Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 12. februar 2004 af S.A. Spa Monopole mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design).

(Sag T-67/04)

(Processproget vil blive fastlagt i henhold til procesreglementets artikel 131, stk. 2 - det sprog, stævningen er affattet på: engelsk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 12. februar 2004 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af S.A. Spa Monopole, Spa (Belgien), ved lawyers L de Brouwer, E. Cornu, E. De Gryse og D. Moreau.

Den anden part i sagen for appelkammeret var Spa-Finders Travel Arrangements Ltd.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Afgørelse truffet den 10. december 2003 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:
Spa-Finders Travel Arrangements Ltd.
EF-varemærket, der søges registreret:
Ordmærket "SPA-FINDERS", ansøgning nr. 354597 for varer og tjenesteydelser i klasse 16 (trykte publikationer m.v.) og 39 (rejsebureauvirksomhed m.v.).

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:
S.A. Spa Monopole.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:
Ordmærket "SPA" og "LES THERMES DE SPA" for varer i klasse 3, 32 og 42.

Indsigelsesafdelingens afgørelse:
Indsigelsen forkastes.
Appelkammerets afgørelse:
Klagen afslås.
Søgsmålsgrunde:
Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, og artikel 15 i forordning nr. 40/94 1.

____________

1 - Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT L 1994 11, s. 1).