Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court (Irland) den 26. januar 2024 – NE, MY, HJ, XF, WB, UV, VK, JU, RJ og DZ mod An Bord Pleanála, Minister for Housing, Local Government and Heritage, Irland og The Attorney General
(Sag C-58/24, Drumakilla)
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
High Court (Irland)
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: NE, MY, HJ, XF, WB, UV, VK, JU, RJ og DZ
Indstævnte: An Bord Pleanála, Minister for Housing, Local Government and Heritage, Irland og The Attorney General
Procesdeltager: Drumakilla Limited
Præjudicielle spørgsmål
Indebærer artikel 11 i direktiv 2011/92 1 , sammenholdt med princippet om vid adgang til klage og domstolsprøvelse i henhold til Århuskonventionens artikel 9, stk. 2, i en sag hvor et projekt som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), i direktiv 2011/92, som er genstand for en ansøgning om byggetilladelse (»den primære tilladelse«), ikke kan gennemføres, før bygherren har opnået en anden tilladelse (»den sekundære tilladelse«), og hvor den myndighed, der har kompetence til at meddele den primære tilladelse til et sådant projekt, bevarer muligheden for at vurdere projektets indvirkninger på miljøet strengere, end dette skete i den sekundære tilladelse, at en sådan sekundær tilladelse (hvis den udstedes før den primære tilladelse) skal betragtes som om, at den er omfattet af byggetilladelsesproceduren i forbindelse med andre formål end de spørgsmål, der skal undersøges eller vurderes i henhold til direktiv 2011/92, enten generelt, eller i tilfælde hvor den sekundære tilladelse er en afgørelse, der er vedtaget i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 92/43, og hvorved en bygherre indrømmes tilladelse til at fravige de gældende foranstaltninger på området for beskyttelse af arter med henblik på at gennemføre projektet?
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, indebærer artikel 11 i direktiv 2011/92, sammenholdt med princippet om vid adgang til klage og domstolsprøvelse i henhold til Århuskonventionens artikel 9, stk. 2, da, at nationale regler om den dato, hvor fristen for at anfægte gyldigheden af en afgørelse, der er vedtaget i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 92/43 1 (»den primære tilladelse«) begynder at løbe, skal fortolkes således, at den er til hinder for, at fristen begynder at løbe før datoen for meddelelsen af den pågældende byggetilladelse (»den primære tilladelse«), enten generelt eller i et tilfælde, hvor: i) projektet er blevet underkastet en undersøgelse i hvert enkelt tilfælde som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a), i direktiv 2011/92, og/eller ii) afgørelsen i henhold til artikel 4, stk. 5, med henblik på den primære tilladelse blev truffet, efter at den sekundære tilladelse var meddelt, og samtidig med afgørelsen om den primære tilladelse, og/eller iii) proceduren til anfægtelse af gyldigheden af den sekundære tilladelse ikke indeholder nogen grund til anfægtelse af den relevante primære tilladelse med henvisning til den påståede ugyldighed af den sekundære tilladelse, og/eller iv) ansøgeren undlader at anmode om forlængelse af fristen for anfægtelse af den sekundære tilladelse, hvilket i henhold til national ret er en betingelse for forsinket anfægtelse, hvis der ikke findes nogen EU-regler, der fastsætter det modsatte?
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, og såfremt det andet spørgsmål generelt besvares benægtende, indebærer direktiv 2011/92, sammenholdt med artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder og/eller princippet om vid adgang til klage og domstolsprøvelse i henhold til Århuskonventionens artikel 9, stk. 2, da, at en frist i henhold til en medlemsstats nationale ret for at anlægge et søgsmål for at gøre en ret gældende i henhold til dette direktiv med rimelighed skal kunne forudsiges, men ikke behøver at være udtrykkeligt nævnt i lovgivningen i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i direktiv 2011/92 og/eller i praktiske oplysninger om adgang til klage og domstolsprøvelse, som stilles til rådighed for offentligheden i henhold til artikel 11, stk. 5, i direktiv 2011/92, og/eller endeligt fastlagt i national retspraksis, således at svaret på det andet spørgsmål ikke påvirkes af den omstændighed, at der i en medlemsstats nationale ret er fastsat en forudsigelig frist af generel karakter, som finder anvendelse på søgsmål, der henhører under offentlig ret i almindelighed, herunder anlæggelse af et søgsmål til prøvelse af en afgørelse, der er vedtaget i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 92/43, og som giver bygherren tilladelse til at fravige de gældende foranstaltninger på området for beskyttelse af arter med henblik på at gennemføre projektet, selv om dette er implicit snarere end eksplicit i den pågældende nationale ret?
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, og enten det andet spørgsmål besvares bekræftende, eller det tredje spørgsmål besvares benægtende, indebærer artikel 16, stk. 1, i direktiv 92/43 da, at en kompetent myndighed ikke kan konkludere, at der ikke findes »nogen anden brugbar løsning« på en afgørelse, der giver en bygherre tilladelse til at fravige de gældende foranstaltninger på området for beskyttelse af arter med henblik på at gennemføre et projekt som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), i direktiv 2011/92, medmindre den kompetente myndighed rent faktisk undersøger brugbare løsninger såsom alternativ placering eller design eller afvisning af anmodningen om fravigelse?
5) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, og enten det andet spørgsmål besvares bekræftende, eller det tredje spørgsmål besvares benægtende, indebærer artikel 16, stk. 1, i direktiv 92/43 da, at en kompetent myndighed ikke kan konkludere, at det er »for at beskytte vilde dyr og planter og bevare naturtyperne« at udstede en afgørelse, der giver en bygherre tilladelse til at fravige de gældende foranstaltninger på området for beskyttelse af arter med henblik på at gennemføre et projekt som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), i direktiv 2011/92, medmindre en vis beskyttelse skabes af selve fravigelsen og ikke af afbødende foranstaltninger, der træffes for at reducere eller kompensere for den skade, der forårsages af de foranstaltninger, der tillades i henhold til afgørelsen om fravigelse?
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.12.2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (kodifikation) (EUT 2012, L 26, s. 1).
1 Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.5.1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT 1992, L 206, s. 7).