Language of document : ECLI:EU:T:2013:601

Sag T-337/12

El Hogar Perfecto del Siglo XXI, SL

mod

Kontoret for Harmonisering i det indre Marked

(varemærker og design) (KHIM)

»EF-design – ugyldighedssag – registreret EF-design, der gengiver en proptrækker – tidligere nationalt design – ugyldighedsgrund – manglende individuel karakter – andet helhedsindtryk foreligger ikke – informeret bruger – den grad af frihed, som designeren har – artikel 4, 6 og artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 6/2002«

Rettens dom (Sjette Afdeling) af 21. november 2013  II – 0000

Sammendrag – Rettens dom (Sjette Afdeling) af 21. november 2013

1.      EF-design – ugyldighedsgrunde – manglende individuel karakter – design, der ikke giver den informerede bruger et anderledes helhedsindtryk end det, det tidligere design giver – informeret bruger – begreb

[Rådets forordning nr. 6/2002, art. 6, stk. 1, og art. 25, stk. 1, litra b)]

2.      EF-design – ugyldighedsgrunde – manglende individuel karakter – design, der ikke giver den informerede bruger et anderledes helhedsindtryk end det, det tidligere design giver – bedømmelseskriterier – designerens frihed

[Rådets forordning nr. 6/2002, art. 6, stk. 2, og art. 25, stk. 1, litra b)]

3.      EF-design – klagesag – søgsmål ved EU’s retsinstanser – afgørelse truffet af en afdeling ved Harmoniseringskontoret udgør en del af den sammenhæng, som appelkammerets afgørelse er truffet i

4.      EF-design – ugyldighedsgrunde – manglende individuel karakter – design, der ikke giver den informerede bruger et anderledes helhedsindtryk end det, det tidligere design giver – vurdering af helhedsindtrykket under hensyntagen til måden, hvorpå produktet anvendes

[Rådets forordning nr. 6/2002, art. 6, stk. 1, og art. 25, stk. 1, litra b)]

5.      EF-design – ugyldighedsgrunde – manglende individuel karakter – design, der ikke giver den informerede bruger et anderledes helhedsindtryk end det, det tidligere design giver – bedømmelseskriterier – ulemper og problemer ved anvendelsen af det tidligere design – ikke omfattet

(Rådets forordning nr. 6/2002, art. 1, 3 og 6)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 21-25)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 31-33)

3.      Når appelkammeret stadfæster en afgørelse, der er truffet af en lavere instans ved Harmoniseringskontoret (varemærker og design), i sin helhed, er denne afgørelse i lighed med dens begrundelse ifølge retspraksis en del af den sammenhæng, som appelkammerets afgørelse er truffet i, hvilken sammenhæng er kendt af sagsøgeren og giver Retten mulighed for fuldt ud at udøve sin legalitetskontrol i forhold til det omhandlede designs individuelle karakter.

(jf. præmis 43)

4.      Ved vurderingen af det helhedsindtryk, som et design giver en informeret bruger, skal der skal også tages hensyn til den måde, hvorpå det omhandlede produkt anvendes.

(jf. præmis 46)

5.      Det omtvistede designs individuelle karakter skal i henhold til artikel 6 i forordning nr. 6/2002 om EF-design bedømmes ved en sammenligning af de helhedsindtryk, som de omhandlede design giver den informerede bruger under hensyntagen til den frihed, som designeren har haft ved udviklingen af det omtvistede design. Det kriterium vedrørende ulemperne og problemerne med anvendelsen af det tidligere design, som angiveligt er løst med det omtvistede design, er således ikke blandt de kriterier, der kan tages i betragtning ved en bedømmelse af et designs individuelle karakter. Som det fremgår af artikel 1 og 3 i forordning nr. 6/2002 om EF-design, er formålet med retten til et design at beskytte et produkts udseende og ikke dets anvendelses- eller funktionsmåde.

(jf. præmis 52)