Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākā tiesa (Senāts) (Letland) den 9. juni 2023 – SIA A mod C, D og E
(Sag C-365/23, Arce 1 )
Processprog: lettisk
Den forelæggende ret
Augstākā tiesa (Senāts)
Parter i hovedsagen
Kassationsappellant og sagsøger i første instans: SIA A
Øvrige procesdeltagere i kassationssagen og sagsøgte i første instans: C, D og E
Præjudicielle spørgsmål
1) Er en aftale om levering af støttetjenesteydelser med henblik på en sportsudøvers udvikling og karriere indgået mellem en erhvervsdrivende, som udøver sin erhvervsmæssige aktivitet på området for udvikling og træning af sportsudøvere, og en mindreårig, repræsenteret af sine forældre, som på tidspunktet for aftalens indgåelse ikke udøvede en professionel aktivitet inden for den pågældende sport, omfattet af anvendelsesområdet for Rådets direktiv 93/13/EØF 1 af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (herefter »direktiv 93/13«)?
2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, er direktiv 93/13 da til hinder for en national retspraksis, som fortolker lovgivningen til gennemførelse af dette direktiv i den nationale retsorden således, at de heri indeholdte bestemmelser om beskyttelse af forbrugeres rettigheder også finder anvendelse på sådanne aftaler?
3) Såfremt det første eller det andet spørgsmål besvares bekræftende, kan en national retsinstans da foretage en vurdering af, om et kontraktvilkår, hvorefter den unge sportsudøver til gengæld for leveringen af støttetjenesteydelser med henblik på udvikling og karriere inden for en bestemt sport, idet disse tjenesteydelser er specificeret i aftalen, forpligter sig til at betale et vederlag svarende til 10% af de indtægter, vedkommende opnår i de 15 efterfølgende år, er urimeligt som omhandlet i artikel 3 i direktiv 93/13, og ikke anse dette vilkår for et af de vilkår, som i henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13 ikke kan gøres til genstand for en vurdering af, om det er urimeligt, som omhandlet?
4) Såfremt det tredje spørgsmål besvares bekræftende, skal et kontraktvilkår, hvorefter den unge sportsudøver til gengæld for leveringen af støttetjenesteydelser med henblik på udvikling og karriere inden for en bestemt sport, idet disse tjenesteydelser er specificeret i aftalen, forpligter sig til at betale et vederlag svarende til 10% af de indtægter, vedkommende opnår i de 15 efterfølgende år, anses for at være affattet klart og forståeligt som omhandlet i artikel 5 i direktiv 93/13, henset til at den unge sportsudøver på tidspunktet for aftalens indgåelse ikke havde klare oplysninger om værdien af den leverede tjenesteydelse eller om det beløb, den pågældende ville skulle betale for denne tjenesteydelse, som gjorde det muligt for den pågældende at vurdere de økonomiske konsekvenser, dette kunne have for vedkommende?
5) Såfremt det tredje spørgsmål besvares bekræftende, skal et kontraktvilkår, hvorefter den unge sportsudøver til gengæld for leveringen af støttetjenesteydelser med henblik på udvikling og karriere inden for en bestemt sport, idet disse tjenesteydelser er specificeret i aftalen, forpligter sig til at betale et vederlag svarende til 10% af de indtægter, vedkommende opnår i de 15 efterfølgende år, anses for at udgøre et vilkår, der bevirker en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser ifølge aftalen til skade for forbrugeren som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 93/13, henset til at denne bestemmelse ikke fastsætter en forbindelse mellem værdien af den leverede tjenesteydelse og de omkostninger, der pålægges forbrugeren?
6) Såfremt det femte spørgsmål besvares bekræftende, er en afgørelse truffet af en national retsinstans, der nedsætter det beløb, som forbrugeren kan pålægges at betale til leverandøren af tjenesteydelserne, til de udgifter, leverandøren reelt har afholdt i forbindelse med leveringen af tjenesteydelserne til forbrugeren i henhold til aftalen, i strid med artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13?
7) Såfremt det tredje spørgsmål besvares benægtende, og såfremt det kontraktvilkår, hvorefter forbrugeren til gengæld for leveringen af støttetjenesteydelser med henblik på udvikling og karriere inden for en bestemt sport, idet disse tjenesteydelser er specificeret i aftalen, forpligter sig til at betale et vederlag svarende til 10% af de indtægter, vedkommende opnår i de 15 efterfølgende år, i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13 ikke kan gøres til genstand for en vurdering af, om det er urimeligt, kan den nationale retsinstans da, idet den har fastslået, at vederlaget er åbenbart uforholdsmæssig i forhold til det bidrag, som leverandøren af tjenesteydelserne har ydet, alligevel erklære dette kontraktvilkår urimeligt på grundlag af den nationale lovgivning?
8) Såfremt det syvende spørgsmål besvares bekræftende, skal der da i tilfælde af en aftale indgået med en forbruger på et tidspunkt, hvor artikel 8a i direktiv 93/13 endnu ikke var trådt i kraft, tages hensyn til oplysningerne vedrørende de bestemmelser, som medlemsstaten har vedtaget i overensstemmelse med samme direktivs artikel 8, og som medlemsstaten har underrettet Europa-Kommissionen om i overensstemmelse med dette direktivs artikel 8a, og i bekræftende fald begrænser de oplysninger, som denne medlemsstat har givet underretning om i overensstemmelse med artikel 8a i direktiv 93/13, da de nationale retsinstansers kompetence, når medlemsstaten har oplyst, at dens lovgivning ikke går ud over de minimumsbestemmelser, der er fastsat i dette direktiv?
9) Såfremt det første eller det andet spørgsmål besvares bekræftende, hvilken relevans har det, i lyset af artikel 17, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, sammenholdt med chartrets artikel 24, for anvendelsen af den lovgivning, som gennemfører bestemmelserne i direktiv 93/13 i den nationale retsorden, at den unge sportsudøver på tidspunktet for indgåelsen af den pågældende aftale om levering af tjenesteydelser med en varighed af 15 år var mindreårig, og at denne aftale derfor blev indgået af den mindreåriges forældre i dennes navn, idet aftalen fastsatte en forpligtelse for den pågældende til at betale et vederlag svarende til 10% af alle sine indtægter i de 15 efterfølgende år?
10) Såfremt det første eller det andet spørgsmål besvares benægtende, og henset til at sportsaktiviteter er omfattet af EU-rettens anvendelsesområde, er en aftale om levering af tjenesteydelser med en varighed af 15 år med en ung, mindreårig sportsudøver – indgået i dennes navn af den pågældendes forældre – som forpligter denne mindreårige til at betale et vederlag svarende til 10% af alle sine indtægter i de 15 efterfølgende år, da i strid med de grundlæggende rettigheder, der er fastsat i artikel 17, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, sammenholdt med chartrets artikel 24, stk. 2?
____________
1 Den foreliggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.
1 EFT 1993, L 95, s. 29.