Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 27. juni 2007 - Nuova Gela Sviluppo mod Kommissionen

(Sag T-65/04) 1

(EFRU - afslutning af et fællesskabsstøtteprogram - annullationssøgsmål - erstatningssøgsmål - voldgiftsbestemmelse)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Nuova Gela Sviluppo Soc. Cons. pa, tidligere Gela Sviluppo Soc. Cons. pa (Gela, Italien) (ved avocat P. Menchetti)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved L. Flynn og M. Velardo, som befuldmægtigede, bistået af avocat A. Dal Ferro)

Sagens genstand

Principalt, påstand om annullation af den afgørelse, der er indeholdt i Kommissionens skrivelse af 16. december 2003 vedrørende afslutning af EFRU-støtteprogram nr. 98.05.26.001, annullation af Kommissionens beslutninger om at nedsætte støtten, om at afbryde støtteudbetalingen og om at kræve det resterende støttebeløb tilbagebetalt, samt annullation af punkt 6.2. i Kommissionens beslutning SEK(1999) 1316 af 9. september 1999 om vejledning om afslutningserklæringer hvad angår afslutning af programmer for perioden 1994-1999, subsidiært påstand om erstatning for det tab, sagsøgeren har lidt samt en påstand om gennemførelse af den overenskomst, der den 13. september 1999 blev indgået mellem sagsøgeren og Kommissionen.

Konklusion

1)    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)    Nuova Gela Sviluppo betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 106 af 30.4.2004.