Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 8. oktober 2008 - SGL Carbon mod Kommissionen

(Sag T-68/04) 

(Konkurrence − aftaler − markedet for elektriske og mekaniske kulstof- og grafitprodukter − retningslinjer for bødeberegningen − overtrædelsens grovhed og varighed − proportionalitetsprincippet − ligebehandlingsprincippet − loftet på 10% af omsætningen − morarenter)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: SGL Carbon AG (Wiesbaden, Tyskland) (ved avocats M. Klusmann og A. von Bonin)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved F. Castillo de la Torre og W. Mölls, som befuldmægtigede, bistået af avocat H.-J. Freund)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2004/420/EF af 3. december 2003 om en procedure i henhold til artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 (sag C.38.359 - elektriske og mekaniske kulstof- og grafitprodukter), og subsidiært en påstand om nedsættelse af den bøde, der ved denne beslutning blev pålagt sagsøgeren

Konklusion

1)    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)    SGL Carbon betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 106 af 30.4.2004.