Language of document :

Sag anlagt den 26. oktober 2010 - Nike International mod KHIM (DYNAMIC SUPPORT)

(Sag T-512/10)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Nike International Ltd (Beaverton, USA) (ved advokat M. de Justo Bailey)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 25. august 2010 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 640/2010-4) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "DYNAMIC SUPPORT" for varer i klasse 25 - EF-varemærkeansøgning nr. 8299869

Undersøgerens afgørelse: Afslag på EF-varemærkeansøgning

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Sagsøgeren er af den opfattelse, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 7, stk. 1, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, idet appelkammeret foretog en fejlagtig vurdering og med urette lagde til grund, at denne artikel er til hinder for registreringen af EF-varemærket.

____________