Appel iværksat den 11. november 2022 af Helsingin Bussiliikenne Oy til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Udvidede Afdeling) den 14. september 2022 i sag T-603/19, Helsingin Bussiliikenne Oy mod Europa-Kommissionen
(Sag C-697/22 P)
Processprog: finsk
Parter
Appellant: Helsingin Bussiliikenne Oy (ved asianajajat O. Hyvönen og N. Rosenlund)
De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Republikken Finland, Nobina Oy og Nobina AB
Appellanten har nedlagt følgende påstande
Dom af 14. septembre 2022, Helsingin Bussiliikenne mod Kommissionen, T-603/19, EU:T:2022:555 1 , ophæves i sin helhed.
Der gives fuldt ud medhold i de påstande, som appellanten fremsatte for Retten, af de grunde, der er anført i appelskriftet.
Kommissionen tilpligtes at betale samtlige de omkostninger, som Helsingin Bussiliikenne Oy har afholdt for Retten og Domstolen, med tillæg af lovbestemte renter.
Anbringender og væsentligste argumenter
Retten tilsidesatte i sag T-603/19 EU-retten og begik en retlig fejl ved at frifinde Kommissionen i det søgsmål, som Helsingin Bussiliikenne Oy havde anlagt.
I forbindelse med det første anbringende, der vedrørte en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, begik Retten en fejl, eftersom Kommissionens omtvistede afgørelse blev vedtaget under tilsidesættelse af appellantens processuelle rettigheder.
Retten begik ligeledes en fejl i forbindelse med det fjerde anbringende, for så vidt som dette anbringende vedrørte overholdelsen af proportionalitetsprincippet.
Rettens dom er i strid med artikel 108, stk. 2, TEUF og artikel 6, stk. 1, i Rådets forordning (EU) 2015/1589 1 og tilsidesætter EU-rettens grundlæggende principper, nemlig retten for en person til at blive hørt i en sag, der vedrører den pågældende, og proportionalitetsprincippet.
Appellanten har i appelskriftet gjort gældende, at retten til at blive hørt i en administrativ procedure udgør en grundlæggende rettighed. Det forhold, at den berørte part ikke gives mulighed for at blive hørt, før der træffes en afgørelse, der strider imod dennes interesser, udgør en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter.
Appellanten har ligeledes gjort gældende, at en uforholdsmæssigt stor tilbagesøgning udgør en foranstaltning, der er i strid med proportionalitetsprincippet og formålet med en tilbagesøgning. Når en tilbagesøgning er rettet mod den person, som en virksomhedsoverdragelse er kommet til gode, skal det altid afgøres, i hvilket omfang denne person yderligere eventuelt kan modtage den forbudte statsstøtte. Der skal med andre ord tages stilling til størrelsen af den overførte fordel.
____________
1 EU:T:2022:555.
1 Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13.7.2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (kodifikation) (EUT 2015, L 248, s. 9).