Language of document :

Sag anlagt den 21. oktober 2013 – MHCS mod KHIM – Compañía Vinícola del Norte de España (ICE IMPERIAL)

(Sag T-555/13)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: MHCS (Epernay, Frankrig) (ved advokaterne P. Boutron, N. Moya Fernández og L.-É. Balleydier)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Compañía Vinícola del Norte de España, SA (La Guardia, Spanien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 14. august 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2588/2011-2) annulleres.

EF-varemærkeansøgning nr. 8 837 379 om ordmærket »ICE IMPERIAL« for varer i klasse 33 imødekommes.

Harmoniseringskontoret og Compañía Vinícola del Norte de España, SA tilpligtes at betale sagens omkostninger og dem, der blev afholdt i forbindelse med sagens behandling for Harmoniseringskontoret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: MHCS

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »ICE IMPERIAL« for varer og tjenesteydelser i klasse 32, 33 og 43 – EF-varemærkeansøgning nr. 8 837 379

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Compañía Vinícola del Norte de España, SA

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærkeregistrering nr. 237 875 af figurmærket for »alle slags vin, med undtagelse af mousserende vin og sherry« i klasse 33; den spanske varemærkeregistrering nr. 95 020 af figurmærket »enhver klasse vin, med undtagelse af mousserende vin og Sherry« i klasse 33; det spanske varemærkeregistrering nr. 1 508 304 af ordmærket »IMPERIAL« for »vin« i klasse 33

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge for så vidt angår alle de anfægtede varer

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse varemærkeforordningens artikel 42, stk. 2, og 3, og regel 22, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2838/95 af 13. december 1995.