Sag anlagt den 27. juli 2009 - Mugraby mod Rådet og Kommissionen

(Sag T-292/09)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Muhamad Mugraby (ved lawyers J. Regouw og L. Spigt)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

1)    Det fastslås, at Kommissionen ikke har efterkommet

    a) sagsøgerens begæring om, at Kommissionen skal rette en henstilling til Rådet vedrørende suspension af EF-bistand til Libanon i henhold til artikel 28 i forordning nr. 1638/2006, idet der både er pligt og adgang til at træffe sådanne foranstaltninger i henhold til den pågældende forordning,

    b) sagsøgerens begæring om, at Kommissionen i sin egenskab af organ, som er direkte ansvarlig for gennemførelse af de forskellige EF-bistandsprogrammer vedrørende Libanon, skal suspendere gennemførelsen af disse programmer, indtil der sker ophør af Libanons kontinuerlige tilsidesættelse af grundrettigheder, og herunder specielt sagsøgerens rettigheder.

2)    Det fastslås, at Rådet i dets egenskab af part i EU/Libanon-Associeringsrådet ikke har efterkommet sagsøgerens begæring om at opfordre Kommissionen til at henstille til Rådet, at dette vedtager specifikke og effektive foranstaltninger vedrørende EF-bistand til Libanon i henhold til associeringsaftalen mellem Libanon og Fællesskabet med henblik på opfyldelse af parternes forpligtelser i henhold til aftalen.

3)    Det fastslås, at Fællesskabet, Kommissionen i sin egenskab af traktaternes vogter og som et organ, der er direkte ansvarlig for gennemførelsen af de forskellige EF-bistandsprogrammer vedrørende Libanon, samt Rådet, i dets egenskab af part i EU/Libanon-Associeringsrådet, er ifaldet ansvar uden for kontraktforhold for den skade, sagsøgeren har lidt som følge af den løbende undladelse af effektivt at anvende de ressourcer og virkemidler, der var til rådighed i relation til en effektiv håndhævelse af menneskerettighedsklausulen i associeringsaftalen.

4)    Kommissionen tilpligtes i form af en delvis genoprettelse in natura at foreslå Rådet en suspension af associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Libanon, indtil Libanon overholder associeringsaftalens artikel 2, for så vidt angår sagsøgeren.

5)    Kommissionen tilpligtes at begrænse udførelsen af de aktuelle bistandsprogrammer (som foretages eller forestås af Kommissionen) til de programmer, der specifikt har til formål at fremme grundrettigheder, og som ikke udgør økonomisk støtte til de libanesiske myndigheder, indtil Libanon overholder associeringsaftalens artikel 2, for så vidt angår sagsøgeren.

6)    Rådet tilpligtes at opfordre Kommissionen til at rette en henstilling, som anført under 4) ovenfor, og til med henblik på at opnå samme mål at handle gennem institutionerne i associeringsaftalen.

7)    De sagsøgte tilpligtes at erstatte sagsøgerens økonomiske og ikke-økonomiske skade med et beløb, der fastsættes ex aequo et bono til ikke under 5 000 000 EUR, samt at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren Dr. Muhamad Mugraby, en libanesisk menneskerettighedsadvokat og aktivist, har gjort gældende, at han er blevet forfulgt samt udsat for chikane og retsnægtelse af de libanesiske myndigheder på grund af sit arbejde med forsvaret af menneskerettigheder. Han er angiveligt blevet nægtet ret til at praktisere og er blevet frataget en række grundrettigheder, såsom ejendomsretten, retten til en retfærdig rettergang og retten til en effektiv domstolsprøvelse.

Sagsøgeren har gjort gældende, at Fællesskabet på grundlag af artikel 2 i EU/Libanon-associeringsaftalen ¹ på rimelig måde skal sørge for forebyggelse af skade, der forvoldes af Libanon over for borgere såsom sagsøgeren, ved at pålægge de libanesiske myndigheder restriktive foranstaltninger, f.eks. suspension af associeringsaftalen. Sagsøgeren hævder, at de fordele, som Libanon nyder i henhold til associeringsaftalen, er betinget af iagttagelse af pligten til at overholde grundlæggende menneskerettigheder, og at aftalens artikel 2 i tilfælde af gentagne brud på menneskerettighederne giver Fællesskabet mulighed for over for Libanon at træffe restriktive foranstaltninger, som står i forhold til tilsidesættelsernes grovhed. Sagsøgeren gør gældende, at Fællesskabet hidtil har forsømt at lægge et effektivt pres på de libanesiske myndigheder for at få disse til at respektere menneskerettighederne.

Sagsøgeren hævder, at han den 29. april formelt anmodede de sagsøgte om at handle, men de sagsøgte afslog anmodningen ved skrivelser af 26. maj 2009 og 29. maj 2009. Sagsøgeren har påberåbt sig menneskerettighedsklausulen i associeringsaftalens artikel 2 for at godtgøre Kommissionens retsstridige adfærd samt Rådets løbende undladelse af effektivt at håndhæve menneskerettighedsklausulen over for Libanon.

Derudover har sagsøgeren gjort gældende, at de sagsøgte har tilsidesat almindelige fællesskabsretlige grundsætninger, herunder pligten til at fremme overholdelsen af de i Fællesskabet anerkendte grundrettigheder, som har til formål at beskytte borgernes rettigheder. Sagsøgeren anfører, at der er direkte forbindelse mellem sagsøgtes tilsidesættelse af deres forpligtelser og den skade, som sagsøgeren har lidt, hvorfor han har krav på erstatning. Ifølge sagsøgeren ville de libanesiske myndigheder højst sandsynligt have indstillet deres retsstridige chikane, hvis de var blevet konfronteret med risikoen for at miste retten til EF-bistand. Sagsøgeren har således gjort gældende, at hans tab, som er tab af indtægt, formentlig ikke ville have været af samme omfang, såfremt de sagsøgte havde handlet rettidigt og korrekt.

____________

¹ - Interimsaftalen om handel og handelsanliggender mellem det Europæiske Fællesskab på den ene side og Republikken Libanon på den anden side.