FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
P. MENGOZZI
fremsat den 26. januar 2010 1(1)
Sag C-48/09 P
Lego Juris A/S
mod
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (KHIM)
og
MEGA Brands
»Appel – EF-varemærker – tredimensionelt varemærke bestående af formen på en Lego-klods – påstand om ophævelse – afgørelse om, at EF-varemærket er delvist ugyldigt«
I – Indledning
1. »Livets Lego-klodser«. Dette var for nogle måneder siden overskriften på en artikel i det tyske tidsskrift Die Zeit(2) om den nye videnskabsgren »syntetisk biologi«. Sammenligningen med de kendte byggeklodser udsprang af, at videnskabsmændene for at skabe organismer, såsom kunstige proteiner på grundlag af mikrober, anvender samme metoder, som et barn ville anvende, når det får en kasse med Lego-klodser: Først sættes murstenene sammen (biobricks eller standardiserede genetiske fragmenter for forskerens vedkommende), idet der allerede findes over 3 000 forskellige. Derefter udvælges de mest egnede alt efter de kendetegn, som man ønsker at give den nye celle, og endelig indsættes dna-fragmenterne i den genetiske arvemasse i en celle fra en anden art for at »vække den nydannede enhed til live«.
2. Med denne appel har Lego Juris anfægtet Retten i Første Instans’ dom af 12. november 2008, Lego Juris mod KHIM (3). Formålet er ikke at fremhæve fordelene ved denne fritidsbeskæftigelse, da ingen betvivler klodsernes pædagogiske værdi og deres gavnlige indflydelse på logik og kreativitet, men derimod at efterprøve, om Rettens fortolkning af bestemmelserne om EF-varemærker og af den eneste dom, som Domstolen har afsagt desangående, er behæftet med de af den danske virksomhed nævnte fejl.
3. Virksomheden Lego og dens største konkurrent MEGA Brands har divergerende opfattelser af spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at registrere en fotografisk gengivelse af en typisk klods fra det omhandlede legetøj som et varemærke, eller om denne gengivelse viser væsentlige kendetegn ved klodsens udformning, der på grund af deres funktionalitet skal stå til rådighed for enhver producent af legetøj, og registrering heraf derfor er forbudt.
II – Retsforskrifter
A – De relevante retsregler
4. Efter den 13. april 2009 reguleres EF-varemærkeretten principielt af forordning (EF) nr. 207/2009 (4), men ved afgørelsen af denne appelsag er det fortsat bestemmelserne i forordning (EF) nr. 40/94 (5), der finder anvendelse i tidsmæssig henseende.
5. I forordning nr. 40/94 skal ordlyden af artikel 4 fremhæves:
»Et EF-varemærke kan bestå af alle tegn, der kan gengives grafisk, navnlig ord, herunder personnavne, afbildninger, bogstaver, tal, varens form eller emballage, for så vidt disse tegn er egnede til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders.«
6. Forordningens artikel 7, stk. 1, bestemmer:
»1. Udelukket fra registrering er:
a) tegn, som ikke opfylder betingelserne i artikel 4
b) varemærker, som mangler fornødent særpræg
[…]
e) tegn, som udelukkende består af:
i) […]
ii) en udformning af varen, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat, eller
iii) en udformning, hvorved varen får en væsentlig værdi
[…]«
7. Derimod præciseres i artikel 7, stk. 3, følgende:
»3. Stk. 1, litra b), c) og d), finder ikke anvendelse, hvis mærket som følge af den brug, der er gjort deraf, har fået fornødent særpræg for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det søges registreret.«
B – Retspraksis: Philips-dommen (6)
8. Selv om gengivelsen af de retsregler, der er relevante for afgørelsen af de sager, der indbringes for Domstolen, normalt ikke omfatter uddrag af dennes egne domme, berettiger den omstændighed, at der indtil dato kun er afsagt én dom, der er af betydning for løsningen af den foreliggende sag, til fulde, at der på dette sted gengives visse passager fra Philips-dommen. På sin vis kan man sige, at fortolkningen af dommens præmisser under disse omstændigheder kan sidestilles med en retsregel.
9. Tvisten i Philips-sagen vedrørte den grafiske gengivelse af udformningen af den øverste del af en elektrisk barbermaskine, som den hollandske virksomhed havde frembragt.
10. Domstolen kvalificerede i denne dom artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 som »umiddelbar hindring for, at et tegn, der udelukkende består af en vares udformning, kan registreres« (7).
11. Domstolen udtalte endvidere, at begrundelsen for registreringshindringerne i artikel 3, stk. 1, litra e), i direktiv 89/104/EØF (8) er, at det skal undgås, at varemærkebeskyttelsen fører til, at varemærkeindehaveren får monopol på tekniske løsninger eller en vares funktionelle kendetegn, som brugeren efterspørger ved konkurrenternes varer, og at bestemmelsen således har til formål at undgå, at varemærkebeskyttelsen går videre end de tegn, der giver mulighed for at adskille en vare eller tjenesteydelse fra dem, der udbydes af konkurrenterne, og dermed ville komme til at virke som en hindring for, at konkurrenterne frit kan udbyde varer, der inkorporerer de tekniske løsninger eller de nævnte funktionelle kendetegn, i konkurrence med varemærkeindehaveren (9).
12. Domstolen nuancerede yderligere begrundelsen for denne bestemmelse, idet den tilføjede, at den har til formål at udelukke registrering af udformninger, hvis væsentlige kendetegn svarer til en teknisk funktion, således at varemærkerettens iboende eneret ville indskrænke konkurrenternes mulighed for at fremstille en vare, der inkorporerer en sådan funktion (10), og at den »forfølger et mål af almen interesse, som kræver, at en udformning, hvis væsentlige kendetegn svarer til en teknisk funktion, […] frit kan bruges af alle« (11).
13. Endelig fastslog Domstolen, at den pågældende bestemmelse »afspejler […] det berettigede formål, at borgere ikke skal have mulighed for at anvende registreringen af et varemærke til at opnå enerettigheder vedrørende tekniske løsninger eller gøre dem evigtvarende« (12), og at intet i bestemmelsens ordlyd giver mulighed for at slutte, at eksistensen af andre udformninger med henblik på at opnå det samme tekniske resultat medfører, at registreringshindringen eller ugyldighedsgrunden ikke finder anvendelse (13).
III – Sagens faktiske omstændigheder
14. Den 1. april 1996 indgav Lego Juris A/S’ forgænger en ansøgning om et EF-varemærke til Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (herefter »Harmoniseringskontoret«). Formålet var at få registreret den røde tredimensionelle legeklods, som er gengivet herunder:
15. Ansøgningen vedrørte varer, som henhører under klasse 9 (der ikke har betydning for denne appelsag, hvorfor de ikke opregnes) og 28 i Nicearrangementet (14), idet man i sidstnævnte kategori fremhævede »spil og legetøj«.
16. Den 19. oktober 1999 fik virksomheden tildelt den ønskede industrielle ejendomsret, men to dage efter, nemlig den 21. oktober 1999, fremsatte forgængeren til MEGA Brands, Inc. (herefter »MEGA Brands«) begæring om, at denne registrering blev erklæret ugyldig i medfør af artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning nr. 40/94 for »byggelegetøj« i klasse 28. MEGA Brands var af den opfattelse, at registreringen var i strid med de i forordningens artikel 7, stk. 1, litra a), og litra e), nr. ii) og iii), samt litra f), fastsatte absolutte registreringshindringer.
17. Annullationsafdelingen, som sagen var indbragt for, udsatte behandlingen af sagen, indtil Domstolen havde afsagt dom i Philips-sagen, hvilket skete i juni 2002, hvorefter sagen blev genoptaget den 31. juli 2002. Da Annullationsafdelingen fandt, at det omtvistede varemærke udelukkende gengav en udformning af varen, som var nødvendig for at opnå et teknisk resultat, erklærede den ved afgørelse af 30. juli 2004 registreringen for »byggelegetøj« i klasse 28 ugyldig i henhold til artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94.
18. Den 20. september 2004 indbragte appellanten denne afgørelse for appelkamrene ved Harmoniseringskontoret, hvis præsidium efter en række formelle indsigelser (15) og efter begæring fra appellanten henviste sagen til behandling i Det Udvidede Appelkammer (16).
19. Ved afgørelse af 10. juli 2006 (17) afslog Det Udvidede Appelkammer klagen som ubegrundet, idet det fandt, at det omhandlede varemærke ikke kunne registreres for »byggelegetøj« i klasse 28 i henhold til artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94.
20. Kammeret anførte nemlig, at opnåelse af fornødent særpræg ved brug i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 40/94 ikke er til hinder for anvendelsen af samme forordnings artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii) (18). Det bemærkede, at sidstnævnte bestemmelse har til formål at forbyde registrering af udformninger, hvis væsentlige kendetegn svarer til en teknisk funktion, således at de frit kan anvendes af alle, og at en udformning ikke undtages fra forbuddet, selv om den indeholder et vilkårligt element, der er af mindre betydning, såsom farven (19). Kammeret udtalte, at det ikke er relevant, at der findes andre udformninger til opnåelse af samme tekniske resultat (20).
21. Det Udvidede Appelkammer anførte endvidere, at ordet »udelukkende«, som anvendes i artikel 7, stk. 1, litra e), sammenholdt med nr. ii), i forordning nr. 40/94, indebærer, at udformningen ikke må have andet formål end at opnå det ønskede tekniske resultat, og at ordet »nødvendig« i samme bestemmelse indebærer et krav om en udformning, der er påkrævet til opnåelse af dette tekniske resultat, selv om der kan findes andre udformninger, som er egnede til at opfylde samme funktion (21). Appelkammeret angav ligeledes de kendetegn ved den omhandlede udformning, som det anså for væsentlige (22), og foretog en vurdering af kendetegnenes funktionalitet (23).
IV – Retsforhandlingerne for Retten og den appellerede dom
22. Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 25. september 2006 anlagde Lego Juris sag ved Retten med påstand om annullation af Det Udvidede Appelkammers afgørelse. Lego fremsatte et enkelt anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 (herefter også »den omtvistede bestemmelse«), der var inddelt i to led, hvorved selskabet gjorde gældende, at der dels forelå en urigtig fortolkning af bestemmelsen, dels en urigtig vurdering af det pågældende varemærkes genstand.
23. Lego Juris foreholdt i det væsentlige (24) Det Udvidede Appelkammer, at det overså den reelle rækkevidde af den nævnte artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), der ikke i sig selv udelukker funktionelle udformninger fra registrering, men alene tegn, der »udelukkende« består af en udformning af varen, som er »nødvendig« for at opnå et teknisk resultat. Lego gjorde gældende, at det er en forudsætning for at falde ind under bestemmelsens anvendelsesområde, at en udformning kun rummer funktionelle kendetegn, og at en ændring af de kendetegn ved udformningens ydre, der giver udformningen særpræg, medfører, at udformningen mister sin funktionsbestemthed. Lego gjorde ligeledes gældende, at eventuelle alternative funktionelt tilsvarende udformninger, der indeholder en identisk teknisk løsning, er det relevante kriterium for at afklare, om tildeling af varemærkebeskyttelsen kan afstedkomme en eneretssituation i den omtvistede bestemmelses forstand.
24. Sagsøgeren i første instans anførte endvidere, at den omtvistede bestemmelse ikke er til hinder for varemærkebeskyttelse af »industrielt design«, der kan registreres, selv om de udelukkende består af elementer, der udfylder en funktion. Det afgørende er at fastlægge, om denne beskyttelse fører til, at der opnås en eneret til tekniske løsninger, eller til den omhandlede udformnings funktionelle kendetegn, eller om konkurrenterne har tilstrækkelig frihed til at anvende lignende tekniske løsninger og tilsvarende kendetegn.
25. Retten var imidlertid ikke enig heri. Med hensyn til ordet »udelukkende« i artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 (25) fastslog den, at det skal fortolkes i lyset af udtrykket »væsentlige kendetegn, som svarer til en teknisk funktion«, der forekommer i Philips-dommens præmis 79, 80 og 83. Retten udledte heraf, at tilføjelsen af ikke-grundlæggende kendetegn, der ikke opfylder en teknisk funktion, ikke indebærer, at en udformning ikke er omfattet af den absolutte registreringshindring, hvis alle væsentlige kendetegn ved udformningen modsvarer en sådan funktion.
26. For så vidt angår formuleringen »nødvendig for at opnå et teknisk resultat«, der ligeledes er anvendt i den omtvistede bestemmelse og i Philips-dommens præmis 81 og 83, sluttede Retten, at den ikke indebærer, at denne absolutte registreringshindring kun finder anvendelse, når udformningen udgør den eneste, som gør det muligt at opnå det ønskede resultat. Retten bemærkede, at Domstolen i præmis 81 havde fastslået, at »andre udformninger, der giver mulighed for at opnå det samme tekniske resultat, [ikke] medfører, at registreringshindringen ikke finder anvendelse«, og i præmis 83, at »registrering af et tegn, der består af [udformningen], [er udelukket], selv om det pågældende tekniske resultat kan opnås gennem andre udformninger«. På grundlag af disse udtalelser konkluderede Retten, at det er tilstrækkeligt, for at denne absolutte registreringshindring finder anvendelse, at udformningens væsentlige kendetegn har de tekniske egenskaber, der er nødvendige for opnåelsen af det ønskede tekniske resultat, således at de skyldes hensynet til det tekniske resultat.
27. Retten forkastede ligeledes Lego Juris’ argumenter om, at det var afgørende, at der fandtes andre udformninger, der gør det muligt at opnå samme tekniske resultat, eftersom Domstolen i Philips-dommens præmis 81 og 83 havde afvist relevansen af denne omstændighed uden at sondre mellem de udformninger, der anvender en anden »teknisk løsning«, og de udformninger, der anvender samme »tekniske løsning«.
28. Retten anvendte endvidere følgende argumentation: Dels var formålet med den omtvistede bestemmelse ifølge Philips-dommens præmis 78 at undgå, at varemærkeindehaveren som følge af varemærkebeskyttelsen får monopol på en vares funktionelle kendetegn, og at beskyttelsen bliver en hindring for, at konkurrenterne frit kan udbyde varer, der inkorporerer disse funktionelle kendetegn. Retten tilføjede, at det ikke kan udelukkes, at en vares funktionelle kendetegn, som ifølge Domstolen skal være tilgængelige for konkurrenterne, svarer til en bestemt udformning. Dels fremhævede Retten under henvisning til Philips-dommens præmis 80, hvori Domstolen anførte, at den omtvistede bestemmelse forfølger et mål af almen interesse, som kræver, at en udformning, hvis væsentlige kendetegn svarer til en teknisk funktion, frit kan bruges af alle, at dette formål ikke kun vedrører den tekniske løsning, som er inkorporeret i en sådan udformning, men selve udformningen og dens væsentlige kendetegn. Hvis udformningen som sådan således frit skal kunne bruges, kunne Lego Juris’ sondring mellem de udformninger, der anvender en anden »teknisk løsning«, og de udformninger, der anvender samme »tekniske løsning«, ikke tiltrædes.
29. Retten lagde følgelig til grund, at artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 udelukker registrering af enhver udformning, hvis væsentlige kendetegn udelukkende består af en udformning af varen, som teknisk set er nødvendig for at opnå det ønskede tekniske resultat, selv om dette resultat kan opnås ved andre udformninger. Retten tiltrådte således Det Udvidede Appelkammers afgørelse og forkastede første led af appellantens eneste anbringende.
30. Andet led af anbringendet indeholdt tre klagepunkter, hvoraf kun to er af relevans for denne appelsag. Det første vedrører den manglende identifikation af varemærkets væsentlige kendetegn. Det andet vedrører en urigtig vurdering af funktionaliteten af varemærkets væsentlige kendetegn (26).
31. Med det første klagepunkt foreholdt appellanten Det Udvidede Appelkammer, at det havde undladt at identificere den omtvistede udformnings væsentlige kendetegn, nemlig knoppernes udformning og proportioner, idet det havde vurderet Lego-klodsens funktionalitet i sin helhed, herunder visse bestanddele, som appellanten ikke havde søgt om beskyttelse af, såsom den udhulede underside og de indre rør. I den anfægtede afgørelse blev der således ikke taget hensyn til den omstændighed, at en sådan varemærkebeskyttelse ville give sagsøgeren mulighed for at gøre indsigelse mod ansøgninger om registreringer vedrørende byggeklodser med identisk udseende, men ikke mod dem, der vedrører byggeklodser med et andet udseende, uafhængigt af hvilken teknisk løsning der er anvendt deri.
32. Lego Juris tilføjede, at en udformnings væsentlige kendetegn skal fastlægges ud fra forbrugerens synspunkt og ikke af eksperter på grundlag af en rent teknisk vurdering.
33. Hvad angår det andet klagepunkt vedrørende funktionaliteten af disse kendetegn foreholdt Lego Juris Det Udvidede Appelkammer, at det havde indtaget det standpunkt, at de alternative funktionelt tilsvarende udformninger, som konkurrenterne anvender, ikke er relevante, selv om de er væsentlige for fastlæggelsen af, hvorvidt beskyttelsen af en udformning indebærer, at der opstår en eneret til en teknisk løsning. Selskabet foreholdt ligeledes kammeret, at det ikke tog hensyn til den betydning, som en tidligere patentbeskyttelse har for vurderingen af en udformnings funktionalitet.
34. Endelig afviste Lego Juris, at selskabet opnår nogen form for eneret vedrørende en teknisk løsning som følge af, at den omhandlede udformning beskyttes som varemærke, og at konkurrenterne er tvunget til at kopiere udformningen af Lego-klodsen for at kunne anvende denne tekniske løsning.
35. Retten tiltrådte heller ikke det andet led i det eneste annullationsanbringende (27).
36. Dels afviste Retten for så vidt angår det første klagepunkt, at forbrugernes synspunkt var relevant, da det er usandsynligt, at de besidder det tekniske kendskab, der er nødvendigt for at vurdere de grundlæggende kendetegn rigtigt. Dels konkluderede Retten, at eftersom Det Udvidede Appelkammer korrekt havde identificeret alle de grundlæggende kendetegn ved Lego-klodsen, kunne lovligheden af dets afgørelse ikke anfægtes, fordi det havde taget hensyn til andre kendetegn.
37. For så vidt angår det andet klagepunkt forkastede Retten appellantens argumenter vedrørende relevansen af de alternative udformninger, idet den på ny henviste til Philips-dommens præmis 80, hvoraf den udledte, at vurderingen af en udformnings funktionalitet skal foretages uafhængigt af, om der foreligger andre udformninger. Med hensyn til bevisværdien af tidligere patenter konstaterede Retten, at det af appellanten hævdede var ubegrundet, da Det Udvidede Appelkammer i afgørelsens punkt 39 udtrykkeligt havde anført, at et tegn kunne være beskyttet med et patent og med et varemærke, idet den kun havde henvist til den første af disse to former for beskyttelse af industrielle ejendomsrettigheder for at fremhæve rækkevidden af Lego-klodsens væsentlige kendetegn (de ydre runde knopper).
38. Endelig for så vidt angår argumentet om, at Lego Juris’ konkurrenter ikke har behov for at kopiere Lego-klodsens udformning for at kunne anvende samme tekniske løsning, fremhævede Retten, at dette argument hviler på en fejlagtig antagelse om, at adgangen til andre udformninger med den samme tekniske løsning godtgør, at den omhandlede udformning ikke er funktionel, hvilket Retten allerede havde afvist under henvisning til Philips-dommen, der knæsætter princippet om, at det er selve den funktionelle udformning, der skal være tilgængelig for alle.
39. Da Retten ikke kunne tiltræde nogen del af Lego Juris’ anbringende, frifandt den Harmoniseringskontoret.
V – Retsforhandlingerne for Domstolen og parternes påstande
40. Lego Juris’ appelskrift indgik til Domstolens Justitskontor den 2. februar 2009. MEGA Brands’ og Harmoniseringskontorets svarskrift indgik til Justitskontoret henholdsvis den 15. og den 23. april 2009, og der blev ikke afgivet hverken replik eller duplik (28).
41. Lego Juris har nedlagt påstand om, at den appellerede dom ophæves, og at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Retten, samt om, at Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
42. Harmoniseringskontoret og MEGA Brands har nedlagt påstand om, at appellen forkastes, og om, at appellanten tilpligtes at betale sagens omkostninger.
43. Under retsmødet, der blev afholdt den 10. november 2009, redegjorde repræsentanterne for begge parter og for MEGA Brands for deres påstande og anbringender og besvarede Domstolens og generaladvokatens spørgsmål.
VI – Gennemgang af appellen
A – Sammendrag af parternes standpunkter og præsentation af min analyse
1. Fastlæggelse af standpunkter
44. Virksomheden Lego Juris støtter sin appel på tre klagepunkter, der gengives nedenfor, og som i øvrigt i det væsentlige er sammenfaldende med dem, som virksomheden gjorde gældende for Retten.
45. Appellanten har for det første gjort gældende, at Retten i den appellerede dom anlagde en urigtig fortolkning af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94, hvorved alle udformninger, der udfylder en funktion, fratages varemærkebeskyttelse uden hensyn til de i bestemmelsen fastsatte kriterier. Appellanten er af den opfattelse, at Retten fraveg Philips-dommen, hvori Domstolen sondrede mellem »teknisk løsning« og »teknisk resultat«, idet den sammenknyttede friholdelseskravet med førstnævnte for ikke at tvinge konkurrenterne til at søge efter forskellige løsninger med samme resultat, men samtidig påbød dem at finde afvigende udformninger, der anvender samme løsning. Denne misforståelse medførte, at Retten udtalte, at den funktionelle udformning som sådan skulle stå til rådighed for alle, hvorimod det fremgår af Philips-dommen, at denne disponibilitet kun kan forlanges af udformningens funktionelle kendetegn.
46. Lego Juris har for det andet foreholdt Retten, at den i den appellerede dom anvendte urigtige kriterier til brug for fastlæggelse af tredimensionelle varemærkers væsentlige kendetegn. I en situation med effektiv udøvelse af en varemærkeret svarer de »væsentlige kendetegn« til de »bestanddele, der har dominans og særpræg«, der skal vurderes ud fra det synspunkt, der anlægges af en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger (29). Retten tog derimod ikke hensyn til forbrugerreglen i dommens præmis 70, idet den fulgte et cirkulært ræsonnement for at fastlægge de væsentlige kendetegn ved netop den funktion, som de forskellige dele af udformningen opfyldte.
47. Lego Juris har for det tredje foreholdt Retten, at den anvendte urigtige funktionalitetskriterier. Efter selskabets opfattelse kan man bedst påvise funktionaliteten ved et bestemt kendetegn ved en genstands udformning ved at ændre dette kendetegn. Hvis ændringen ikke påvirker funktionen, skal det pågældende kendetegn ikke anses for at være funktionelt. I den forbindelse skal der tages hensyn til alternative udformninger, eftersom de godtgør, at registrering af varemærket for en konkret udformning ikke medfører, at der opstår et monopol, hvorfor den absolutte registreringshindring i artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 ikke berører mærket.
48. Såvel Harmoniseringskontoret som MEGA Brands har imødegået alle appellantens argumenter i appelsagen og tilslutter sig gyldigheden af den appellerede doms præmisser og resultat.
2. Præsentation af min analyse
49. Ved denne appel skal de erhvervsdrivende have klarlagt, hvilke kriterier der er relevante for, at udformninger af varer, der er tilpasset de tekniske funktioner, som de skal udfylde, kan registreres som varemærker.
50. I Philips-dommen blev der uden tvivl fastsat principper for fortolkningen af den omtvistede bestemmelse, selv om de blev anvendt i relation til direktivet. De faktiske omstændigheder i nævnte sag gav imidlertid anledning til en relativt kategorisk dom for så vidt angår adgangen til at registrere tegn, der udgøres af funktionelle udformninger. Det fremgår af dommen, at der var en vis enighed om den fulde funktionalitet af den grafiske gengivelse af udformningen af den øverste del af den elektriske barbermaskine, som den hollandske virksomhed havde markedsført.
51. Ved i så betydelig grad at begrænse sig til sagens faktiske omstændigheder lagde Domstolen i sit svar til Court of Appeal (England & Wales) afgørende vægt på grundene til, at det var nødvendigt at afvise registrering af et varemærke med disse kendetegn, men angav så godt som ikke over for virksomhederne retningslinjerne for indførelse af funktionelle tegn i varemærkeregistrene. I dommen, der er loyal over for bestemmelsens ånd, afviste Domstolen ikke kategorisk, at varemærker med funktionelle udformninger kunne registreres, selv om den ikke gjorde dette nemt. Udtrykt med en metafor lukkede Domstolen ikke varemærkekontorernes døre for funktionelle tegn, men lod den derimod stå på klem, og som led i denne appelsag skal dørsprækkens bredde måles i denne halvåbne dør.
52. Lego Juris har nemlig ikke blot gjort gældende, at Retten anlagde en urigtig fortolkning af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 (første klagepunkt). Selskabet har ligeledes foreholdt Retten, at den anvendte fortolkningskriterier, der er uegnede til at fastlægge de funktionelle kendetegn ved selskabets klods (andet og tredje klagepunkt). Gennemgangen af sagen skal følgelig gå i dybden med såvel grundlæggende aspekter, såsom eventuelle fortolkningsfejl, som metodiske aspekter, dvs. fremgangsmåden ved bedømmelsen af genstandenes egenskaber, og definere deres funktionalitet.
53. Jeg mener kun, at der har været ét fortilfælde i retspraksis, og at denne appelsag er anden gang i løbet af ti år, at Domstolen får lejlighed til at udforske den omtvistede bestemmelses mysterier, hvilket berettiger et forsøg på at udforme et svar, der går ud over de grænser, der er fastlagt ved appellantens anbringender, før disse anbringender behandles. Jeg håber desuden, at jeg derved kan leve op til de erhvervsdrivendes berettigede forventninger med hensyn til afklaring af kravene til registrering af funktionelle tegn, da de efterlyser en afklaring af dette vanskelige problem.
B – For en udvidet fortolkning af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94
1. Konsoliderede og mindre faste fortolkningsregler
54. Når jeg sammenholder Philips-dommen med retspraksis fra flere nationale retsordener, kan jeg se visse sammenfald vedrørende fortolkningen af de relevante gennemførelsesbestemmelser til direktivet samt visse markante afvigelser, der meget sigende illustrerer det ønskværdige i, at vilkårene for registrering af funktionelle varemærker harmoniseres. I de skriftlige indlæg, som sagens parter har afgivet for Domstolen, inddrages amerikansk varemærkeret, hvorfor jeg er nødsaget til at henvise dertil, når det er hensigtsmæssigt i denne sag.
55. For så vidt angår sammenfaldene er der fuld enighed om, at artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 og de tilsvarende nationale bestemmelser hviler på et dobbelt ræsonnement: dels et ønske om at undgå, at varemærkeretten medfører, at der opstår monopol på varernes tekniske løsninger, navnlig når de tidligere har nydt godt af en beskyttelse i medfør af andre industrielle ejendomsrettigheder (30), dels et ønske om at opretholde adskillelsen mellem den beskyttelse, der følger af et varemærke, og den, der følger af andre former for intellektuelle ejendomsrettigheder (31).
56. For klarhedens skyld bemærkes, at Domstolens svar på Court of Appeal’s fjerde spørgsmål i Philips-dommen netop var støttet på disse to grundsætninger (32), hvorved den fulgte forslaget til afgørelse fra generaladvokat Ruiz-Jarabo i den pågældende sag (33).
57. Dette fælles træk ved varemærkeretten i de nationale retsordener og i fællesskabsretten har imidlertid ikke været tilstrækkeligt til at ensrette retspraksis fuldstændigt. I selv samme Philips-sag kom det således f.eks. frem med hensyn til retspraksis i medlemsstaterne, at de svenske retter lagde til grund, at en udformning skal anses for udelukkende at være funktionel, når der ikke er en anden udformning, der gør det muligt at udføre samme funktion, hvorimod de engelske retter foretrækker at fastholde, at den nationale bestemmelse, der svarer til artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94, udelukker registrering i alle tilfælde, hvor funktionen er hovedårsagen til, at varen har den udformning, som søges registreret som varemærke (34).
58. De i ovennævnte punkt omtalte nationale afgørelser blev truffet, før Domstolen afsagde Philips-dommen, men de højeste nationale domstole har undertiden reduceret dommens præjudikatsvirkning til et absolut minimum, hvorved forbuddet i den omtvistede bestemmelse, eller i dens nationale pendant, mister sin effektivitet med den virkning, at konkurrenterne får stigende vanskeligheder med at trænge ind på markedet for den genstand, hvis funktionelle udformning det er lykkedes at få registreret (35).
59. Denne divergens udspringer formentlig af, at Domstolen i Philips-dommen, selv om den kunne have lagt et snævrere kriterium til grund, eftersom den kunne have afgrænset forbuddet til tegn, der kun er sammensat af funktionelle kendetegn, foretrak et bredere kriterium, der kunne have udvidet forbuddet til at omfatte flere funktionelle varemærker ved at stille krav om, at det er de »væsentlige kendetegn«, der er tilpasset en teknisk funktion (36). Denne fremgangsmåde fremkaldte imidlertid en vis uklarhed, som vi nu betaler prisen for.
60. Man bliver herved bevidst om risikoen for, at de af Domstolen udstukne retningslinjer ikke behandles ens i alle medlemsstaterne, hvilket er årsagen til, at jeg anser det for hensigtsmæssigt at fastsætte yderligere kriterier, der kan uddybe retspraksis, som, idet den har Philips-dommen som det eneste fortilfælde, i alt for høj grad fokuserer på de tegn, der skal afvises fra registrering i henhold til artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94. Man kan bedst definere anvendelsesområdet for den omtvistede bestemmelse yderligere ved ligeledes at inddrage de tilfælde, hvor det ønskede varemærke fortjener at blive registreret, på trods af at det har nogle funktionelle sider.
2. Mit forslag til fortolkning
61. Jeg skal indledningsvis oplyse, at jeg ikke agter at foreslå en ændring af retspraksis, men blot nogle nuancer af hovedsageligt metodisk karakter, eftersom de principper, der blev fastsat i Philips-dommen, fortsat er gældende (37), dvs. dels den ovenfor nævnte dobbelte begrundelse for artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94, der set under ét har karakter af et kriterium for »antimonopolisering« med streng afgrænsning over for de forskellige industrielle ejendomsrettigheder, dels den omstændighed, at bestemmelsen er til hinder for registrering af udformninger, hvis væsentlige kendetegn retter sig efter en teknisk funktion (38), og endelig, at et bevis for, at der findes andre udformninger, der giver mulighed for at opnå det samme tekniske resultat, ikke svækker den absolutte registreringshindring eller den ugyldighedsgrund, der er omhandlet i bestemmelsen (39).
62. Det er ikke desto mindre hensigtsmæssigt at fuldføre denne baggrundsomtale ved at anvise visse metodiske retningslinjer for anvendelsen af den pågældende bestemmelse. Efter min opfattelse kan fremgangsmåden for anvendelse af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 inddeles i op til tre faser (40).
a) Første fase
63. Den myndighed, der har til opgave at undersøge den absolutte registreringshindring eller ugyldighedsgrunden, skal for det første fastlægge de vigtigste elementer ved den udformning, der søges registreret. På dette stadium er de retningslinjer, der skal følges, af afgørende betydning.
64. Da der endnu ikke er spørgsmål om tegnets fornødne særpræg, men der blot er tale om at konkretisere dets væsentligste kendetegn, må de forskellige bestanddele, der er anvendt ved udformningen af det omhandlede varemærke, derefter analyseres hver for sig (41). I modsætning til hvad der gælder for analysen af, om varemærket har fornødent særpræg, er det ikke nødvendigt at tage hensyn til helhedsindtrykket, såfremt det ikke – eksempelvis i en enkel genstand – er summen af alle de kendetegn, der indgår i dets udformning, der kan anses for væsentlige.
65. Det kan ud fra ordlyden af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 sluttes, at man skal fastslå de væsentlige kendetegn ved udformningen og sammenholde dem med det tekniske resultat med henblik på at vurdere, om der foreligger den nødvendige forbindelse mellem disse kendetegn og det pågældende tekniske resultat. Herved foretages udpegningen af disse altafgørende aspekter ikke for at efterprøve, om tegnet kan udfylde varemærkets grundlæggende funktion, nemlig at garantere oprindelsen af de varer, der er forsynet med varemærket (42), men derimod for at afveje disses nødvendige karakter i forhold til det tekniske resultat, hvis hovedtræk ligeledes kræver en præcis definition.
66. På dette indledende stadium er forbrugerens synspunkt følgelig ikke relevant, fordi der som nævnt i Philips-dommen (43) kun er tale om en forudgående betingelse, som tegn, der udelukkende består af varens udformning, er underlagt, hvilken betingelse – såfremt den ikke opfyldes – kan være til hinder for tegnets registrering. Der er endnu ikke tale om at vurdere et eventuelt særpræg, hvilket er det stadium, hvor retspraksis altid anerkender relevansen af forbrugerens opfattelse (44).
67. Endelig skal man inden for rammerne af den første fase fastlægge funktionaliteten af hvert af de væsentlige kendetegn, der er blevet identificeret. Udpegningen af denne funktionalitet giver på sin side anledning til metodeproblemer. Det er selvfølgelig ikke muligt at støtte sig på simple formodninger eller almindeligheder, der udspringer af den sædvanlige livserfaring (45). For de varer, der har nydt godt af en beskyttelse i medfør af et patent eller et design, udgør de bemærkninger, der ledsager registreringscertifikaterne for disse industrielle ejendomsrettigheder, normalt blot en formodning, men dog en stærk formodning, for, at de væsentlige kendetegn ved genstandens udformning opfylder en teknisk funktion, hvilket Det Udvidede Appelkammer ligeledes anførte under henvisning til den amerikanske højesterets udtalelser i TrafFix-sagen (46). I andre tilfælde kan der altid søges bistand fra en ekspert.
68. Resultatet af denne undersøgelse af funktionaliteten er afgørende for det videre forløb: Hvis (hypotese A) på den ene side alle de definerende træk ved den udformning, der søges registreret, opfylder en teknisk funktion, er selve udformningen funktionel, og den bør ikke registreres, eller registreringen må annulleres, hvis den allerede er blevet det. I dette tilfælde afsluttes den indledende fase her. Hvis derimod (hypotese B) på den anden side ikke alle disse kendetegn er funktionelle, går man videre til anden fase.
b) Anden fase
69. På dette stadium har det kompetente organ for vurdering af varemærket med en udformning at gøre, hvor kun nogle af de altafgørende aspekter er delvist funktionelle. En streng udlægning af Philips-dommen ville medføre, at artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 ikke skal anvendes, eftersom dommens præmis 84 forbyder registrering af et tegn, som udelukkende består af udformningen af varen, »såfremt det godtgøres, at de væsentlige funktionelle træk ved udformningen udelukkende skyldes hensynet til det tekniske resultat«. Jeg mener imidlertid, at dommen også på dette sted i for høj grad fokuserer på sagens faktiske omstændigheder.
70. På grundlag af en afvejning af de to grundlæggende motiver, der ligger til grund for artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94, dvs. det, der »afspejler […] det berettigede formål, at borgere ikke skal have mulighed for at anvende registreringen af et varemærke til at opnå enerettigheder vedrørende tekniske løsninger eller gøre dem evigtvarende« (47), og det, der går ud på, at den funktionelle udformning »frit [skal kunne] bruges af alle« (48), mener jeg, at bestemmelsen finder anvendelse i disse blandingstilfælde af funktionelle og ikke-funktionelle væsentlige træk.
71. Der sker blot det, at undersøgelsen bliver mere kompleks.
72. Der opstår et problem med hensyn til afklaringen af, om tildelingen af et varemærke hindrer konkurrenterne i at anvende de væsentlige funktionelle kendetegn, som varemærket besidder, fordi det i en situation som den beskrevne ikke er utænkeligt, at flere eller mange af disse funktionelle aspekter er uundværlige for konkurrenterne på markedet, f.eks. fordi de er nødvendige for, at deres varer kan fungere sammen med de varer, der udbydes af den erhvervsdrivende, der er indehaver af den funktionelle udformning, der søges registreret. Da denne konsekvens er i klar modsætning til Philips-dommens præmisser, vil jeg skitsere to mulige alternativer.
73. Det første begrænser varemærkeretten til de væsentlige og særprægede ikke-funktionelle elementer. Således består eksempelvis USB-nøgler (49) af en del, der klart tjener til etablering af forbindelse med computeren eller med et andet apparat, og af en anden del, der, selv om den opfylder en teknisk funktion, kan udsmykke – og plejer at udsmykke – »nøglen« med en særlig æstetisk udformning. Jeg kan ikke se, at det skulle være forbundet med nogen ulemper at indrømme varemærkerettigheder over disse USB-nøgler, selv om de er begrænset til den del, der er omfattet af designet, da den anden del stadig bevarer sin funktionalitet. Det forudsætter imidlertid, at Harmoniseringskontoret lemper sin registreringspraksis ved at styrke brugen af »angivelse af afkald« (»disclaimers«), eftersom det ikke gør brug af den beføjelse, det har fået tillagt ved artikel 37, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 (50), idet det nøje anvender det princip, der ikke har vundet indpas i Domstolens praksis (51), om, at de tegn, der består af flere dele, ikke kan kræves registreret for en enkelt af disse dele (52). Selv hvis producenterne af denne type »nøgle« søger om beskyttelse af det æstetiske element, uden overhovedet at afbilde tilslutningsdelen i registreringsansøgningen, ville varemærkets virkning blive reduceret, eftersom forbrugeren måske ikke genkender det som en del af en USB-nøgle, hvorved producentens interesse i at opnå et varemærke således svækkes.
74. Denne vanskelighed får mig til at foreslå et andet alternativ. Henset til den fremtrædende konkurrencebeskyttende karakter af den omtvistede bestemmelse, vil undersøgelsen af et tegn, der er sammensat delvist af funktionelle elementer, skulle underkaste sig den omstændighed, at den eventuelle industrielle ejendomsret ikke indebærer en væsentlig ulempe for konkurrenterne, der ikke står i forbindelse med vedkommendes egne tegns omdømme (53). På dette stadium er det hensigtsmæssigt at sammenligne med de øvrige egnede muligheder på markedet, som appellanten vedholdende har krævet. Uden på dette sted at gå videre med undersøgelsen af dette alternativ skal det fremhæves, at analysen af de alternative udformninger skal foretages under hensyn til muligheden for, at varerne kan fungere sammen, og, henset til friholdelsesbehovet, som udtryk for det almene hensyn, som også ligger til grund for artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94.
c) Tredje fase
75. Endelig, når disse hindringer er blevet overvundet ved hjælp af angivelse af afkald eller overbevisning om uskadeligheden af udformningen set i forhold til konkurrencen, kan de myndigheder, der har kompetence til at undersøge funktionaliteten af en udformning af denne blandede type, i almindelighed et varemærkekontor eller en domstol, der skal tage stilling til en modpåstand om ugyldighed, gå over til den tredje fase, hvor man skal fastlægge varemærkets (udformningens) særpræg. Det samlede indtryk af tegnet, forbrugerens synspunkt og de varer eller tjenesteydelser, som det søges registreret for, bliver nu relevant i overensstemmelse med retspraksis (54).
76. Artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 40/94, der forbyder indehaveren af en funktionel udformning at påberåbe sig, at varemærket har fået det fornødne særpræg ved brug heraf (55), gælder desuden fortsat. I denne forbindelse bemærkes på den ene side, at jeg er af den opfattelse, at udelukkelsen af funktionelle udformninger fra beskyttelse i medfør af denne bestemmelse opfylder lovgivers ønske om at undgå, at en genstand, der har været beskyttet af et patent eller et design, nyder godt af denne mulighed. Ved udløbet af denne anden industrielle ejendomsret er det derfor sandsynligt, navnlig i relation til innovative varer som Legos, at de allerede i forbrugerens øjne har opnået det, der under normale omstændigheder regnes for »særpræg«, som følge af, at de har været de eneste i deres vareklasse i den periode, hvor patentet eller designet gjaldt (56). På den anden side har Domstolen udtalt, at fællesskabslovgiver kun ønskede at tildele EU-retlig varemærkebeskyttelse til de varer, der har opnået fornødent særpræg ved en brug, der har fundet sted, før registreringsansøgningen blev indgivet. (57) Indehaveren af et varemærke, der er opnået ved hjælp af angivelse af afkald, kan aldrig påberåbe sig artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 40/94 med henblik på at udvide beskyttelsen til de væsentlige funktionelle aspekter.
C – Konsekvenserne for denne appelsag
77. Efter at hovedtrækkene i en udvidet fortolkning af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 således er ridset op, er det nødvendigt at undersøge dens indvirkning på bedømmelsen af det eneste appelanbringende, som Lego Juris har fremsat.
78. Jeg skal indledningsvis bemærke, at jeg anser Rettens bemærkninger i den appellerede dom for at være holdbare og i overensstemmelse med Philips-dommen. Retten har navnlig behandlet Lego Juris’ anbringender med omhu, idet den besvarede dem juridisk korrekt, hvorfor det – henset til, at min analyse afkræfter det centrale indhold af Lego Juris’ anbringender – er tilstrækkeligt at opholde mig ved essensen af disse klagepunkter, uden at min tilbagevisning af appellantens argumenter derved mister den mindste betydning.
1. Vedrørende det første klagepunkt om en urigtig fortolkning af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94
79. Inden for rammerne af appellen, der er præget af en vis uklarhed, har appellanten gjort gældende, at den appellerede dom er behæftet med en fejl, hvorved alle funktionelle udformninger berøves den beskyttelse, der følger af varemærkeretten, uanset om kriterierne i den omtvistede bestemmelse er opfyldt. Appellanten foreholder Retten, at den fraveg Philips-dommen, der gav adgang til at registrere sådanne udformninger, når der foreligger andre, men tilsvarende, udformninger. Herved er det efter appellantens opfattelse en misforståelse, når det hævdes, at den funktionelle udformning som sådan skal stå til rådighed for alle, da det i Philips-dommen kun blev fastslået, at det kun er udformningens funktionelle kendetegn, der skal være frit tilgængelige.
80. Jeg er ikke enig i denne udlægning af den appellerede dom.
81. Appellanten tager fejl, selv om virksomheden har anlagt en kreativ fortolkning af såvel Philips-dommen som af den omtvistede bestemmelse.
82. Som MEGA Brands har anført, har de lange udredninger om de angivelige forskelle mellem »teknisk løsning« og »teknisk resultat« for det første ikke støtte hverken i Philips-dommen eller i artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94. Dette fastslog Retten korrekt i den appellerede doms præmis 40 under henvisning til Philips-dommens præmis 81 og 83, som ikke sondrer mellem »teknisk løsning« og »teknisk resultat«.
83. For det andet fremgår det af Philips-dommens præmis 80 og 83, at det mål af almen interesse, der forfølges med den omhandlede bestemmelse, kræver, at de funktionelle udformninger frit kan bruges af alle, uden at eventuelle alternativer spiller ind på vurderingen af deres funktionalitet. Den appellerede dom fra Retten i Første Instans er følgelig ikke behæftet med nogen retlig fejl.
84. Jeg vil herefter vende tilbage til den fortolkning af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94, som jeg har gjort mig til talsmand for ovenfor.
85. Jeg har tidligere anført, at Philips-dommen var stærkt bundet til hovedsagens faktiske omstændigheder, hvilket gav anledning til Domstolens kategoriske standpunkt. I den foreliggende sag får de faktiske omstændigheder også afgørende indflydelse på sagens udfald.
86. Retten konstaterede således i den appellerede doms præmis 75, at Det Udvidede Appelkammer ved Harmoniseringskontoret havde foretaget en udtømmende analyse af Lego-klodsen og var nået frem til det resultat, at hele udformningen af legeklodsen indeholdt funktionelle aspekter. I en sådan situation, der svarer til den første fase af mine retningslinjer for fortolkningen af den omhandlede bestemmelse, var det med rette, at det nævnte EF-agentur afviste registrering af det tegn, som Lego Juris havde ansøgt om, eftersom ikke blot klodsens væsentlige kendetegn, men hele klodsen udelukkende var bestemt af krav i relation til dens funktion, og det var i den situation ikke nødvendigt at gå over til anden fase af min fortolkning (hypotese A) (58).
87. Henset til Philips-dommens klarhed, i det mindste for så vidt angår de her omhandlede præmisser, og til den suveræne vurdering, som Det Udvidede Appelkammer foretog af Lego-klodsens funktionalitet, hvilken vurdering fuldt ud blev fastholdt i den appellerede dom, og som appellanten ikke har bestridt for Domstolen, idet virksomheden ikke har gjort gældende, at Retten gengav de faktiske omstændigheder og beviserne urigtigt, skal jeg herefter blot støtte Rettens fortolkning af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 og forkaste dette klagepunkt.
2. Det andet klagepunkt, der er støttet på en urigtig definition af et tredimensionelt varemærkes væsentlige kendetegn
88. Med dette klagepunkt har Lego Juris i det væsentlige gjort gældende, at analysen af de væsentlige kendetegn skal foretages ud fra forbrugerens synspunkt, hvilket Retten ikke gjorde, idet den udtrykkeligt afviste dette i dommens præmis 70.
89. Hvis man følger den fortolkning, som jeg har foreslået, er det ikke vanskeligt at forkaste dette klagepunkt, eftersom undersøgelsen af funktionelle varemærkers indbyggede særpræg ifølge de angivne metodiske retningslinjer først kommer på tale i tredje fase (59). I forbindelse med gennemgangen af det foregående klagepunkt har jeg allerede anført, at det hverken for Det Udvidede Appelkammer ved Harmoniseringskontoret eller Retten, henset til resultatet vedrørende hele Lego-klodsens funktionalitet, var nødvendigt at gå ind i de efterfølgende faser.
90. Selv om man ikke deler mit synspunkt, er jeg imidlertid af den opfattelse, at Lego Juris ikke under nogen omstændigheder kan få medhold i sit klagepunkt. Domstolen udtalte således i Philips-dommens præmis 76, at den absolutte registreringshindring, der blev behandlet i den pågældende sag, udgjorde en »umiddelbar hindring«, fordi undersøgelsen heraf ikke følger samme model som den, der anvendes i relation til de dominerende og særprægede elementer, hvorved der fortsat tages hensyn til den funktion, der består i angivelsen af varernes oprindelse i forbrugernes øjne, hvilket afviger fra fastlæggelsen af en udformnings væsentlige elementer.
91. Hvis Lego Juris’ argument blev gennemført i sin yderste konsekvens, ville kriteriet om gennemsnitsforbrugeren, som det sædvanligvis benævnes i Domstolens praksis, faktisk også skulle anvendes i relation til artikel 7, stk. 1, litra f), i forordning nr. 40/94, og det skulle følgelig vurderes ud fra forbrugerens synspunkt, om varemærket »strider mod den offentlige orden eller sædelighed«.
92. Det meningsløse i sådan antagelse følger af, at man helt overser det forhold, at de forskellige årsager til, at registrering nægtes i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 40/94, er et udtryk for lovgivers forskellige motiver, der følgelig hver især udfolder deres egen retskraft på grundlag af kriterier, der kan, men ikke nødvendigvis skal foreligge samtidigt i forbindelse med enhver afvisning eller annullation af en registrering. Da begrundelsen for den omhandlede bestemmelses litra e) til forskel fra litra b) (det fornødne særpræg) i så høj grad er forskellig fra varemærkets hovedfunktion, skal kriteriet om gennemsnitsforbrugeren ikke anvendes i det foreliggende tilfælde.
93. Appellanten tager følgelig fejl, når selskabet ønsker at overføre de typiske kriterier for identifikationen af den særprægede karakter til en udformnings væsentlige elementer med henblik på dens funktionalitet, hvilket skal afgøres på objektiv vis, som Retten korrekt anførte i den appellerede dom. Det andet klagepunkt må følgelig ligeledes forkastes.
3. Det tredje klagepunkt, der er støttet på Rettens anvendelse af urigtige funktionalitetskriterier
94. Med det tredje klagepunkt har Lego Juris argumenteret for, at man skal anvende den sammenlignende metode til at efterprøve funktionaliteten af en udformnings kendetegn. Dels insisterer appellanten på at ændre disse definerende træk som middel til at godtgøre funktionaliteten, idet man indrømmer denne egenskab, når ændringen påvirker denne funktion. I denne forbindelse har appellanten argumenteret for, at det er afgørende, at der foreligger alternative udformninger, hvilket efter virksomhedens opfattelse udgør et indicium for, at et varemærke for en konkret udformning ikke medfører et monopol, således at der ikke er grund til at anvende den i sagen omhandlede absolutte registreringshindring.
95. Denne argumentation finder jeg heller ikke overbevisende.
96. Idet jeg fastholder min metodiske fortolkning af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94, er kritikken af den appellerede dom ikke relevant. Selv om jeg har accepteret, at det eventuelt kan være relevant at foretage en sammenligning med alternative udformninger for at vurdere konkurrencesituationen, har jeg henført denne sammenlignende analyse til den anden fase, hvor den er af betydning for belysningen af, om den eneret, der tildeles ved et varemærke med visse funktionelle kendetegn, kan være ødelæggende for konkurrencen på markedet. Som jeg allerede har anført, er det ikke nødvendigt at gå over til de følgende faser, når det allerede én gang er konstateret, at Lego-klodsen er fuldt ud funktionel.
97. I overensstemmelse med Philips-dommen og den omtvistede bestemmelse fremgår den manglende relevans af den fejl, som Lego Juris har hævdet, at den appellerede dom er behæftet med, af den omstændighed, at Domstolen med lysende klarhed i Philips-dommens præmis 81-84 udtalte, at »beviset for, at der findes andre udformninger, der giver mulighed for at opnå det samme tekniske resultat, ikke [medfører], at registreringshindringen eller ugyldighedsgrunden i [den omtvistede bestemmelse] ikke finder anvendelse«, hvilket ved at udelukke registreringen af tegn, som udelukkende består af den nødvendige udformning af varen for at opnå et teknisk resultat, fuldt ud finder anvendelse for Lego-klodsens vedkommende, da dens fuldstændige funktionalitet er blevet godtgjort. Virksomheden kunne følgelig ikke påberåbe sig Philips-dommens ordlyd om at begrænse sig til de væsentlige kendetegn, eftersom alle klodsens kendetegn, uanset om de er væsentlige eller ej, synes at være funktionelle. I en sådan situation er det ikke nødvendigt at beskæftige sig med alternativerne, da det varemærke, der tildeles, altid vil monopolisere udformningen.
98. På denne baggrund finder jeg det tredje klagepunkt ugrundet, hvorfor det i lighed med de første to klagepunkter må forkastes, med den virkning, at det eneste anbringende, der er fremsat, ikke kan tiltrædes.
VII – Sagens omkostninger
99. Lego Juris bør pålægges at betale appelsagens omkostninger i overensstemmelse med bestemmelsen i artikel 122, stk. 1, jf. artikel 69, stk. 2, første afsnit, i Domstolens procesreglement, da virksomheden ikke har fået medhold i nogen af sine påstande.
VIII – Forslag til afgørelse
100. Henset til ovenstående betragtninger, foreslår jeg Domstolen, at
1) forkaste den appel, som Lego Juris har iværksat til prøvelse af den dom, som Rettens Ottende Afdeling afsagde den 12. november 2008 i sag T-270/06
2) pålægge appellanten at betale sagens omkostninger.