RETTENS DOM (Tiende Afdeling)
18. november 2020 (*)
»EF-design – ugyldighedssag – registreret EF-design, der gengiver væskedistributionsudstyr – ugyldighedsgrund – manglende overholdelse af betingelserne for beskyttelse – artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 6/2002 – elementer af et produkts udseende, der alene er bestemt af produktets tekniske funktion – artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002«
I sag T-574/19,
Tinnus Enterprises LLC, Plano, Texas (De Forenede Stater), ved advokaterne A. Odle og R. Palijama og barrister J. St Ville,
sagsøger,
mod
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) ved J. Ivanauskas og A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten:
Koopman International BV, Amsterdam (Nederlandene), ved advokaterne G. van den Bergh og B. Brouwer,
den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO:
Mystic Products Import & Export, SL, Badalona (Spanien),
angående et søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 12. juni 2019 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 1002/2018-3) vedrørende en ugyldighedssag mellem på den ene side Mystic Products Import & Export og Koopman International og på den anden side Tinnus Enterprises,
har
RETTEN (Tiende Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, A. Kornezov, og dommerne E. Buttigieg (refererende dommer) og K. Kowalik-Bańczyk,
justitssekretær: fuldmægtig R. Ūkelytė,
under henvisning til stævningen, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 16. august 2019,
under henvisning til EUIPO’s svarskrift, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 19. november 2019,
under henvisning til intervenientens svarskrift, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 11. november 2019,
under henvisning til omfordelingen af sagen til en ny refererende dommer i Tiende Afdeling,
under henvisning til Rettens skriftlige spørgsmål til parterne og parternes svar på disse spørgsmål, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 4., den 9. og den 10. juni 2020,
og efter retsmødet den 10. juli 2020,
afsagt følgende
Dom
Sagens baggrund
1 Sagsøgeren, Tinnus Enterprises LLC, er indehaver af det under nr. 1 431 829-0001 registrerede EF-design, for hvilket der blev indgivet ansøgning til Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) den 10. marts 2015 (herefter »det omtvistede design«) i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design (EFT 2002, L 3, s. 1).
2 Det omtvistede design er gengivet som følger:
3 I overensstemmelse med artikel 36, stk. 2, i forordning nr. 6/2002 angav sagsøgeren i ansøgningen om registrering, at det omtvistede design skulle anvendes på produktet »væskedistributionsudstyr« i klasse 23.01 i Locarnoarrangementet af 8. oktober 1968 vedrørende oprettelse af en international klassifikation af industrielle design.
4 Den 7. juni 2016 indgav Mystic Products Import & Export, SL, en ugyldighedsbegæring vedrørende det omtvistede design på grundlag af artikel 25, stk. 1, litra b), sammenholdt med artikel 4, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002. Mystic Products Import & Export anførte bl.a., at alle elementer af det omtvistede design alene var bestemt af disses tekniske funktion. Henset til artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 kunne designet derfor ikke nyde beskyttelse.
5 Den 19. april 2017 indgav intervenienten, Koopman International BV, ligeledes en ugyldighedsbegæring vedrørende det omtvistede design under henvisning til de samme bestemmelser og i det væsentlige den samme argumentation som nævnt i præmis 4 ovenfor. Intervenienten anførte, at designet skulle erklæres ugyldigt, eller at det i det mindste kun skulle nyde begrænset beskyttelse.
6 Den 30. august 2017 meddelte EUIPO de to ugyldighedsbegærende selskaber, at deres begæringer i medfør af artikel 54 i forordning nr. 6/2002 ville blive behandlet i én enkelt procedure.
7 Ved afgørelse af 30. april 2018 erklærede ugyldighedsafdelingen det omtvistede design ugyldigt.
8 Den 31. maj 2018 indgav sagsøgeren en klage til EUIPO i henhold til artikel 55-60 i forordning nr. 6/2002 med henblik på ophævelse af ugyldighedsafdelingens afgørelse.
9 Ved afgørelse af 12. juni 2019 (herefter »den anfægtede afgørelse«) bekræftede Tredje Appelkammer ved EUIPO ugyldighedsafdelingens konklusion om, at det omtvistede design var baseret på elementer af et produkt, nemlig væskedistributionsudstyr, der alene var bestemt af dette produkts tekniske funktion, således at det omtvistede design skulle erklæres ugyldigt i henhold til artikel 25, stk. 1, litra b), sammenholdt med artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002. Sagsøgerens klage blev derfor afslået.
Parternes påstande
10 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– Den anfægtede afgørelse annulleres.
– Den anfægtede afgørelse omgøres således, at sagsøgerens klage for det første tages til følge, de begæringer, som er fremsat med henblik på, at det anfægtede EF-design erklæres ugyldigt, for det andet forkastes, de parter, som har fremsat ugyldighedsbegæringerne, for det tredje tilpligtes at betale de omkostninger, som sagsøgeren har afholdt i forbindelse med sagens behandling for appelkammeret og ugyldighedsafdelingen, og sagen for det fjerde subsidiært hjemvises til ugyldighedsafdelingen med henblik på behandling i henseende til artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 6/2002.
– EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
11 EUIPO og intervenienten har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Retlige bemærkninger
12 Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet fremsat fire anbringender, der vedrører appelkammerets anvendelse af artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 i den anfægtede afgørelse.
13 Artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 fastsætter, at et EF-design ikke kan opretholdes for de elementer af et produkts udseende, der alene er bestemt af produktets tekniske funktion.
14 I relation til artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 er følgende præciseret i tiende betragtning til forordningen:
»Teknologisk innovation må ikke hæmmes ved, at der gives designbeskyttelse for karakteristika, der udelukkende har en teknisk funktion. Dette indebærer ikke, at et design skal have æstetiske kvaliteter. På samme måde må kompatibiliteten mellem produkter af forskellig udformning ikke hindres ved at udvide beskyttelsen til at omfatte design af mekaniske sammenkoblinger; designkarakteristika, som ikke kan beskyttes af disse grunde, må derfor ikke tages i betragtning ved vurderingen af, om andre af designets karakteristika opfylder kravene for beskyttelse.«
15 Domstolen har i dom af 8. marts 2018, DOCERAM (C-395/16, EU:C:2018:172, præmis 31), navnlig fastslået, at artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 udelukker beskyttelse i henhold til EF-designretten af elementer af et produkts udseende, såfremt andre hensyn end behovet for det pågældende produkt for at opfylde sin tekniske funktion, særligt vedrørende det visuelle aspekt, ikke har haft nogen indflydelse ved valget af disse elementer, og dette gælder også, såfremt der foreligger andre design, der kan opfylde samme funktion.
16 Domstolen præciserede, at det ved vurderingen af, om elementerne af et produkts udseende alene er bestemt af produktets tekniske funktion, skal godtgøres, at denne funktion er den eneste faktor, der har været bestemmende for disse elementer, og det er i denne forbindelse ikke afgørende, om der foreligger alternative design (dom af 8.3.2018, DOCERAM, C-395/16, EU:C:2018:172, præmis 32).
17 Ifølge Domstolen skal der ved vurderingen af, om elementerne af et produkts udseende henhører under artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, tages hensyn til samtlige objektive relevante omstændigheder i hver enkelt sag. Denne vurdering skal navnlig foretages med hensyn til det omhandlede design, objektive omstændigheder, der tydeliggør begrundelsen for at vælge elementerne af det pågældende produkts udseende, oplysninger om produktets brug, samt om der foreligger alternative design, der gør det muligt at opnå den samme tekniske funktion, for så vidt som de understøttes af pålideligt bevismateriale (dom af 8.3.2018, DOCERAM, C-395/16, EU:C:2018:172, præmis 36 og 37).
18 Det er i lyset af disse oplysninger, at sagsøgerens anbringender skal behandles.
Det første anbringende om, at appelkammeret ikke anvendte en struktureret og systematisk tilgang i den anfægtede afgørelse
19 Sagsøgeren har gjort gældende, at appelkammeret ved afgørelsen af, om det omtvistede design var blevet gyldigt registreret, henset til dom af 8. marts 2018, DOCERAM (C-395/16, EU:C:2018:172), skulle anlægge en systematisk og struktureret tilgang, der bestod i som det første trin at fastlægge den tekniske funktion af det produkt, for hvilket det omtvistede design var blevet registreret, som det andet at identificere de elementer af produktets udseende, der alene var bestemt af dets tekniske funktion, som det tredje at undersøge, om hvert enkelt af disse elementer faktisk var bestemt af produktets tekniske funktion, og som det fjerde at vurdere det omtvistede design i lyset af de kriterier om nyhed og individuel karakter, som er fastsat ved artikel 4-6 i forordning nr. 6/2002, idet der herved ikke tages hensyn til de elementer af produktets udseende, der alene er bestemt af dets tekniske funktion.
20 Efter sagsøgerens opfattelse var appelkammerets analyse i den anfægtede afgørelse imidlertid ikke struktureret på denne måde. Ifølge sagsøgeren indledte appelkammeret ikke sin analyse med at fastlægge det omhandlede produkts tekniske funktion. Desuden identificerede appelkammeret de fire bestanddele, som det pågældende produkt består af, nemlig koblingen, rørene, ballonerne og de bånd, der fastgør ballonerne til rørene, i stedet for at identificere og undersøge elementerne af det omhandlede produkts udseende, og appelkammeret undersøgte ligeledes med urette den tekniske funktion af produktets fire ovennævnte bestanddele i stedet for at undersøge selve produktets tekniske funktion. Ifølge sagsøgeren har appelkammeret således ved i det væsentlige i den anfægtede afgørelses punkt 37 at konkludere, at ingen af det omtvistede designs elementer er blevet valgt alene med det formål at forbedre produktets udseende, anvendt et retligt kriterium, som er anderledes end det, der kræves i henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, og som derfor er fejlagtigt.
21 Sagsøgeren har desuden gjort gældende, at appelkammeret som følge af dets ikke-strukturerede analyse ikke foretog en materiel prøvelse af det vidneudsagn, som designeren af det omtvistede design havde afgivet. Appelkammeret gennemførte heller ikke det andet, det tredje og det fjerde trin i den analyse, der er beskrevet i præmis 19 ovenfor, korrekt.
22 EUIPO og intervenienten har bestridt sagsøgerens argumentation.
23 Det fremgår af ordlyden af artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, af tiende betragtning til denne forordning og af dom af 8. marts 2018, DOCERAM (C-395/16, EU:C:2018:172), at vurderingen af et EF-design i henseende til ovennævnte bestemmelse omfatter følgende trin: Som det første skal det omhandlede produkts tekniske funktion bestemmes, som det andet skal der foretages en analyse af elementerne af dette produkts udseende som omhandlet i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, og som det tredje skal det, henset til alle de relevante objektive omstændigheder, undersøges, om disse elementer alene er bestemt af det pågældende produkts tekniske funktion, eller med andre ord om behovet for at opfylde denne tekniske funktion er den eneste faktor, der har bestemt designerens valg af disse elementer, mens andre hensyn, særligt vedrørende det visuelle aspekt ved det pågældende produkt, ikke har haft nogen indflydelse ved valget (jf. i denne retning dom af 8.3.2018, DOCERAM, C-395/16, EU:C:2018:172, præmis 26 og 31). Henset til tiende betragtning til forordning nr. 6/2002 skal de rent funktionelle elementer af det omhandlede design ikke tages i betragtning ved vurderingen af, om andre elementer af dette design opfylder betingelserne for at opnå beskyttelse med hensyn til navnlig kriterierne om »nyhed« og »individuel karakter« i artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 6/2002.
24 Det fremgår af artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 og af tiende betragtning til denne forordning, at hvis det fastslås, at mindst et af elementerne af det pågældende produkts udseende ikke alene er bestemt af produktets tekniske funktion, er det omhandlede design gyldigt og beskytter dette element.
25 Som det ligeledes fremgår af artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 og af tiende betragtning til denne forordning, og således som EUIPO med rette har anført, er det omhandlede design derimod ikke gyldigt, hvis alle elementer af det pågældende produkts udseende alene er bestemt af dets tekniske funktion, medmindre det fremgår, at udformningen af disse elementer er bestemt af hensyn, der ikke alene vedrører behovet for at opfylde det pågældende produkts tekniske funktion, idet de giver et visuelt helhedsindtryk, der går videre end den rent tekniske funktion. Det bemærkes i denne henseende, at udseendet inden for rammerne af den ordning, som er fastsat ved forordning nr. 6/2002, udgør den afgørende faktor for et design (jf. dom af 8.3.2018, DOCERAM, C-395/16, EU:C:2018:172, præmis 25 og den deri nævnte retspraksis), og der kan følgelig vælges en særlig udformning af elementerne med andre formål for øje end behovet for at opfylde en teknisk funktion, navnlig af dekorative hensyn og mere generelt med henblik på at forbedre designets visuelle aspekt.
26 Således som EUIPO med rette har præciseret, er det omhandlede design i tilfælde af ovennævnte særlige udformning gyldigt og beskytter alene denne særlige udformning og ikke de rent funktionelle elementer af produktets udseende, der påvirkes af denne udformning.
27 Det følger af præmis 23-26 ovenfor, at sagsøgerens definition af de analysetrin, der kræves i henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, og som er beskrevet i præmis 19 ovenfor, i det væsentlige er korrekt. Det skal følgelig undersøges, om appelkammeret gennemførte disse trin korrekt i den anfægtede afgørelse.
28 Hvad angår det første trin i analysen anførte appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 23, at den tekniske funktion af det produkt, som det omtvistede design indgik i, først skulle fastlægges. Appelkammeret tog hensyn til, at sagsøgeren, der er indehaver af dette design, i den ansøgning, der førte til registrering af designet, havde beskrevet dette produkt som »væskedistributionsudstyr« (den anfægtede afgørelses punkt 23). Appelkammeret fastslog, at produktets formål var underholdning af børn ved at lette organiseringen af vandkampe (den anfægtede afgørelses punkt 33), og præciserede, at produktets tekniske funktion var fyldning af et vist antal oppustelige balloner samtidigt (den anfægtede afgørelses punkt 34). Det fremgår af det ovenstående, at det første trin i den i præmis 23 ovenfor beskrevne analyse er foretaget i den anfægtede afgørelse.
29 Med hensyn til det andet trin i analysen skal det fastslås, at appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 34 klart identificerede og analyserede elementerne af det omhandlede produkts udseende, idet disse for det første var koblingen med en åbning og et vist antal huller, for det andet et vist antal rør fastgjort til koblingen, for det tredje et vist antal oppustelige balloner fastgjort til enden af rørene og for det fjerde et vist antal bånd til fastgørelse af ballonerne til rørene. Det følger heraf, at det andet trin i den i præmis 23 ovenfor beskrevne analyse ligeledes er foretaget i den anfægtede afgørelse.
30 I den anfægtede afgørelses punkt 33-36 gennemførte appelkammeret det tredje trin i analysen, idet det undersøgte, om hvert enkelt element af produktets udseende alene var bestemt af dets tekniske funktion. Med henblik på at undersøge de fire identificerede elementers funktion tog appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 34 navnlig hensyn til følgende beskrivelse på internettet af det produkt, som tilhører sagsøgeren og indehaveren af det omtvistede design med benævnelsen »Bunch O Balloons«:
»[E]n vandslangekobling med 37 allerede fastgjorte balloner, der automatisk forsegles, når de er fyldt med vand. […] Ballonerne, der ikke er oppustede, er anbragt på 37 stilke. Omkring hver ballonhals lukker en lille elastik ballonen fast omkring stilken. Stilkene er forbundet til en enkelt muffe, som kan kobles til en vandslange med henblik på fyldning. Dette system gør det muligt at fylde alle ballonerne med vand samtidigt. Når ballonerne er fyldt, skal der således blot lukkes for tilførslen af vand, hvorefter ballonerne rystes let for at frigøre dem, så de kan føjes til dit arsenal.«
31 I øvrigt konstaterede appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 35 og 36 som svar på sagsøgerens argumenter vedrørende vidneudsagnet fra designeren af det omtvistede design, at det visuelle aspekt ved anordningen fulgte af dens tekniske funktion, og at der, selv om der i princippet fandtes alternativer til designet med hensyn til størrelsen, formen og placeringen af elementerne af det omhandlede produkts udseende, imidlertid i den foreliggende sag skulle tages hensyn til, at elementerne og måden, hvorpå de var udformet, sikrede de tekniske virkninger, der fik produktet til at fungere perfekt. I den anfægtede afgørelses punkt 28 noterede appelkammeret sig i øvrigt, at ugyldighedsafdelingens analyse havde bestået i at undersøge det omtvistede design i sin helhed, og godkendte denne analyse. Det fremgår således af den anfægtede afgørelses punkt 28, 35 og 36, at appelkammeret undersøgte spørgsmålet om, hvorvidt udformningen af de enkelte elementer af det omhandlede produkts udseende gav et visuelt helhedsindtryk, hvoraf det kunne udledes, at denne udformning ikke alene var bestemt af overvejelser vedrørende behovet for, at produktet opfyldte sin tekniske funktion.
32 I den anfægtede afgørelses punkt 37 og 38 konkluderede appelkammeret således i det væsentlige, at alle elementer af det omhandlede produkts udseende alene var bestemt af produktets tekniske funktion, og i den anfægtede afgørelses punkt 39, at det omtvistede design følgelig skulle erklæres ugyldigt.
33 Det følger af præmis 30-32 ovenfor, at det tredje trin i den i præmis 23 beskrevne analyse er foretaget i den anfægtede afgørelse.
34 Hvad angår det fjerde trin i den analyse, som sagsøgeren har henvist til, og som er beskrevet i præmis 19 ovenfor, må det konstateres, at eftersom appelkammeret fandt, at alle elementer af det omhandlede produkts udseende var bestemt af dets tekniske funktion, og det derfor fastslog, at det omtvistede design var ugyldigt på grundlag af artikel 25, stk. 1, litra b), sammenholdt med artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, var det ikke nødvendigt, at appelkammeret undersøgte, om designet var nyt og havde individuel karakter.
35 Henset til ovenstående betragtninger må det konkluderes, at appelkammeret gennemførte alle de nødvendige trin i undersøgelsen af anvendelsen af artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002. Spørgsmålet om rigtigheden af appelkammerets vurderinger vedrører en anden problematik og vil blive behandlet i forbindelse med undersøgelsen af sagsøgerens øvrige anbringender.
36 Hvad angår sagsøgerens klagepunkt om, at appelkammeret ikke foretog en materiel prøvelse af det vidneudsagn, som designeren af det omtvistede design havde afgivet, bemærkes, at der er redegjort for dette vidneudsagn i den anfægtede afgørelses punkt 14. Appelkammeret besvarede i den anfægtede afgørelses punkt 35 materielt sagsøgerens argumentation vedrørende dette vidneudsagn. Nærmere bestemt besvarede appelkammeret i punkt 35 argumentet om, at det omtvistede design vedrører et produkt, der er bestemt til at blive solgt til forbrugerne, argumentet om, at det samme tekniske resultat kan opnås på flere andre måder end den, det omtvistede design repræsenterer, og at der er flere mulige variationer af dette design, samt argumentet om, at det omtvistede design har et »enkelt, rent og elegant udseende«. Appelkammeret forkastede disse argumenter, idet det anførte, at de ikke ændrer ved det faktum, at anordningens visuelle aspekt følger af dets tekniske funktion, og at den blotte omstændighed, at der findes et alternativt design, i overensstemmelse med dom af 8. marts 2018, DOCERAM (C-395/16, EU:C:2018:172), ikke betyder, at et produkts udseende er blevet bestemt af andre end tekniske hensyn. Appelkammeret uddybede dette i den anfægtede afgørelses punkt 36.
37 Det følger heraf, at sagsøgerens klagepunkt om, at appelkammeret ikke foretog en materiel prøvelse af det vidneudsagn, der var afgivet af designeren af det omtvistede design, skal forkastes.
38 Henset til ovenstående betragtninger skal det første anbringende forkastes.
Det andet anbringende om, at appelkammeret ikke analyserede elementerne af det omhandlede produkts udseende og produktets tekniske funktion, og at det benyttede en forkert tærskel for anvendelse af artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002
39 Sagsøgeren har foreholdt appelkammeret, at det for det første analyserede de tekniske elementer af det omhandlede produkt eller dets bestanddele i stedet for at analysere elementerne af dets udseende (det første klagepunkt), og at det for det andet analyserede disse tekniske elementers eller bestanddeles funktion i stedet for at analysere produktets tekniske funktion (det andet klagepunkt). Ifølge sagsøgeren følger det af disse fejl, at appelkammeret anvendte et andet og mindre krævende indledende kriterium end det, der kræves i henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, som fortolket i dom af 8. marts 2018, DOCERAM (C-395/16, EU:C:2018:172), bestående i at undersøge, om hvert enkelt element af produktets udseende alene var bestemt af dets tekniske funktion (det tredje klagepunkt).
40 EUIPO og intervenienten har bestridt sagsøgerens argumentation.
Det første klagepunkt vedrørende appelkammerets manglende analyse af elementerne af det omhandlede produkts udseende
41 Indledningsvis bemærkes, at forordning nr. 6/2002 ikke indeholder en præcis definition af begrebet »elementer af et produkts udseende«. I definitionen af et design i forordningens artikel 3, litra a), anvendes udtrykket »særlige træk« bredt som omfattende alle de mulige aspekter af et produkts udseende, navnlig de særlige træk ved produktets linjer, konturer, farver, form, tekstur og/eller materiale. Som EUIPO med rette har anført, skal de pågældende særlige træk identificeres i hvert enkelt tilfælde og afhænger af det pågældende produkt (jf. analogt dom af 24.9.2019, Roxtec mod EUIPO – Wallmax (Gengivelse af en sort firkant indeholdende syv koncentriske blå cirkler), T-261/18, EU:T:2019:674, præmis 51 og 55).
42 Identifikationen af elementerne af et produkts udseende kan følgelig, alt efter omstændighederne i sagen og navnlig henset til graden af produktets kompleksitet, foretages ved hjælp af en simpel visuel analyse af designet eller omvendt baseres på en indgående undersøgelse, hvorved der tages hensyn til elementer, der er relevante for bedømmelsen, såsom undersøgelser og ekspertvurderinger eller sågar oplysninger, der vedrører intellektuelle ejendomsrettigheder, som tidligere er tildelt i forbindelse med den omhandlede vare (jf. analogt dom af 19.9.2012, Reddig mod KHIM – Morleys (Knivskaft), T-164/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2012:443, præmis 38 og den deri nævnte retspraksis).
43 I den anfægtede afgørelse indledte appelkammeret sin analyse med at anføre, at sagsøgeren i den ansøgning, der førte til registrering af det omtvistede design, havde beskrevet det produkt, på hvilket designet skulle anvendes, som »væskedistributionsudstyr« (den anfægtede afgørelses punkt 23).
44 Dernæst bemærkede appelkammeret i det væsentlige, at det ville tage hensyn til europæisk patentansøgning nr. EP 3 005 948 A 2, der var indgivet i sagsøgerens navn den 3. oktober 2015, for at få mere præcise oplysninger og beviser vedrørende arten af det ovennævnte produkt og det omtvistede designs funktionelle elementer (den anfægtede afgørelses punkt 25).
45 Appelkammeret identificerede således i den anfægtede afgørelses punkt 34 elementerne af produktets udseende som værende for det første koblingen med en åbning og et vist antal huller, for det andet et vist antal rør fastgjort til koblingen, for det tredje et vist antal oppustelige balloner fastgjort til enden af rørene og for det fjerde et vist antal bånd, der fastgjorde ballonerne til rørene. Appelkammeret fandt, at alle disse elementer var nødvendige for, at den tekniske løsning, der gjorde det muligt at fylde et vist antal oppustelige balloner samtidigt, kunne fungere.
46 Det er korrekt, at de fire ovennævnte elementer af produktets udseende ifølge appelkammerets analyse svarer til de individuelle bestanddele, som dette produkt består af. Appelkammeret anførte nemlig i den anfægtede afgørelses punkt 33, at produktet »væskedistributionsudstyr« bestod af en kobling, der kunne sluttes til en vandtilførselsanordning som f.eks. en vandhane eller en vandslange, at vandet blev fordelt ved hjælp af mange stilke (rør), der var fastgjort til koblingen gennem huller, og fyldte de oppustelige balloner, der var sat fast på enden af stilkene (rørene) med elastikker. Ifølge appelkammeret vil ballonerne, når der er fyldt tilstrækkeligt med vand i dem, på grund af vægten af væsken blive frigjort fra stilkene, hvorved de lukkes af elastikkerne, således at vandet bliver i dem, og de kan bruges i vandkampe.
47 Den omstændighed, at der er et sammenfald mellem elementerne af det omhandlede produkts udseende og de individuelle bestanddele, som det består af, betyder imidlertid ikke, at appelkammeret begik en fejl ved identifikationen af de nævnte elementer. I overensstemmelse med betragtningerne i præmis 41 og 42 ovenfor skal det for det første bemærkes, at identifikationen af disse elementer afhænger af det omhandlede produkt. I den foreliggende sag er det, henset til den sammensatte karakter af dette produkt, der består af flere individuelle bestanddele, logisk, at elementerne af produktets udseende er sammenfaldende med disse individuelle bestanddele. For det andet var appelkammeret hvad angår det metodiske, henset til det omhandlede produkts kompleksitet, berettiget til ikke at nøjes med at foretage en simpel visuel analyse af dette, men at foretage en dybdegående undersøgelse og identificere de synlige bestanddele, som produktet består af, og som danner dets udseende, som værende elementer af dette udseende.
48 På grundlag af disse betragtninger skal sagsøgerens klagepunkt om, at appelkammeret ikke analyserede elementerne af det omhandlede produkts udseende, forkastes. Denne konklusion understøttes af den omstændighed, at sagsøgeren under sagen for EUIPO selv havde medgivet, at de fire individuelle bestanddele af det omhandlede produkt faktisk udgjorde elementerne af dets udseende.
Det andet klagepunkt om appelkammerets manglende analyse af det omhandlede produkts tekniske funktion
49 Det skal indledningsvis bemærkes, at appelkammeret faktisk tog hensyn til det pågældende produkts tekniske funktion, idet det konstaterede, at produktets formål var underholdning af børn ved at lette organiseringen af vandkampe (den anfægtede afgørelses punkt 33) og dets tekniske funktion fyldning af et vist antal oppustelige balloner samtidigt (den anfægtede afgørelses punkt 34).
50 Herefter konkluderede appelkammeret, efter at det havde identificeret elementerne af det omhandlede produkts udseende, at alle disse alene var bestemt af produktets tekniske funktion og således var omfattet af anvendelsesområdet for artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 (den anfægtede afgørelses punkt 38 og 39).
51 Sagsøgerens klagepunkt om, at appelkammeret ikke analyserede det omhandlede produkts tekniske funktion, skal derfor forkastes.
52 Det er korrekt, at appelkammeret for at nå frem til den konklusion, der er nævnt i præmis 50 ovenfor, ligeledes i den anfægtede afgørelses punkt 33 og 34 analyserede den tekniske funktion af hvert af de fire elementer af det pågældende produkts udseende, nemlig koblingen, rørene, ballonerne og båndene, og hvert af disse elementers bidrag til opfyldelsen af produktets tekniske funktion, nemlig samtidig fyldning af et vist antal oppustelige balloner til anvendelse i vandkampe. Som det er nævnt i præmis 30 ovenfor, henviste appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 34 eksempelvis til disse elementers funktioner, således som de var beskrevet på internettet af sagsøgeren.
53 Appelkammerets tilgang er ikke behæftet med fejl.
54 Når et design anvendes på et sammensat produkt som det i den foreliggende sag omhandlede, hvor elementerne af produktets udseende er sammenfaldende med de individuelle bestanddele, som det består af, forudsætter besvarelsen af spørgsmålet om, hvorvidt disse elementer »alene er bestemt af produktets tekniske funktion« som omhandlet i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, nemlig, at der først foretages en undersøgelse af hvert af disse elementers tekniske funktion og en undersøgelse af årsagssammenhængen mellem den tekniske funktion af hvert af disse elementer og den tekniske funktion af det omhandlede produkt. Når der ikke er en årsagsforbindelse mellem et elements tekniske funktion og produktets tekniske funktion, dvs. når det pågældende element ikke bidrager til produktets tekniske funktion, kan det ikke hævdes, at dette element »alene er bestemt« af produktets tekniske funktion. Hvis der derimod er en sådan årsagssammenhæng, kan det på grundlag heraf fastslås, at det pågældende element af produktets udseende »alene er bestemt« af dette produkts tekniske funktion, såfremt andre hensyn end behovet for det pågældende produkt for at opfylde sin tekniske funktion, særligt vedrørende det visuelle aspekt, ikke har haft nogen indflydelse ved valget af dette element, som omhandlet i dom af 8. marts 2018, DOCERAM (C-395/16, EU:C:2018:172, præmis 31).
55 Til illustration af ovennævnte betragtninger kan koblingen på det omtvistede design med fordel anvendes som eksempel. Koblingen udgør ifølge ovenstående analyse et element af det i den foreliggende sag omhandlede sammensatte produkt, men ligeledes en individuel bestanddel eller med andre ord en del af dette produkt. Denne koblings funktion er at forbinde det omhandlede produkt til vandkilden, f.eks. en vandhane. Det er således klart, at selv om koblingen isoleret set har en anden funktion end det omhandlede produkt, der anvendes til samtidig fyldning af flere balloner med vand, bidrager den ikke desto mindre til produktets tekniske funktion. Denne årsagssammenhæng kan føre til den konklusion, at koblingen »alene er bestemt« af det omhandlede produkts tekniske funktion, såfremt andre hensyn end behovet for det pågældende produkt for at opfylde sin tekniske funktion, særligt vedrørende det visuelle aspekt, ikke har haft nogen indflydelse ved valget af koblingen.
56 Således som EUIPO med rette har anført, følger det heraf, at det forhold, at det omhandlede produkt består af flere elementer, som hver især opfylder en forskellig funktion, ikke udelukker anvendelse af artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002. Denne bestemmelse kræver ikke, at elementerne af et produkts udseende er relateret til et og samme tekniske resultat. Disse elementer kan bevirke flere tekniske resultater, for så vidt som de bidrager til at opnå det tekniske resultat, som produktet tilsigter.
57 Som EUIPO har anført, ville det – hvis man ikke tillod en sådan fortolkning af artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 – medføre, at denne bestemmelse ikke ville blive anvendt på en række rent funktionelle elementer, alene fordi de ikke direkte opfylder det pågældende produkts funktion. Det ville ligeledes være udelukket at anvende bestemmelsen på design, som kun omfatter en del af et produkt eller en bestanddel af dette, eftersom sådanne design kun sjældent opfylder produktets funktion som sådan. Dette er ikke i overensstemmelse med det formål, som forfølges med ovennævnte bestemmelse.
58 Henset til ovenstående betragtninger skal sagsøgerens klagepunkt vedrørende den analysemetode, som appelkammeret fulgte med henblik på at konkludere, at alle elementer af det omhandlede produkts udseende alene var bestemt af produktets tekniske funktion, forkastes.
Det tredje klagepunkt vedrørende det kriterium for anvendelse af artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, som appelkammeret benyttede i den anfægtede afgørelse
59 Sagsøgeren har foreholdt appelkammeret, at det benyttede et kriterium for anvendelse af artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, som er mindre krævende end det kriterium, som er fastsat ved denne bestemmelse, ifølge hvilket det kræves, at elementerne af et produkts udseende »alene er bestemt af produktets tekniske funktion«. Sagsøgeren har til støtte for dette klagepunkt henvist til følgende konstateringer foretaget af appelkammeret: konstateringen i den anfægtede afgørelses punkt 34 om, at »alle disse elementer er nødvendige for, at den tekniske løsning kan fungere«, konstateringen i den anfægtede afgørelses punkt 35 om, at »anordningens visuelle aspekt følger af dens tekniske funktion«, konstateringen i den anfægtede afgørelses punkt 36 om, at »der imidlertid i den foreliggende sag også skal tages hensyn til, at elementerne og måden, hvorpå de er udformet, ligeledes sikrer de tekniske virkninger, som får produktet til at fungere perfekt«, og konstateringerne i den anfægtede afgørelses punkt 37 om, at »[a]lle væsentlige elementer af det anfægtede [design] er blevet valgt med henblik på at udforme et produkt, som opfylder sin funktion«, og at »[i]ngen af disse elementer er blevet valgt alene med det formål at forbedre produktets udseende«.
60 Det må konstateres, at ovennævnte formuleringer, som appelkammeret anvendte i den anfægtede afgørelse, ganske vist ikke altid er sammenfaldende med formuleringerne i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002. I denne afgørelses sammenhæng, og sammenholdt med dens opbygning, godtgør den terminologi, som sagsøgeren har kritiseret, imidlertid ikke som sådan, at appelkammeret anvendte denne artikel forkert. Appelkammeret konkluderede nemlig under henvisning til ovennævnte bestemmelse utvetydigt i den anfægtede afgørelses punkt 38, at alle elementer af det omhandlede produkts udseende alene opfyldte dets tekniske funktion.
61 Det følger heraf, at dette klagepunkt fra sagsøgeren skal forkastes, og følgelig skal det andet anbringende forkastes i sin helhed.
Det tredje anbringende om, at appelkammeret begik en fejl i analysen af sagsøgerens andre design og dennes europæiske patentansøgning
62 Sagsøgeren har foreholdt appelkammeret, at det ikke rejste tvivl om ugyldighedsafdelingens analyse, hvorefter det alene af den omstændighed, at sagsøgeren er indehaver af flere, visuelt forskellige EF-design, der anvendes på produktet »væskedistributionsudstyr«, kan udledes, at alle elementer af det pågældende produkts udseende alene er bestemt af produktets tekniske funktion.
63 Sagsøgeren har ligeledes foreholdt appelkammeret, at det fandt, at eftersom sagsøgeren havde indleveret en patentansøgning for det samme produkt som det, det omtvistede design anvendes på, med en detaljeret beskrivelse af elementerne af dette produkts udseende, var disse elementer alene bestemt af produktets tekniske funktion. Ifølge sagsøgeren kan denne patentansøgning kun være en kilde til information om, hvad der bestemte valget af elementerne af det pågældende produkts udseende, og kan ikke udgøre en genvej til at spare den strukturerede analyse, som kræves i henhold til dom af 8. marts 2018, DOCERAM (C-395/16, EU:C:2018:172), og som er beskrevet i forbindelse med det første anbringende.
64 EUIPO og intervenienten har bestridt, at sagsøgerens klagepunkter er begrundede.
65 Det bemærkes, at Domstolen i dom af 8. marts 2018, DOCERAM (C-395/16, EU:C:2018:172, præmis 32), præciserede, at det forhold, at der forelå alternative design, ikke var afgørende for, om produktets tekniske funktion var den eneste faktor, der havde været bestemmende for elementerne af dets udseende.
66 Det bemærkes ligeledes, at Domstolen i dom af 8. marts 2018, DOCERAM (C-395/16, EU:C:2018:172, præmis 36 og 37), fastslog, at tilstedeværelsen af alternative design, der gjorde det muligt at opnå den samme tekniske funktion, udgjorde en objektiv relevant omstændighed, der skulle tages hensyn til ved bedømmelsen af, om elementerne af det pågældende produkts udseende alene var bestemt af dets tekniske funktion (jf. præmis 17 ovenfor).
67 Det er på baggrund af disse præciseringer, at sagsøgerens to klagepunkter skal behandles.
Klagepunktet om, at der foreligger andre EF-design, som sagsøgeren er indehaver af
68 Ved behandlingen af sagsøgerens klagepunkt om, at selskabet er indehaver af andre design, der anvendes på produktet »væskedistributionsudstyr«, skal der først og fremmest henvises til ugyldighedsafdelingens afgørelse.
69 Ugyldighedsafdelingen konstaterede, at selv om den omhandlede sag vedrørte det omtvistede designs gyldighed, var det, henset til dom af 8. marts 2018, DOCERAM (C-395/16, EU:C:2018:172), relevant at tage hensyn til de andre EF-design, som sagsøgeren var indehaver af, og som sammen med det omtvistede design havde været genstand for en samlet registreringsansøgning (s. 8 i ugyldighedsafdelingens afgørelse).
70 Ugyldighedsafdelingen anførte, at mindst fire af de design, der var omfattet af sagsøgerens samlede ansøgning, illustrerede mulige alternativer med henblik på at opnå den samme tekniske løsning, hvilket ikke gav meget plads til andre muligheder. Ifølge ugyldighedsafdelingen er de forskellige viste konfigurationer af rør og balloner blot forskellige måder at muliggøre, at et stort antal balloner fyldes med vand samtidigt, og ved at opnå registrering af disse udformninger gav sagsøgeren kun konkurrenterne meget få muligheder for at nå det samme resultat (s. 9 i ugyldighedsafdelingens afgørelse).
71 Ugyldighedsafdelingen fandt således under henvisning til det forhold, at der ved anvendelsen af artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 skal tages hensyn til de relevante objektive omstændigheder, at en sådan objektiv omstændighed i den foreliggende sag kunne være det forhold, at alle de alternative udformninger, der var fremlagt i sagen, var beskyttet ved deres registrering som EF-design, således som det var tilfældet for det omtvistede design, og derfor ikke kunne anses for alternativer, der var til rådighed for konkurrenterne (s. 9 i ugyldighedsafdelingens afgørelse). Det skal ligeledes bemærkes, at således som det fremgår af ugyldighedsafdelingens afgørelse, var det ikke alene på grundlag af denne betragtning, at den konkluderede, at artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 fandt anvendelse, idet den ligeledes tog hensyn til andre faktorer, herunder navnlig sagsøgerens patentansøgning og arten af det omhandlede produkt, der var bestemt til engangsanvendelse (s. 9 og 10 i ugyldighedsafdelingens afgørelse).
72 Det følger heraf, at ugyldighedsafdelingen tog hensyn til tilstedeværelsen af andre EF-design, som sagsøgeren er indehaver af, som én blandt flere faktorer ved vurderingen af, om elementerne af det i sagen omhandlede produkts udseende alene var bestemt af dets tekniske funktion som omhandlet i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002.
73 Appelkammeret tilsluttede sig ugyldighedsafdelingens tilgang. Appelkammeret fastslog i den anfægtede afgørelses punkt 29, at ugyldighedsafdelingen var fuldt ud berettiget til at tage hensyn til sagsøgerens andre EF-design, for så vidt som der i henhold til dom af 8. marts 2018, DOCERAM (C-395/16, EU:C:2018:172), skulle tages hensyn til alle sagens objektive omstændigheder, og en af disse omstændigheder bestod i de oplysninger, der kunne udledes af sagsøgerens andre registreringer vedrørende det samme produkt.
74 Som det er fastslået i præmis 81 nedenfor, tog appelkammeret ligeledes hensyn til andre »relevante objektive omstændigheder« som omhandlet i dom af 8. marts 2018, DOCERAM (C-395/16, EU:C:2018:172), for at nå til den konklusion, at alle elementer af det pågældende produkts udseende alene var bestemt af dets tekniske funktion.
75 Det følger af det ovenstående, at sagsøgerens første klagepunkt er støttet på en fejlagtig forståelse af den anfægtede afgørelse, for så vidt som appelkammeret ikke støttede sin konklusion om, at artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 fandt anvendelse, alene på tilstedeværelsen af sagsøgerens andre EF-design. På denne baggrund skal det første klagepunkt forkastes.
Klagepunktet vedrørende sagsøgerens europæiske patentansøgning
76 Det fremgår af den anfægtede afgørelse, at appelkammeret brugte sagsøgerens europæiske patentansøgning som en vigtig informationskilde ved vurderingen af det omtvistede design i henseende til artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002.
77 Appelkammeret konstaterede således i det væsentlige, at patentansøgningen vedrørte nøjagtigt det samme produkt som det, det omtvistede design fandt anvendelse på (jf. den anfægtede afgørelses punkt 30-32).
78 Appelkammeret brugte oplysningerne i patentansøgningen til at fastlægge bestanddelene af det produkt, som det omtvistede design fandt anvendelse på, og dets formål, nemlig underholdning af børn ved at lette organiseringen af vandkampe (den anfægtede afgørelses punkt 33).
79 Appelkammeret brugte ligeledes oplysningerne i patentansøgningen til at bestemme den tekniske funktion af de fire elementer af det omhandlede produkts udseende, nemlig koblingen, rørene, ballonerne og båndene, samt årsagssammenhængen mellem disse fire elementers tekniske funktion og det omhandlede produkts tekniske funktion. Appelkammeret konstaterede, at ovennævnte elementer var mere detaljeret beskrevet i patentansøgningen, og at disse to instrumenter (det omtvistede design og det ansøgte patent) vedrørte det samme produkt (den anfægtede afgørelses punkt 34).
80 I øvrigt anførte appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 35, at det bekræftede ugyldighedsafdelingens analyse, der var støttet på sagsøgerens patentansøgning. Ugyldighedsafdelingen havde navnlig bemærket, at udseendet af det produkt, som det omtvistede design fandt anvendelse på, ikke var forbedret i forhold til det enkle udførelseseksempel i patentansøgningen, og at dette eksempel var næsten identisk med det omtvistede design (s. 11 i ugyldighedsafdelingens afgørelse).
81 Det bemærkes desuden, at appelkammeret ikke udelukkende støttede sin konklusion om, at elementerne af det omhandlede produkts udseende alene var bestemt af dets tekniske funktion, på sagsøgerens patentansøgning. Appelkammeret tog ligeledes hensyn til andre »relevante objektive omstændigheder« som omhandlet i dom af 8. marts 2018, DOCERAM (C-395/16, EU:C:2018:172), nemlig det omtvistede design (den anfægtede afgørelses punkt 35), arten og anvendelsen af det omhandlede produkt (den anfægtede afgørelses punkt 33), objektive oplysninger om, hvad der havde bestemt valget af elementerne af det omhandlede produkts udseende, nemlig disse elementers funktion (den anfægtede afgørelses punkt 34), og sagsøgerens andre design (den anfægtede afgørelses punkt 29).
82 Det følger af ovenstående betragtninger, at appelkammeret ikke udelukkende støttede sig på sagsøgerens patentansøgning, således som denne har gjort gældende (præmis 63 ovenfor). Det følger ligeledes af disse betragtninger, at appelkammerets analyse ikke udgjorde en »genvej« til den analyse, som kræves i henhold til dom af 8. marts 2018, DOCERAM (C-395/16, EU:C:2018:172).
83 Sagsøgerens andet klagepunkt skal derfor forkastes, og følgelig skal det tredje anbringende forkastes i sin helhed.
Det fjerde anbringende om, at appelkammeret anlagde urigtige skøn
84 Sagsøgeren har for det første gjort gældende, at de fire elementer af det omhandlede produkts udseende, som appelkammeret identificerede, ikke alene er bestemt af produktets tekniske funktion, og for det andet, at disse fire elementer ikke udgør alle elementer af det omhandlede produkts udseende. Det følger heraf, at det omtvistede design ikke burde have været erklæret ugyldigt på grundlag af artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, uden at der blev foretaget en analyse i henhold til denne forordnings artikel 4-6.
85 Sagsøgeren har under henvisning til den anfægtede afgørelses punkt 35 identificeret følgende som elementer af det omhandlede produkts udseende, der ikke alene er bestemt af dets tekniske funktion: det »enkle og rene udseende« af det omtvistede design, der er identisk med eller ligner en »blomst med stilk« på grund af den valgte længde af stilkene i forhold til ballonernes længde, og »designets proportioner som helhed, således at det er ca. 18 gange så langt, som det er bredt, hvorved det får et fint og elegant udseende, der er attraktivt for brugeren«. Ifølge sagsøgeren er ingen af disse elementer alene bestemt af produktets tekniske funktion.
86 Sagsøgeren har til støtte for sin argumentation henvist til det vidneudsagn fra designeren af det omtvistede design, som blev afgivet under sagen for appelkammeret.
87 I dette vidneudsagn forklarede designeren af det omtvistede design, at det samme tekniske resultat kunne nås på andre måder end den, som det omtvistede design viser. F.eks. »kunne rørene tilsluttes i en lige linje langs en slange, placeres i en spiral rundt om slangen på langs eller udgå stråleformet fra et centralt punkt« (punkt 6 i vidneudsagnet).
88 På samme måde kunne forskellige aspekter af det omtvistede design ifølge designeren være anderledes, såsom koblingens form, antallet af, afstanden mellem og længden af rørene samt kombinationen af flere rør med forskellig længde (punkt 7 i vidneudsagnet).
89 Designeren anførte, at det omtvistede design var mere æstetisk end noget andet design, der ville opfylde den tekniske funktion på en af de i vidneudsagnets punkt 6 anførte alternative måder, for så vidt som det har en aflang form, hvor længden er ca. fire gange bredden. Det omtvistede design har derfor et enkelt, rent og elegant udseende (punkt 8 i vidneudsagnet). Designeren anførte, at valget af placeringen af de i punkt 7 i vidneudsagnet nævnte dele var bestemt af, at denne var en af de mulige placeringer, hvorved det omtvistede design kunne få en aflang form, som gav det et enkelt, rent og elegant udseende (punkt 9 i vidneudsagnet).
90 Designeren henviste ligeledes til det omhandlede produkts kommercielle succes (under handelsbetegnelsen »Bunch O Balloons«) og til de priser, den pågældende havde modtaget, baseret på kriterier omfattende graden af forbrugerappel på grund af produktets design (punkt 10 og 11 i vidneudsagnet).
91 Sagsøgeren har ligeledes anført argumenter til støtte for, at det omtvistede design har individuel karakter, og har bestridt anvendelsen af artikel 8, stk. 2, i forordning nr. 6/2002 i den foreliggende sag.
92 EUIPO og intervenienten har bestridt sagsøgerens argumenter.
93 Det skal for det første bemærkes, at sagsøgeren ikke har fremført nogen argumentation til støtte for sit udsagn om, at de fire elementer af det omhandlede produkts udseende, som appelkammeret identificerede i den anfægtede afgørelses punkt 34, nemlig koblingen med en åbning og et vist antal huller, et vist antal rør fastgjort til koblingen, et vist antal oppustelige balloner fastgjort til enden af rørene og et vist antal bånd, der fastgjorde ballonerne til rørene, ikke alene er bestemt af dette produkts tekniske funktion. Dette udsagn kan derfor ikke lægges til grund.
94 For det andet skal det bemærkes, at sagsøgeren i sin argumentation i det væsentlige har påberåbt sig udformningen af elementerne af det omhandlede produkts udseende og helhedsindtrykket af det omtvistede design, som er »enkelt og rent« som en »blomst med stilk«. Designeren af det omtvistede design har i sit vidneudsagn ligeledes henvist til den særlige udformning af elementerne af udseendet, som er bestemt af æstetiske hensyn, og til helhedsindtrykket af designet.
95 Det skal i denne henseende bemærkes, at der med henblik på at afgøre, om de pågældende elementer af et produkts udseende henhører under artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, skal tages hensyn til samtlige objektive relevante omstændigheder i hver enkelt sag, og at en sådan vurdering bl.a. skal foretages med hensyn til det omhandlede design, objektive omstændigheder, der tydeliggør begrundelsen for at vælge elementerne af det pågældende produkts udseende, oplysninger om produktets brug, samt om der foreligger alternative design, der gør det muligt at opnå den samme tekniske funktion, for så vidt som de understøttes af pålideligt bevismateriale (dom af 8.3.2018, DOCERAM, C-395/16, EU:C:2018:172, præmis 36 og 37).
96 I den foreliggende sag må det konstateres, at appelkammeret ved at stadfæste ugyldighedsafdelingens afgørelse tog hensyn til objektive omstændigheder, der var understøttet af pålideligt bevismateriale, som de to ugyldighedsbegærende selskaber havde påberåbt sig, ved vurderingen af det omtvistede design i lyset af artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002. Appelkammeret tog navnlig hensyn til sagsøgerens patentansøgning og konstaterede, at den vedrørte nøjagtigt det samme produkt som det omtvistede design (den anfægtede afgørelses punkt 32). Denne patentansøgning hjalp nemlig appelkammeret med at analysere det produkt, som det omtvistede design fandt anvendelse på, og med at konstatere, at de fire individuelle bestanddele af produktet, som bidrager til dets tekniske funktion, svarede til elementerne af dets udseende (den anfægtede afgørelses punkt 33 og 34). Appelkammeret konkluderede således med rette, at det omtvistede design ikke var forskelligt fra det tidligere ansøgte patent (den anfægtede afgørelses punkt 34), og at alle de individuelle bestanddele, der udgjorde det omhandlede produkts visuelle udtryk, opfyldte en teknisk funktion (den anfægtede afgørelses punkt 35).
97 Appelkammeret tiltrådte ligeledes ugyldighedsafdelingens konklusion som resultat af den samlede vurdering af det omtvistede design, ifølge hvilken det ikke var blevet godtgjort, at hensyn knyttet til det visuelle aspekt var blevet inddraget i den proces, hvorunder det omtvistede design blev skabt (den anfægtede afgørelses punkt 28). Appelkammeret godkendte således ugyldighedsafdelingens vurdering af, at den ikke kunne se nogen forbedring i produktets udseende, der var beskyttet af det omtvistede design, i forhold til den enkle udførelsesform, der var beskrevet i patentansøgningen.
98 Sagsøgerens argumentation rejser ikke tvivl om appelkammerets vurderinger som omhandlet ovenfor. Det af sagsøgeren anførte om det »enkle og rene« udseende af det omtvistede design og dets lighed med en »blomst med stilk« (jf. præmis 85 ovenfor) modsiges eksempelvis, således som det fremgår af de administrative sagsakter for EUIPO, af forfatteren til artiklen »Bunch O Balloons will revolutionize water fights« (Bunch O Balloons vil revolutionere vandkampe), der har beskrevet det omhandlede produkts udseende som »sammenfaldne drueklaser«. Det visuelle indtryk af produktet, som sagsøgeren har henvist til, forekommer således vilkårligt eller i hvert fald for usikkert og er ikke underbygget af objektive oplysninger.
99 Appelkammerets konklusion i den anfægtede afgørelses punkt 35 om, at det af sagsøgeren anførte, jf. præmis 85 ovenfor, ikke ændrer ved, at anordningens visuelle aspekt alene er bestemt af dens tekniske funktion, skal derfor tiltrædes.
100 Hvad for det tredje angår det vidneudsagn fra designeren af det omtvistede design, som sagsøgeren har påberåbt sig, skal det indledningsvis bemærkes, at det har en begrænset bevisværdi, for så vidt som det er udtryk for designerens personlige og subjektive opfattelse, og for så vidt som denne designer som formand for og ejer af det sagsøgende selskab har en personlig interesse i det omtvistede designs gyldighed. Det følger heraf, at dette vidneudsagn, for så vidt som det henviser til det omtvistede designs »enkle, rene og elegante« udseende og ikke er støttet af andre beviser fra pålidelige og upartiske kilder, ikke kan overbevise Retten om, at der skulle være taget æstetiske hensyn ved skabelsen af det omtvistede design.
101 Dernæst bemærkes, at designeren i det væsentlige har forklaret, at det er muligt at udvikle alternative design, der er anderledes ved deres elementers størrelse, form og proportioner, og som opfylder den samme tekniske funktion som det omhandlede produkt. I denne henseende skal det imidlertid i lighed med, hvad appelkammeret har anført (jf. den anfægtede afgørelses punkt 35 og 36), bemærkes, at det med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt produktets tekniske funktion er den eneste faktor, der har været bestemmende for elementerne af dets udseende, ikke er afgørende, om der foreligger alternative design (dom af 8.3.2018, DOCERAM, C-395/16, EU:C:2018:172, præmis 32). I den foreliggende sag er Retten, henset til de objektive oplysninger, på grundlag af hvilke appelkammeret konkluderede, at artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 fandt anvendelse, af den opfattelse, at de forklaringer, som designeren af det omtvistede design har givet, ikke er tilstrækkelige til at rejse tvivl om appelkammerets konklusion.
102 Endvidere skal de argumenter, som designeren af det omtvistede design har fremført vedrørende den kommercielle succes af det produkt, som designet anvendes på, og de priser, som den pågældende har modtaget, ligeledes forkastes. Produktets kommercielle succes betyder ikke, at der ved udformningen af designet er blevet inddraget hensyn, der ikke udelukkende er knyttet til behovet for, at produktet kan opfylde sin tekniske funktion. Hvad angår argumentet om de opnåede priser fremgår det af sagsakterne, at kriterierne for tildeling af disse ikke alene vedrørte designet af de omhandlede produkter, og det fremgår ikke, at det omhandlede produkt blev præmieret på grund af dets design. Det følger heraf, at ovennævnte argument ikke understøtter sagsøgerens synspunkt.
103 For det fjerde skal sagsøgerens argumenter vedrørende det omtvistede designs individuelle karakter og anvendelsen i den foreliggende sag af artikel 8, stk. 2, i forordning nr. 6/2002 (jf. præmis 91 ovenfor) forkastes, for så vidt som appelkammeret ikke udtalte sig om disse aspekter af tvisten og udelukkende traf afgørelse på grundlag af artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002. Retten har derfor ikke beføjelse til at træffe afgørelse vedrørende disse aspekter, hverken i forbindelse med annullationspåstanden eller påstanden om omgørelse (jf. i denne retning og analogt dom af 5.7.2011, Edwin mod KHIM, C-263/09 P, EU:C:2011:452, præmis 71 og 72).
104 Henset til ovenstående betragtninger skal det fjerde anbringende forkastes, og EUIPO skal følgelig frifindes i det hele.
Sagsomkostninger
105 I henhold til artikel 134, stk. 1, i Rettens procesreglement pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Da sagsøgeren har tabt sagen, bør det pålægges denne at betale de af EUIPO og intervenienten afholdte omkostninger i overensstemmelse med disses påstand.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Tiende Afdeling):
1) Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.
2) Tinnus Enterprises LLC bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af EUIPO og Koopman International BV.
Kornezov | Buttigieg | Kowalik-Bańczyk |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 18. november 2020.
Underskrifter