Language of document :

Rettens dom af 25. september 2014 – Ted-Invest mod KHIM – Scandia Down (sensi scandia)

(Sag T-516/12) 1

(EF-varemærker – ugyldighedssag – EF-figurmærket sensi scandia – det ældre EF-ordmærke SCANDIA HOME – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 53, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Ted-Invest EOOD (Plovdiv, Bulgarien) (ved advokat A. Ivanova)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved L. Rampini, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Scandia Down LLC (Weehawken, New Jersey, De Forenede Stater) (ved advokat G. Farrington)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 6. september 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2247/2011-1) vedrørende en ugyldighedssag mellem Scandia Down LLC og Ted Invest EOOD.

Konklusion

1)    Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)    Ted Invest EOOD betaler sagens omkostninger.

____________

____________

1 EUT C 32 af 2.2.2013.