RETTENS DOM (Fjerde Afdeling)
18. september 1997
(1)
»Aktioner i form af gratis levering af landbrugsprodukter til befolkningerne i
Georgien, Armenien, Aserbajdsjan, Kirgistan og Tadsjikistan - forpligtelse for
tilslagsmodtageren til at betale ekspeditionspræmier (dispatch)«
I de forenede sager T-121/96 og T-151/96,
Mutual Aid Administration Services NV (MAAS), Antwerpen (Belgien), ved
advokaterne Jan Tritsmans og Koenraad Maenhout, Antwerpen, og med valgt
adresse i Luxembourg hos advokat René Faltz, 6, rue Heinrich Heine,
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Blanca Vilá Costa, der er
udstationeret som national ekspert ved Kommissionen, og Hubert van Vliet,
Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i
Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste,
Wagner-Centret, Kirchberg,
angående påstande om annullation af beslutninger fra Kommissionen, hvorved
sagsøgeren pålægges at betale ekspeditionspræmier (»dispatch«),
har
DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS
(Fjerde Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, K. Lenaerts, og dommerne P. Lindh og J.D.
Cooke,
justitssekretær: fuldmægtig A. Mair,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter mundtlig forhandling den 5. juni
1997,
afsagt følgende
Dom
Sagsfremstilling
- 1.
- Sagsøgeren, Mutual Aid Administration Services NV, er et skibsagentur.
- 2.
- Den 4. august 1995 udstedte Rådet forordning (EF) nr. 1975/95 om aktioner i form
af gratis levering af landbrugsprodukter til befolkningerne i Georgien, Armenien,
Aserbajdsjan, Kirgistan og Tadsjikistan (EFT L 191, s. 2, herefter »forordning nr.
1975/95«). Ved forordning (EF) nr. 2009/95 af 18. august 1995 (EFT L 196, s. 4,
herefter »forordning nr. 2009/95«) fastsatte Kommissionen
gennemførelsesbestemmelser til førstnævnte forordning.
Sag T-121/96
- 3.
- Med hjemmel i forordning nr. 1975/95 udstedte Kommissionen forordning (EF) nr.
2781/95 af 1. december 1995 om transport i forbindelse med gratis levering af
rugmel til Georgien, Armenien, Aserbajdsjan og Tadsjikistan (EFT L 289, s. 5,
herefter »forordning nr. 2781/95«).
- 4.
- Ifølge forordningen skulle der afholdes licitation over omkostningerne ved levering
af 23 000 tons rugmel.
- 5.
- I henhold til artikel 1, stk. 1, og artikel 2, stk. 1, litra b), i forordning nr. 2009/95
påtog tilslagsmodtageren sig at levere rugmelet ab en havn eller en banegård i EF,
på transportmiddel, indtil det overtagelsessted og på det leveringstrin, der
fastsættes i licitationsbekendtgørelsen.
- 6.
- Sagsøgeren fik i forbindelse med denne licitation tilslag på parti nr. 3 den 18.
december 1995. Selskabet blev orienteret pr. telefax og almindeligt brev samme
dag. Partiet bestod af 2 500 nettotons til Armenien, som blev stillet til rådighed i
havnen i Antwerpen fra den 18. januar 1996, og 2 000 nettotons til Georgien, som
blev stillet til rådighed i havnen i Rotterdam fra den 15. januar 1996. Vederlaget
til sagsøgeren for disse leverancer androg 12 541 273 BFR.
- 7.
- Kommissionens skrivelse, hvorved sagsøgeren fik meddelelse om tilslaget, var
vedlagt uddrag af et memorandum, som var udarbejdet den 10. oktober 1995
mellem Kommissionen og de georgiske myndigheder i overensstemmelse med
artikel 10, stk. 5, i forordning nr. 2009/95 (herefter »memorandummet«).
Kommissionen opfordrede sagsøgeren til at læse uddragene grundigt og at sikre,
at instrukserne vedrørende betaling for losning og transport blev nøje overholdt.
- 8.
- I overensstemmelse med forordning nr. 2009/95 og memorandummet kunne
sagsøgeren tilrettelægge søtransporten, som selskabet ønskede, men det skulle
overlade til de georgiske myndigheder at forestå losningen af skibene i georgisk
havn og den videre transport til bestemmelsesstedet.
- 9.
- Med henblik på udførelsen af søtransporten af det tildelte parti underskrev
sagsøgeren herefter et certeparti med et rederi på grundlag af COP-klausulen
(customs of the port). Det blev udtrykkeligt aftalt, at der ikke skulle betales
ekspeditionspræmier, idet disse er præmier, der udbetales som en tilskyndelse til
den virksomhed, som forestår losningen, hvis den kan gennemføre losningen
hurtigere end forudsat.
- 10.
- Det anføres i artikel 10, stk. 5, i forordning nr. 2009/95, at betaling for losning og
transport samt overliggedagpenge og ekspeditionspræmier til de georgiske
myndigheder skal ske i overensstemmelse med de bestemmelser og betingelser, der
fastsættes i memorandummet. Overliggedagpengene (»demurrage«) er den
erstatning, rederen oppebærer som kompensation for tabet ved en eventuel
forsinkelse, der indtræder i forhold til den oprindeligt forudsatte varighed af
losningen, idet rederen ikke vil kunne påtage sig en ny transport, så længe
forsinkelsen varer. Erstatningen betales normalt af den virksomhed, som er
ansvarlig for losningen.
- 11.
- Det anføres i memorandummets punkt 5, at betalingen for losning og transport skal
ske inden skibets ankomst for så vidt angår 70% af beløbet, beregnet på grundlag
af de transporterede mængder.
- 12.
- I punkt 6 anføres, at de resterende 30% samt overliggedagpenge og
ekspeditionspræmier beregnes af Kommissionen på grundlag af de »time sheets«,
som udarbejdes inden skibets afsejling og underskrives af kaptajnen og
havnemyndighederne i Poti eller Batami. Der afregnes ikke overliggedagpenge eller
ekspeditionspræmier direkte med havnene.
- 13.
- I henhold til punkt 9 beregnes ekspeditionspræmier og overliggedagpenge på
grundlag af følgende:
- Arbejdstiden fra mandag kl. 8 til fredag kl. 18, idet der medregnes 24 timer
pr. døgn uden afbrydelse.
- Perioder med regnvejr fratrækkes i den medgåede tid.
- Efter udløbet af den samlede tid, der er forudsat til losningen, tages der
ikke længere hensyn til perioder med regnvejr og fri- og helligdage.
- De dagstariffer for losningen, der tages udgangspunkt i, er følgende for hver
havn:
»bulk wheat - vacuvator« 1 300 tons
»grab« 2 500 tons
»big bags/pallets« 350 tons
»unpalletised sacks and cartons« 250 tons.
- 14.
- I punkt 7 anføres, at virksomheden - i dette tilfælde sagsøgeren - senest 14 dage
efter modtagelsen af Kommissionens meddelelse herom betaler det i punkt 6
nævnte beløb. Dokumentation for betalingen skal fremsendes til Kommissionen.
- 15.
- Varerne blev losset i havnen i Batumi i tiden fra den 8.-15. februar 1996, begge
dage inklusive.
- 16.
- Den 6. maj 1996 fremsende Kommissionen pr. telefax en afregning til sagsøgeren
med oplysning om de omkostninger, der skulle betales til de georgiske
myndigheder. I henhold hertil skulle der betales et beløb på 21 967,19 USD i
ekspeditionspræmier. Afregningen var vedlagt et dokument fra Kommissionen med
overskriften »port of Batumi time sheet - dispatch (demurrage calculation)«, som
indeholdt alle de oplysninger, som var nødvendige med henblik på beregningen af
ekspeditionspræmierne. Der var bl.a. oplysninger om navnet på det skib, der blev
losset, skibets tonnage, det forudsatte forløb af losningen, skibets ankomsttidspunkt,
den til losningen medgåede tid, dagssatsen for ekspeditionspræmier og de samlede
ekspeditionspræmier, der skulle betales.
- 17.
- Der blev mellem sagsøgeren og Kommissionen udvekslet flere skrivelser og
telefaxmeddelelser i tiden mellem den 10. maj og den 25. juli 1996, hvor
Kommissionen fremsendte den seneste telefaxmeddelelse. Herunder bestred
sagsøgeren at skulle betale ekspeditionspræmier, mens det var Kommissionens
opfattelse, at disse skulle betales i henhold til artikel 10, stk. 5, i forordning nr.
2009/95.
- 18.
- I telefaxmeddelelsen af 25. juli 1996 afslog Kommissionen sagsøgerens forligstilbud
med en bemærkning om, at det skyldige beløb ikke kunne forhandles.
- 19.
- Med henblik på at undgå, at bankgarantien blev gjort gældende, betalte sagsøgeren
ekspeditionspræmierne den 26. juli 1996.
Sag T-151/96
- 20.
- Den 12. marts 1996 udstedte Kommissionen forordning (EF) nr. 449/96 om
transport i forbindelse med gratis levering af frugtsaft, frugtmarmelade og mel af
blød hvede til Armenien og Asarbajdsjan (EFT L 62, s. 4, herefter »forordning nr.
449/96«).
- 21.
- Ifølge forordningen skulle der afholdes licitation over omkostningerne ved levering
af 3 800 tons frugtsaft, frugtmarmelade og mel af blød hvede.
- 22.
- Ved beslutning af 27. marts 1996 tildelte Kommissionen sagsøgeren transporten af
dette parti, og selskabet blev orienteret herom ved rekommanderet skrivelse af 28.
marts 1996. Skrivelsen var vedlagt uddrag af memorandummet svarende til dem,
der var vedlagt skrivelsen til sagsøgeren i sag T-121/96 (jf. ovenfor præmis 7 og 8).
- 23.
- Med henblik på udførelsen af søtransporten af det tildelte parti underskrev
sagsøgeren herefter et certeparti med et rederi på grundlag af COP-klausulen. Det
blev udtrykkeligt aftalt, at der ikke skulle betales ekspeditionspræmier.
- 24.
- Varerne blev transporteret af tre skibe og losset i havnen i Batumi i tiden fra den
15.-31. maj 1996, begge dage inklusive.
- 25.
- Den 27. august 1996 fremsende Kommissionen pr. telefax og almindeligt brev en
afregning til sagsøgeren med oplysning om de omkostninger, der skulle betales til
de georgiske myndigheder. I henhold hertil skulle der i ekspeditionspræmier betales
henholdsvis 3 934,02 USD, 1 705 USD og 375 USD eller i alt 6 014,02 USD.
- 26.
- Ved telefaxmeddelelse af 29. august 1996 bestred sagsøgeren rigtigheden af
afregningen. Selskabet betalte imidlertid ekspeditionspræmierne med henblik på
at undgå, at bankgarantien blev gjort gældende.
Retsforhandlinger og parternes påstande
- 27.
- Ved stævninger indleveret til Rettens Justitskontor den 5. august og den 24.
september 1996 har sagsøgeren anlagt to annullationssøgsmål, der er registreret
som sag T-121/96 og T-151/96.
- 28.
- Ved kendelse af 9. december 1996 har formanden for Fjerde Afdeling i henhold
til procesreglementets artikel 50 besluttet at forene de to sager med henblik på den
skriftlige og den mundtlige forhandling.
- 29.
- Parterne har afgivet mundtlige indlæg og besvaret Rettens spørgsmål i retsmødet
den 5. juni 1997.
- 30.
- Efter at have hørt parterne i retsmødet finder Retten (Fjerde Afdeling), at de to
sager ligeledes skal forenes med henblik på domsafsigelsen.
- 31.
- I sag T-121/96 har sagsøgeren nedlagt følgende påstande:
- Kommissionens beslutninger, hvorved sagsøgeren pålægges af betale
ekspeditionspræmier på 21 967,19 USD, annulleres, og det fastslås, at
sagsøgeren ikke er forpligtet til at betale ekspeditionspræmier til de
georgiske myndigheder.
- Kommissionen tilpligtes at tilbagebetale et beløb på 21 967,19 USD til
sagsøgeren med tillæg af renter svarende til den i Belgien gældende
lovbestemte rentesats på 8% p.a. fra den 30. juli 1996 at regne.
- Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
- 32.
- I sag T-151/96 har sagsøgeren nedlagt følgende påstande:
- Kommissionens beslutning af 27. august 1996, hvorved sagsøgeren pålægges
at betale ekspeditionspræmier på 6 014,02 USD, annulleres, og det fastslås,
at sagsøgeren ikke er forpligtet til at betale ekspeditionspræmier til de
georgiske myndigheder.
- Kommissionen tilpligtes at tilbagebetale et beløb på 6 014,02 USD til
sagsøgeren med tillæg af renter svarende til den i Belgien gældende
lovbestemte rentesats på 7% p.a. fra den 1. september 1996 at regne.
- Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
- 33.
- Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
- Sag T-121/96 afvises, subsidiært frifindes Kommissionen i denne sag.
- I sag T-151/96 frifindes Kommissionen.
- Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Påstanden om afvisning af sag T-121/96
Parternes argumenter
- 34.
- I duplikken har Kommissionen nedlagt påstand om, at sag T-121/96 afvises, idet
den er anlagt for sent. Ifølge sagsøgte blev den anfægtede beslutning meddelt
sagsøgeren allerede den 6. maj 1996, og de øvrige kommissionsbeslutninger, der
nævnes i stævningen, har alene bekræftet den anfægtede beslutning. Da sagen er
anlagt 5. august 1996, er den således anlagt for sent.
- 35.
- Kommissionen har videre anført, at procesreglementets artikel 48, stk. 2, hvorefter
nye anbringender ikke må fremsættes under sagens behandling, medmindre de
støttes på retlige eller faktiske omstændigheder, som er kommet frem under
retsforhandlingerne, ikke er til hinder for, at afvisningspåstanden tages under
påkendelse. Ifølge Kommissionen fremgår det af retspraksis, at parterne på et
hvilket som helst tidspunkt kan gøre gældende, at ufravigelige procesforudsætninger
ikke er opfyldt, f.eks., at søgsmålsfristen er overskredet, idet Retten af egen drift
kan efterprøve disse forudsætninger (jf. i denne forbindelse generaladvokat
Darmon's forslag til afgørelse i sag 126/87, Domstolens dom af 10. marts 1989, Del
Plato mod Kommissionen, Sml. s. 643, punkt 9 og 10 i forslaget).
- 36.
- I retsmødet har sagsøgeren gjort gældende, at nærværende sag, der ganske rigtigt
er anlagt i henhold til EF-traktatens artikel 173, stk. 4, er anlagt inden for fristen
på to måneder. Ifølge sagsøgeren er fristen i dette tilfælde først begyndt at løbe fra
den 4. juni 1996, hvor Kommissionen ved en ny telefaxmeddelelse orienterede
sagsøgeren om det nøjagtige indhold af og begrundelsen for telefaxmeddelelsen af
6. maj 1996, således at selskabet først fra dette tidspunkt var i stand til at udøve sin
søgsmålsret (Rettens dom af 7.3.1995, forenede sager T-432/93, T-433/93 og T-434/93, Socurte m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 503, præmis 49).
- 37.
- Subsidiært har sagsøgeren ligeledes i retsmødet gjort gældende, at skrivelsen af 10.
maj 1996, hvorved selskabet orienterede Kommissionen om, at det med henblik på
udførelsen af den overdragne transport havde underskrevet et COP-certeparti,
udgør en ny faktisk omstændighed. Kommissionen traf herefter en ny beslutning,
som blev meddelt sagsøgeren pr. telefax den 4. juni 1996, og hvori der blev taget
hensyn til denne nye faktiske omstændighed (jf. modsætningsvis Rettens dom af
15.3.1995, sag T-514/93, Cobrecaf m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 621, præmis
47).
Rettens bemærkninger
- 38.
- Efter fast retspraksis er søgsmålsfristerne i traktatens artikel 173 præceptive og er
ikke undergivet parternes eller retsinstansernes rådighed, da formålet hermed er
at tilvejebringe klarhed og retssikkerhed og undgå enhver forskelsbehandling og
vilkårlighed i retsplejen (jf. bl.a. Domstolens dom af 15.1.1987, sag 152/85, Misset
mod Rådet, og af 23.1.1997, sag C-246/95, Coen, Sml. I, s. 403, præmis 21).
- 39.
- I henhold til procesreglementets artikel 113 kan Retten til enhver tid af egen drift
efterprøve, om ufravigelige procesforudsætninger er opfyldt. Overholdelsen af
fristen på to måneder for anlæggelse af sag i henhold til traktatens artikel 173, stk.
5, er en ufravigelig forudsætning for, at sagen kan antages til realitetsbehandling.
Retten skal derfor af egen drift efterprøve, om fristen er overholdt.
- 40.
- Efter traktatens artikel 173, stk. 5, begynder fristen for anlæggelse af en sag til
prøvelse af en beslutning at løbe fra det tidspunkt, hvor denne er meddelt
adressaten. Det fremgår af fast retspraksis, at meddelelsen skal give den
pågældende mulighed for at få det rette kendskab til beslutningen og til
institutionens begrundelse for denne. For at en beslutning kan anses for behørigt
meddelt, skal den være kommet frem til adressaten, og denne skal have haft
mulighed for at gøre sig bekendt med denne (jf. senest Rettens dom af 3.6.1997,
sag T-196/95, H mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samlingen, præmis 31).
- 41.
- Det må derfor undersøges, om telefaxmeddelelsen af 6. maj 1996 er en beslutning,
der kan være genstand for et annullationssøgsmål i henhold til traktatens artikel
173, og om den i givet fald er behørigt meddelt sagsøgeren.
- 42.
- Med henblik på at tage stilling til, om telefaxmeddelelsen af 6. maj 1996 er en
beslutning, må det undersøges, om den kan afføde retsvirkninger (Domstolens dom
af 27.3.1980, sag 133/79, Sucrimex og Westzucker mod Kommissionen, Sml. s. 1299,
præmis 15).
- 43.
- I denne forbindelse bemærkes, at det i Kommissionens telefaxmeddelelse i
overensstemmelse med memorandummet pålægges sagsøgeren inden tyve dage til
de georgiske myndigheder at betale omkostningerne ved losning og transport med
et beløb på 89 940,87 USD, der indeholder et beløb på 21 967,19 i
ekspeditionspræmier. Der henvises til artikel 12, stk. 4, litra b), andet afsnit, i
forordning nr. 2009/95, hvorefter den af sagsøgeren stillede bankgaranti skal gøres
gældende svarende til det skyldige beløb med tillæg af overførselsomkostningerne,
såfremt beløbet ikke betales inden for den fastsatte frist. Telefaxmeddelelsen udgør
således en i forhold til sagsøgeren bebyrdende retsakt, som selskabet kunne gøre
sig bekendt med den 6. maj 1996, og der forelå ikke på dette tidspunkt uklarheder.
- 44.
- Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren kunne gøre sig bekendt med
begrundelsen for den anfægtede beslutning, må følgende fastslås:
- 45.
- For det første henvises der udtrykkeligt i den anfægtede beslutning til
memorandummet, hvoraf sagsøgeren havde modtaget uddrag af de relevante dele.
Det ordvalg, sagsøgeren benyttede i sin telefaxmeddelelse af 10. maj 1996, viser i
denne forbindelse, at selskabet havde kunnet udlede Kommissionens begrundelser
for beslutningen, idet det bestrider, at fremsendelsen af memorandummet er
tilstrækkeligt til at pålægge det at betale ekspeditionspræmier til de georgiske
myndigheder. Det fremgår netop af memorandummets punkt 6 vedrørende
Kommissionens afregning af losnings- og transportomkostningerne efter
gennemførelsen af transporten, at disse omkostninger beregnes af Kommissionen
under hensyntagen til »demurrage« og ekspeditionspræmier.
- 46.
- For det andet må det fastslås, at sagsøgeren ikke på noget tidspunkt, hverken før
sagens anlæggelse eller for Retten har bestridt rigtigheden af oplysningerne i den
»time sheet - dispatch/demurrage calcultation«, som Kommissionen fremsendte
som bilag til telefaxmeddelelsen af 6. maj 1996, således som sagsøgeren også har
erkendt i retsmødet. Dette dokument indeholder alle de detailoplysninger, der er
nødvendige for at beregne de ekspeditionspræmier, der skulle betales i dette
tilfælde, såsom losserytmen (også nævnt i memorandummets punkt 9), dagssatserne
for ekspeditionspræmier, det lossede skibs tonnage, skibets ankomsttidspunkt,
tidspunktet for begyndelsen og afslutningen af losningen samt en fuldstændig
redegørelse for losseoperationerne dag for dag. Det er derfor med urette, at
sagsøgeren i retsmødet gjorde gældende, at da det ikke kunne efterprøve
rigtigheden af oplysningerne i den nævnte »time sheet - dispatch/demurrage
calcultation« før modtagelsen af den kopi af originalen, der var vedlagt
Kommissionens skrivelse af 17. juli 1996, var beslutningen ufuldstændig, og at den
således ikke kunne afføde retsvirkninger over for selskabet.
- 47.
- Det følger af det anførte, at telefaxmeddelelsen af 6. maj 1996 udgjorde en
beslutning, som kunne afføde retsvirkninger over for sagsøgeren, og at beslutningen
var behørigt meddelt. Efter modtagelsen af telefaxmeddelelsen kunne sagsøgeren
således udnytte sin søgsmålsret i henhold til traktatens artikel 173. Søgsmålsfristen
på to måneder begyndte derfor at løbe den 6. maj 1996.
- 48.
- Det ændrer ikke herved, at Kommissionen den 4. juni 1996 pr. telefax besvarede
sagsøgerens telefaxmeddelelse af 10. maj 1996. Telefaxmeddelelsen af 4. juni 1996,
hvori Kommissionen afviste at tage den tidligere beslutning af 6. maj 1996 op til
fornyet overvejelse, indebærer ikke en væsentlig ændring af sagsøgerens retsstilling
i forhold til den, selskabet havde i henhold til den tidligere beslutning, idet
Kommissionen alene bekræftede beslutningen, og der lægges ikke nye
omstændigheder til grund, som må antages at afføde bindende retsvirkninger, der
kan berøre sagsøgernes interesser (jf. i denne forbindelse ovennævnte dom i sagen
Cobrecaf mod Kommissionen, præmis 45, og Domstolens dom af 11.1.1996, sag C-480/93 P, Zunis Holding m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 1, præmis 11-14).
- 49.
- Det må i denne forbindelse understreges, at henvisningen i telefaxmeddelelsen af
4. juni 1996 til artikel 10, stk. 5, i forordning nr. 2009/95 blot må opfattes som en
forklaring på, med hvilken hjemmel den oprindelige beslutning i telefaxmeddelelsen
af 6. maj 1996, hvori der henvises til memorandummet, var truffet. Der er således
ikke tale om et bevis for, at Kommissionen havde undersøgt sagen på ny efter
modtagelsen af sagsøgerens telefaxmeddelelse af 10. maj 1996. Endvidere anfører
Kommissionen klart i svaret, at forpligtelsen til at betale ekspeditionspræmier
udelukkende støttes på bestemmelserne i det retsgrundlag, der finder anvendelse
i nærværende sag, og er »uafhængig af de modstridende aftaler, virksomhederne
måtte have indgået med rederierne«. At sagsøgeren havde underskrevet et COP-certeparti for den pågældende transport, hvilket Kommissionen først blev orienteret
om ved telefaxmeddelelsen af 10. maj 1996, udgør derfor ikke en ny faktisk
omstændighed. Der er således ikke forbindelse mellem certepartiet og retsforholdet
mellem Kommissionen og sagsøgeren, og certepartiet kan derfor ikke ændre
Kommissionens vurdering, hvorefter der som fastslået i telefaxmeddelelsen af 6.
maj 1996 skulle betales ekspeditionspræmier, eller grundlaget herfor.
- 50.
- Heraf følger, at telefaxmeddelelsen af 4. juni 1996 ikke udgør en ny beslutning i
forhold til den beslutning, der er indeholdt i telefaxmeddelelsen af 6. maj 1996.
- 51.
- Søgsmålsfristen på to måneder forlænget med afstandsfristen på to dage, som i
henhold til procesreglementets artikel 102, stk. 2, gælder for parter med hjemsted
i Belgien, udløb således ved midnat den 8. juli 1996.
- 52.
- Sag T-121/96 er anlagt den 5. august 1996 og er dermed anlagt for sent. Sagen må
derfor afvises.
- 53.
- Hertil kommer, at de anbringender og argumenter, der er fremført vedrørende
realiteten, svarer til dem, der er fremført i sag T-151/96, og Kommissionen ville
derfor under alle omstændigheder være blevet frifundet i den her omhandlede sag
af de samme grunde, som anføres nedenfor i forbindelse med sag T-151/96.
Påstanden om annullation af den anfægtede beslutning i sag T-151/96
- 54.
- I replikken har sagsøgeren anført, at indholdet af den stævning og den replik, der
er indgivet i sag T-121/96, også gælder fuldt ud i forbindelse med behandlingen af
sag T-151/96. Sagsøgeren har derfor som bilag til replikken fremlagt de to
processkrifter.
- 55.
- Da de to sager er forenede, skal der ved påkendelsen af sag T-151/96 tages hensyn
til de argumenter, sagsøgeren har fremført i forbindelse med sag T-121/96.
- 56.
- Det bemærkes, at stævningen ikke er særlig struktureret, og at der ikke er
redegjort særskilt for de anbringender, sagsøgeren agter at fremføre til støtte for
annullationspåstanden. Kommissionen har imidlertid kunnet tage stilling til sagens
realitet, og den opdeling af argumenterne, som den refererende dommer har
foretaget i retsmøderapporten, er godkendt af parterne. Retten kan herefter udøve
sin kontrolfunktion.
Første anbringende: tilsidesættelse af forordning nr. 2009/95 og memorandummet
Parternes argumenter
- 57.
- Sagsøgeren har anført, at beslutningen om at pålægge selskabet at betale
ekspeditionspræmier på i alt 6 014,02 USD er i strid med forordning nr. 2009/95
og memorandummet, idet der hverken i forordningen eller i memorandummet
fastsættes en sats, der kan anvendes ved beregningen af præmierne. Sagsøgeren
kan derfor ikke anses for debitor for de ekspeditionspræmier, der skal betales til
de georgiske myndigheder.
- 58.
- Ifølge sagsøgeren kunne Kommissionen have fastlagt satsen for
ekspeditionspræmier på tidspunktet for offentliggørelsen af licitationen eller i hvert
fald på det tidspunkt, hvor denne blev gennemført. Memorandummet blev således
underskrevet den 6. oktober 1995, og da sagsøgeren fik tilslag den 27. marts 1996,
kunne selskabet derfor have været orienteret om satserne for ekspeditionspræmier.
Fra det tidspunkt, hvor sagsøgeren fik tilslag, var Kommissionen bekendt med alle
de tekniske specifikationer for de skibe, der skulle benyttes ved udførelsen af den
sagsøgeren tildelte transport, idet selskabet skulle give disse oplysninger i henhold
til artikel 6, stk. 1, litra d), nr. 3), i forordning nr. 2009/95. Det fremgår også af
Kommissionens praksis, at den er i stand til at fastlægge satsen for
ekspeditionspræmier på det tidspunkt, hvor forordningen om licitationen udstedes.
Sagsøgeren har i denne forbindelse henvist til Kommissionens forordning (EF) nr.
1416/96 af 22. juli 1996 om levering af blød hvede som fødevarehjælp (EFT L 182,
s. 1, herefter »forordning nr. 1416/96«), hvori der angives satser for
ekspeditionspræmier for så vidt angår en leverance til Bangladesh.
- 59.
- Sagsøgeren stiller sig uforstående over for, at Kommissionen først i svarskriftet har
givet de oplysninger, som er nødvendige for at beregne ekspeditionspræmierne, selv
om den kunne have gjort det allerede ved licitationen.
- 60.
- Såfremt man følger Kommissionens opfattelse, hvorefter sagsøgeren skal betale
ekspeditionspræmier, vil det ifølge sagsøgeren være det samme som at sige, at
selskabet skulle have fastsat satserne herfor på det tidspunkt, hvor det befragtede
skibet, selv om selskabet ikke kendte det beløb, der i sidste ende skulle betales.
Kommissionen kan ikke på dette punkt gøre gældende, at sagsøgeren kunne have
benyttet de satser, der var fastsat i forbindelse med tidligere foranstaltninger
vedrørende fødevarehjælp i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1999/94 af 27.
juli 1994 om aktioner i form af gratis levering af landbrugsprodukter til
befolkningerne i Georgien, Armenien, Aserbajdsjan, Kirgistan og Tadsjikistan (EFT
L 201, s. 1), idet disse transporter fandt sted i 1994 og 1995, mens nærværende
transport blev gennemført i 1996.
- 61.
- Endelig har sagsøgeren i replikken anført, at Kommissionen ved i memorandummet
at fastsætte en ikke særlig hurtig losserytme og ved ikke samtidig at fastlægge en
sats for ekspeditionspræmier indirekte har fastsat en bestemmelse, som i tilfælde
af hurtig losning indebærer, at tilbudsgiveren skal betale en form for støtte til
modtageren af fødevarehjælpen, i dette tilfælde de georgiske myndigheder. Det er
under disse omstændigheder urimeligt, at tilbudsgiveren skal betale
ekspeditionspræmierne, navnlig hvis det krævede beløb ikke står i rimeligt forhold
til værdien af de transportere fødevarer. Sagsøgeren har anført, at såfremt dette
argument måtte blive anset for et nyt anbringende, vil det alligevel kunne tages
under påkendelse i henhold til procesreglementets artikel 48, stk. 2, idet det støttes
på en omstændighed, som selskabet har fået kendskab til, da det modtog bilag I til
svarskriftet i sag T-121/96.
- 62.
- Kommissionen har for det første anført, at det forhold, at der ikke i forordning nr.
2009/95 eller i memorandummet er fastsat en sats for ekspeditionspræmier, ikke
er tilstrækkeligt til at fritage sagsøgeren for betaling af ekspeditionspræmier, idet
det fremgår af forordningens artikel 10, stk. 5, og memorandummets punkt 5 og 9,
at det påhviler selskabet at betale disse. Kommissionen har i denne forbindelse
henvist til artikel 55 i konventionen om internationale løsørekøb, hvoraf fremgår,
at såfremt en aftale ikke fastsætter købesummen, er køberen forpligtet til at betale
den pris, som på tidspunktet for indgåelsen af aftalen almindeligvis forlanges for
en tilsvarende vare, når den sælges i den pågældende branche under tilsvarende
omstændigheder.
- 63.
- Ifølge Kommissionen må det derfor undersøges, om det beløb, der er afkrævet
sagsøgeren i ekspeditionspræmier, er rimeligt. Den sats for ekspeditionspræmier,
der endeligt blev fastlagt i aftalen mellem Kommissionen og de georgiske
myndigheder kan ikke anses for urimelig, idet der ved en tidligere foranstaltning
vedrørende fødevarehjælp var aftalt satser på et tilsvarende niveau i et tilfælde,
hvor virksomhederne individuelt kunne forhandle satserne for ekspeditionspræmier.
Endvidere fremgår det af punkt 18 i den første afdeling af det certeparti, der er
aftalt mellem sagsøgeren og ejeren af et til den omhandlede transport befragtet
skib, som sagsøgeren har fremlagt som bilag til stævningen i sag T-151/96, og af
tillægsbestemmelse nr. 23, at overliggedagpengene var fastsat til 2 200 USD, således
at den sats for ekspeditionspræmier, som Kommissionen har anvendt i denne sag,
nemlig 750 USD for det skib, der havde transporteret mindre end 1 000 tons og
1 100 USD for de to øvrige skibe, som havde transporteret mellem 1 000 og 2 000
tons, ikke kan anses for urimelig, når henses til, at ekspeditionspræmierne normalt
udgør halvdelen af overliggedagpengene.
- 64.
- Kommissionen har bemærket, at sagsøgeren ikke bestrider, at de anvendte satser
for ekspeditionspræmier er rimelige, men alene gør gældende, at der slet ikke skal
betales ekspeditionspræmier, fordi satserne ikke er nævnt i de uddrag af
memorandummet, som blev fremsendt i forbindelse med tilslaget. Ingen anden
virksomhed har nægtet at betale ekspeditionspræmier med henvisning til, at satsen
ikke var kendt på dette tidspunkt.
- 65.
- For det andet har Kommissionen gjort gældende, at der må sondres mellem
retsforholdet mellem Kommissionen og sagsøgeren og retsholdet mellem
sagsøgeren og ejeren af skibet (rederen).
- 66.
- Forholdet mellem Kommissionen og sagsøgeren er alene reguleret af forordning
nr. 2009/95 og memorandummet. Det fremgår f.eks. af artikel 5, stk. 1, i forordning
nr. 2009/95, at Kommissionen betaler en fast pris pr. transporteret ton uden
hensyntagen til den pris, sagsøgeren faktisk har aftalt med rederen. Det fremgår
klart af retsgrundlaget, at sagsøgeren skulle betale ekspeditionspræmierne. Det
memorandum, der var indgået med de georgiske myndigheder, skulle sikre, at
overliggedagpengene blev betalt til de virksomheder, som forestod transporten. Det
er grunden til, at virksomhederne kun på forhånd skulle betale 70% af
losseomkostningerne, mens de resterende 30% først skulle betales, når eventuelle
overliggedagpenge alt efter den faktiske lossetid kunne fratrækkes. Til gengæld
havde de georgiske myndigheder forlangt, at de resterende 30% blev forhøjet med
ekspeditionspræmier ved hurtig losning. Disse to hensyn er også baggrunden for
memorandummets punkt 6, hvorefter ekspeditionspræmier og overliggedagpengene
ikke kan afregnes direkte med havnene, og at det resterende beløb afregnes
sammen med overliggedagpenge og ekspeditionspræmier (»together with
demurrage and dispatch«). Det fremgår ligeledes af memorandummets punkt 2, at
de georgiske myndigheder og ikke sagsøgeren som afskiber var ansvarlige for
losningen. I modsætning til, hvad der normalt gælder, ville myndighederne og ikke
sagsøgeren således i givet fald være forpligtet til at betale overliggedagpenge og
berettiget til at modtage ekspeditionspræmier.
- 67.
- Derimod er forholdet mellem sagsøgeren og rederen som ejer af de befragtede
skibe reguleret af de certepartier, der er aftalt mellem dem. Det fremgår således
af bestemmelse nr. 23 i det certeparti, der er fremlagt som bilag til stævningen i sag
T-151/96, at der ikke skal betales ekspeditionspræmier, og i modsætning til, hvad
der normalt gælder, var rederen således ikke forpligtet til at betale sådanne
præmier til sagsøgeren (afskiberen). Disse certepartier har imidlertid ikke nogen
betydning for den forpligtelse, som i henhold til forordning nr. 2009/95 og
memorandummet påhviler sagsøgeren som tilslagsmodtager, til at betale
ekspeditionspræmier til de georgiske myndigheder, der er ansvarlige for losningen
i egen havn. Certepartierne skal alene regulere forholdet mellem sagsøgeren og
rederiet. Kommissionen har anført, at sagsøgeren kunne have affattet
certepartierne på grundlag af memorandummet, hvis indhold selskabet var bekendt
med. Ved at aftale, at rederen ikke var forpligtet til at betale ekspeditionspræmier,
valgte sagsøgeren at udsætte sig for risikoen for selv at måtte betale disse præmier.
- 68.
- For det tredje har Kommissionen anført, at den ikke kunne fastlægge
ekspeditionspræmiernes nøjagtige størrelse, da memorandummet blev underskrevet,
idet det afhang af en række faktorer, som ikke var kendt på dette tidspunkt, f.eks.
lossehavnen, skibets tonnage, skibets stand og prisudviklingen inden for søtransport.
De anvendte satser blev først fastlagt, efterhånden som disse oplysninger var til
rådighed. Endvidere var det ikke muligt at fastlægge de anvendte skibes tonnage
på grundlag af oplysningerne i sagsøgerens tilbud, idet de kun indeholdt en
angivelse af skibstypen og ikke om antallet af skibe, der skulle anvendes, eller deres
tonnage. I forordning nr. 1416/96, hvortil sagsøgeren har henvist, havde
Kommissionen derimod på forhånd oplysninger om tonnagen for de skibe, der
skulle anvendes, og den kunne derfor fra starten fastlægge den sats for
ekspeditionspræmier, som blev anvendt. Kommissionen har tilføjet, at sagsøgeren
aldrig har indhentet oplysninger om den sats for ekspeditionspræmier, der skulle
anvendes, og selskabet havde derfor øjensynligt ikke indvendinger mod, at denne
sats ikke udtrykkeligt blev nævnt i de til selskabet fremsendte dokumenter.
- 69.
- For det fjerde har Kommissionen anført, at argumentet om, at betalingen af
ekspeditionspræmier er en form for støtte til de georgiske myndigheder, er et nyt
anbringende, der i henhold til procesreglementets artikel 48, stk. 2, ikke kan
antages til realitetsbehandling, idet det støttes på to faktiske omstændigheder
vedrørende beregningen af ekspeditionspræmierne, som sagsøgeren havde
kendskab til, inden sagen blev anlagt. Den anvendte losserytme fremgår af punkt
9 i de uddrag af memorandummet, som blev fremsendt til sagsøgeren i forbindelse
med tilslaget, og satsen for ekspeditionspræmierne var fastsat i den anfægtede
beslutning. Under alle omstændigheder var losserytmen ikke for lav, når der tages
hensyn til de transporterede varers karakter og de faciliteter, der er til rådighed i
Georgien.
Rettens bemærkninger
- 70.
- Forholdet mellem sagsøgeren og Kommissionen er udelukkende reguleret ved
Rådets forordning nr. 1975/95, forordning nr. 2009/95 og 449/96, der er udstedt af
Kommissionen i henhold til førstnævnte forordning, beslutningen af 27. marts 1996
og memorandummet, der er aftalt mellem Kommissionen og de georgiske
myndigheder, og hvoraf de relevante uddrag var vedlagt Kommissionens skrivelse
af 28. marts 1996.
- 71.
- Det fremgår klart af disse dokumenter, at de virksomheder, der blev tildelt
transporterne, i givet fald var pligtige at betale ekspeditionspræmier til de georgiske
myndigheder.
- 72.
- Det anføres således i artikel 10, stk. 5, i forordning nr. 2009/95, at betalingen for
losning og transport samt overliggedagpenge og ekspeditionspræmier til de
georgiske myndigheder skal ske i overensstemmelse med de bestemmelser og
betingelser, der fastsættes i memorandummet. Det fastslås således ikke blot i
bestemmelsen, at memorandummet regulerer bestemmelserne og betingelserne for
betaling af ekspeditionspræmier, men også, at der i givet fald skal betales
ekspeditionspræmier til de georgiske myndigheder, idet der anvendes ordene
»betalingen for ... ekspeditionspræmier til de georgiske myndigheder«.
- 73.
- Betalingsbetingelserne er fastlagt på følgende måde i memorandummet: Ifølge
punkt 5 skal den virksomhed, der tildeles transporten, betale 70% af
omkostningerne ved losning og transport inden skibets ankomst til georgisk havn,
beregnet på grundlag af de transporterede mængder. I punkt 6 anføres, at de
resterende 30% samt overliggedagpenge og ekspeditionspræmier (»together with
demurrage and dispatch«) beregnes af Kommissionen efter losningen på grundlag
af de »time sheets«, som udarbejdes i fællesskab af skibets kaptajn og
havnemyndighederne. Ifølge samme bestemmelse kan der ikke afregnes
overliggedagpenge eller ekspeditionspræmier direkte med havnemyndighederne.
Endelig fremgår det af punkt 7, at virksomheden inden 14 dage skal betale det i
punkt 6 nævnte beløb.
- 74.
- Det fremgår således af memorandummets punkt 5, 6 og 7, at den afregning,
Kommissionen udarbejder, efter at de georgiske myndigheder har losset skibet, ikke
kun omfatter de resterende losseomkostninger, men også i givet fald
ekspeditionspræmier, og at den virksomhed, som har fået overdraget transporten,
skal betale disse.
- 75.
- Det forhold, at sagsøgeren har aftalt et certeparti med en reder, hvorefter rederen
ikke skal betale ekspeditionspræmier, har ikke betydning for sagsøgerens retsstilling
over for Kommissionen, idet certepartiet alene skal regulere forholdet mellem
sagsøgeren og rederen. »No dispatch«-bestemmelsen indebærer kun, at rederen
ikke er forpligtet til at betale ekspeditionspræmier til sagsøgeren, selv om selskabet
måtte være forpligtet til at betale disse til de georgiske myndigheder i henhold til
artikel 10, stk. 5, i forordning nr. 2009/95 og memorandummet.
- 76.
- Således som sagsøgeren har erkendt i retsmødet, har selskabet påtaget sig en risikoved at acceptere denne »no dispatch«-bestemmelse. Ifølge sagsøgeren påtog
selskabet sig denne risiko, idet det var overbevist om, at det forhold, at der ikke
blev meddelt en præcis sats for ekspeditionspræmier i forbindelse med tilslaget,
medførte, at der ikke kunne blive tale om en forpligtelse til i givet fald at betale
ekspeditionspræmier til de georgiske myndigheder. Denne opfattelse er imidlertid
forkert. Det forhold, at der ikke blev fremsendt en sådan sats til sagsøgeren i
forbindelse med tilslaget, fritager ikke selskabet for en sådan forpligtelse. Der
henvises i denne forbindelse til, at det i memorandummet klart pålægges den
virksomhed, der overdrages transporten, at betale ekspeditionspræmier, uden at
omfanget heraf fastsættes i form af en sats, der gælder for tilslagsmodtageren.
Endvidere fremgår det ikke af andre bestemmelser i det retsgrundlag, der finder
anvendelse på forholdet mellem Kommissionen og sagsøgeren, at Kommissionen
skal fastlægge satsen for ekspeditionspræmier før eller i forbindelse med tilslaget.
At de satser, der skal anvendes, ikke er fremsendt sammen med tilslaget er under
disse omstændigheder uden betydning for, at der består en forpligtelse for
sagsøgeren til at betale ekspeditionspræmier.
- 77.
- Endvidere kan ekspeditionspræmiernes nøjagtige størrelse først fastsættes efter
losningen af skibet, således at beløbets størrelse er usikkert indtil losningen, også
selv om de anvendte satser er kendt inden. Når satserne som i dette tilfælde ikke
er kendt på tidspunktet for tilslagets fremsendelse, må tilslagsmodtageren forvente,
at der anvendes en rimelig sats.
- 78.
- Sagsøgeren har ikke bestridt, at den sats, som i sidste ende blev anvendt i dette
tilfælde, er rimelig, hvilket selskabet har bekræftet i retsmødet.
- 79.
- Da sagsøgeren fra det tidspunkt, hvor selskabets tilbud blev accepteret, på grundlag
af artikel 10, stk. 5, i forordning nr. 2009/95 og endnu mere præcist, da uddragene
af memorandummet blev fremsendt i forbindelse med tilslaget, vidste, at der
eventuelt skulle betales ekspeditionspræmier, kunne selskabet - såfremt det var i
tvivl - under alle omstændigheder have indhentet nærmere oplysninger hos
Kommissionen om de nøjagtige satser, således at selskabet bedre kunne vurdere
den risiko, det påtog sig, da det indgik certepartierne med »no dispatch«-bestemmelsen.
- 80.
- Hvad angår det argument, sagsøgeren har fremført i replikken, om, at der er tale
om skjult støtte til de georgiske myndigheder på grund af størrelsen af
ekspeditionspræmierne, er der tale om et nyt anbringende, der i henhold til
procesreglementets artikel 48, stk. 2, ikke kan antages til realitetsbehandling, idet
det støttes på to faktiske omstændigheder, som sagsøgeren havde kendskab til, da
sagen blev anlagt. Beregningen af ekspeditionspræmiernes størrelse afhænger af
således af losserytmen og satsen for ekspeditionspræmierne. Det første forhold er
nævnt i punkt 9 i uddragene af memorandummet, som er vedlagt stævningen i de
to sager, og det andet forhold er omtalt i de beslutninger, der er genstanden for
nærværende sager, og som ligeledes er vedlagt stævningerne i de to sager.
- 81.
- Herefter kan der ikke gives sagsøgeren medhold i det første anbringende.
Andet anbringende: uklar beregning af ekspeditionspræmierne
Parternes argumenter
- 82.
- Sagsøgeren har også gjort gældende, at beregningen af de skyldige beløb i den
anfægtede beslutning ikke er klar.
- 83.
- Kommissionen har heroverfor anført, at fremgangsmåden for beregning af
ekspeditionspræmierne klart fremgår af dokumenterne med overskriften »time
sheet - dispatch/demurrage calculation«, og at de forskellige beregninger ikke er
behæftet med fejl.
Rettens bemærkninger
- 84.
- Beregningen af ekspeditionspræmierne fremgår klart af de dokumenter med
overskriften »time sheet - dispatch/demurrage calculation«, som Kommissionen
fremsendte til sagsøgeren som en del af den anfægtede beslutning.
- 85.
- I retsmødet har sagsøgeren i besvarelse af et spørgsmål fra Retten anført, at den
påberåbte uklarhed i virkeligheden kun vedrørte det forhold, at sagsøgeren ikke
tidligere havde kendskab til de anvendte satser for ekspeditionspræmierne. Det må
fastslås, at beregningsmåderne var fuldstændig klare for sagsøgeren, men at
selskabet med dette andet anbringende i virkeligheden på ny bestrider at være
forpligtet til at betale eventuelle ekspeditionspræmier, hvilket netop er genstanden
for den argumentation, sagsøgeren har fremført i forbindelse med det første
anbringende.
- 86.
- På samme måde som det første anbringende må det andet anbringende således
forkastes. Dette gælder så meget mere, som sagsøgeren for Retten ikke har
bestridt, at alle beregningerne er korrekte og er foretaget på grundlag af rimelige
satser for ekspeditionspræmierne.
- 87.
- Påstanden om annullation af den anfægtede beslutning må herefter i det hele
forkastes.
Påstanden om, at Kommissionen tilpligtes at tilbagebetale de betalte
ekspeditionspræmier med tillæg af renter
- 88.
- For så vidt det med påstanden tilsigtes, at Retten pålægger Kommissionen at træffe
nærmere angivne foranstaltninger, fremgår det af fast retspraksis (jf. Domstolens
kendelse af 26.10.1995, forenede sager C-199/94 P og C-200/94 P, Pevesa og
Inpesca mod Kommissionen, Sml. I, s. 3709, præmis 24), at inden for rammerne af
legalitetskontrollen i henhold til traktatens artikel 173 har Fællesskabets
retsinstanser ikke kompetence til at meddele påbud, uanset om sådanne påbud
vedrører den nærmere opfyldelse af afsagte domme.
- 89.
- Denne påstand må således ligeledes afvises.
Sagens omkostninger
- 90.
- I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 2, pålægges det den tabende part
at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Sagsøgeren har
tabt sagen, og i overensstemmelse med Kommissionens påstand dømmes selskabet
til at betale sagens omkostninger.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Fjerde Afdeling)
- 1.
- Sag T-121/96 og T-151/96 forenes med henblik på domsafsigelsen.
- 2.
- Sag T-121/96 afvises.
- 3.
- I sag T-151/96 frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.
- 4.
- Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 18. september 1997.
H. Jung
K. Lenaerts
Justitssekretær
Afdelingsformand