Language of document :

Rettens dom af 11. oktober 2012 - Novatex mod Rådet

(Sag T-556/10) 

(Subsidier - import af visse typer polyethylenterephthalat med oprindelse i Iran, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater - endelig udligningstold og endelig opkrævning af den midlertidige told - artikel 3, stk. 1 og 2, artikel 6, litra b), og artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 597/2009)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Novatex Ltd (Karachi, Pakistan) (ved advokat B. Servais)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved B. Driessen, som befuldmægtiget, bistået af advokat G. Berrisch og barrister N. Chesaites)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved H. van Vliet, M. França og G. Luengo, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets gennemførelsesordning (EU) nr. 857/2010 af 27. september 2010 om indførelse af en endelig udligningstold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer polyethylenterephthalat med oprindelse i Iran, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater (EUT L 254, s. 10) i det omfang, den vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)    Artikel 1 i Rådets gennemførelsesordning (EU) nr. 857/2010 af 27. september 2010 om indførelse af en endelig udligningstold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer polyethylenterephthalat med oprindelse i Iran, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater annulleres i det omfang, den vedrører Novatex Ltd, for så vidt som den endelige udligningstold på importen af visse typer polyethylenterephthalat til Den Europæiske Union er højere end den told, der ville finde anvendelse, hvis det beløb, der er opgivet i linje 74 i selvangivelsen for skatteåret 2008 ikke havde været behæftet med en fejl.

2)    I øvrigt frifindes Rådet for Den Europæiske Union.

3)    Rådet bærer sine egne omkostninger og 50% af Novatex' omkostninger. Novatex bærer 50% af sine egne omkostninger. Europa-Komissionen bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 30 af 29.1.2011.