Language of document : ECLI:EU:T:2011:669





Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 16. november 2011 – Low & Bonar og Bonar Technical Fabrics mod Kommissionen

(Sag T-59/06)

»Konkurrence – karteller – markedet for industrisække af plastik – beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF – sammenhængende og vedvarende overtrædelse – bøder – formildende omstændigheder – passiv rolle – proportionalitet – ligebehandling – fuld prøvelsesret«

1.                     Annullationssøgsmål – formaliteten – beslutning, hvorved der pålægges en bøde for overtrædelse af konkurrencereglerne – søgsmål med påstand om tilbagebetaling af de morarenter, som et selskab har båret som følge af betaling af en bøde – afvisning (art. 230 EF) (jf. præmis 23-26)

2.                     Konkurrence – karteller – aftaler og samordnet praksis, der udgør en enkelt overtrædelse – virksomheder, som kan beskyldes for at have begået en overtrædelse bestående i deltagelse i et kartel som helhed – kriterier – bevisbyrde (art. 81, stk. 1, EF) (jf. præmis 61, 62 og 64)

3.                     Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – formildende omstændigheder – virksomhedens passive rolle eller rolle som medløber – bedømmelseskriterier (art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 3, første led) (jf. præmis 73, 74 og 79)

Angående

Påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2005) 4634 endelig af 30. november 2005 om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] (sag COMP/F/38 354 – Industrisække) vedrørende et kartel på markedet for industrisække af plastik, samt subsidiært påstand om annullation eller nedsættelse af den bøde, sagsøgerne er blevet pålagt.

Konklusion

1)

Den bøde, der er pålagt ved artikel 2, litra l), i Kommissionens beslutning K(2005) 4634 endelig af 30. november 2005 om en procedure i henhold til [artikel 81 EF] (sag COMP/F/38 354 – Industrisække), fastsættes til 9,18 mio. EUR.

2)

I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)

Kommissionen, Low & Bonar plc og Bonar Technical Fabrics NV bærer hver sine egne omkostninger.