Language of document :

Rettens dom af 12. juni 2015 – Plantavis og NEM mod Kommissionen og EFSA

(Sag T-334/12) 1

(Forbrugerbeskyttelse – sundhedsanprisninger af fødevarer – forordning (EF) nr. 432/2012 – annullationssøgsmål – regelfastsættende retsakt, som ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger – umiddelbart berørt – formaliteten – forordning (EF) nr. 1924/2006 – ulovlighedsindsigelse – register over sundhedsanprisninger)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Plantavis GmbH (Berlin, Tyskland) og NEM, Verband mittelständischer europäischer Hersteller und Distributoren von Nahrungsergänzungsmitteln & Gesundheitsprodukten eV (Laudert, Tyskland) (ved advokat T. Büttner)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved L. Pignataro-Nolin og S. Grünheid, som befuldmægtigede) og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) (ved D. Detken, som befuldmægtiget, bistået af advokaterne R. Van der Hout og A. Köhler)

Intervenient til støtte for Kommissionen: Europa-Parlamentet (ved J. Rodrigues og P. Schonard, som befuldmægtigede)

intervenient til støtte for Kommissionen og EFSA: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Simm og I. Šulce, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af dels Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (EUT L 404, s. 9), dels Kommissionens forordning (EU) nr. 432/2012 af 16. maj 2012 om fastlæggelse af en liste over andre tilladte sundhedsanprisninger af fødevarer end dem, der henviser til en reduceret risiko for sygdom og til børns udvikling og sundhed (EUT L 136, s. 1), samt fællesskabsregistret over ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer, der er offentliggjort på Kommissionens websted.

Konklusion

1)    Sagen afvises.

2)    Plantavis GmbH og NEM, Verband mittelständischer europäischer Hersteller und Distributoren von Nahrungsergänzungsmitteln & Gesundheitsprodukten eV bærer deres egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) afholdte omkostninger.

3)    Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet bærer hver deres egne omkostninger.

____________

____________

1 EUT C 311 af 13.10.2012.