Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 25. maj 2005

i sag T-67/04, Spa Monopole, compagnie fermière de Spa SA/NV, mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) 1

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om SPA-FINDERS som EF-ordmærke - de ældre nationale ordmærker SPA og LES THERMES DE SPA - artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 40/94)

(Processprog: Engelsk)

I sag T-67/04, Spa Monopole, compagnie fermière de Spa SA/NV, (Belgien), ved avocats L. de Brouwer, E. Cornu, E. De Gryse og D. Moreau, mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (befuldmægtiget: A. Folliard-Monguiral), den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) var Spa-Finders Travel Arrangements Ltd, New York (USA), angående en påstand om annullation af afgørelse truffet den 10. december 2003 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 131/2003-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Spa Monopole, compagnie fermière de Spa SA/NV, og Spa-Finders Travel Arrangements Ltd, har Retten (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Pirrung, og dommerne N.J. Forwood og S. Papasavvas; justitssekretær: fuldmægtig C. Kristensen, den 25. maj 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 94 af 17.4.2004.