anlægsbranchen samt vejgodstransport.

Efter Polens opfattelse har de sagsøgte institutioner tilsidesat princippet om ligebehandling, for så vidt som det anfægtede direktiv ved at udelukke retten til gøre at brug af gratistildeling af emissionskvoter med henblik på beregningen af emissioner i såkaldte andre sektorer, har forskelsbehandlet operatørerne af anlæg, der henhører under andre sektorer, i forhold til operatører af anlæg, der henhører under såkaldte ETS-sektorer.

7) Tilsidesættelse af princippet om loyalt samarbejde jf. artikel 4, stk. 3, TEU, som følge af den manglende hensyntagen under lovgivningsproceduren til de af Polen formulerede forbehold.

Efter Polens opfattelse har de sagsøgte institutioner tilsidesat princippet om loyalt samarbejde, for så vidt som de under lovgivningsproceduren så bort fra de af Polen formulerede forbehold med hensyn til de sociale og retlige konsekvenser af vedtagelsen af direktivet, og idet institutionerne vedtog dette direktiv uden at tage behørigt hensyn til de formulerede forbehold.

____________

¹ EUT 2023, L 130, s. 134.