Sag anlagt den 1. oktober 2015 – VIK mod Kommissionen
(Sag T-576/15)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: VIK Verband der Industriellen Energie- und Kraftwirtschaft e. V. (Essen, Tyskland) (ved advokat C. Kahle)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Europa-Kommissionens afgørelse af 25. november 2014 i sag »Statsstøtte SA.33995 (2013/C) (ex 2013/NN) - gennemført af Tyskland til støtte for el fra vedvarende energikilder og begrænsning af EEG-afgiften for energiintensive brugere« C(2014)8786 final, offentliggjort i Tidende (EUT L 250, s. 122 af 25.9.2015), erklæres ugyldig i henhold til artikel 264 TEUF, idet
Kommissionen i afgørelsens artikel 1 og artikel 3, stk. 1, har kvalificeret støtte for el fra vedvarende energikilder og begrænsning af EEG-afgiften i henhold til EEG-loven af 2012 som ny støtte, og
Kommissionens i afgørelsens artikel 2, artikel 3, stk. 2, artikel 6 og artikel 7 har fastslået, at den særlige kompensationsregel er i strid med det indre marked og anordnet tilbagesøgning af støtten.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført syv anbringender.
Første anbringende: Der foreligger ingen begunstigelse
Sagsøgeren har gjort gældende, at den særlige kompensationsregel ikke udgør støtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, da energiintensive brugere ikke indrømmes en fordel ved begrænsningen af EEG-afgiften.
Andet anbringende: Der foreligger ikke selektivitet
Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at den særlige kompensationsregel ikke udgør støtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, da betingelsen om selektivitet ikke er opfyldt. De energiintensive brugere begunstiges ikke i forhold til andre brugere, der befinder sig i en faktisk og retlig sammenlignelig situation. Desuden er begrænsningen af EEG-afgiften begrundet efter sin art og den indre opbygning af reglen.
Tredje anbringende: Der er ikke tale om statsmidler
Sagsøgeren har herved gjort gældende, at hverken den landsdækkende kompensationsordning eller den særlige kompensationsregel i EEG-loven af 2012 indeholder støtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, da der ikke anvendes statsmidler.
Fjerde anbringende: Der foreligger ikke en konkurrencebegrænsning
Sagsøgeren har i denne sammenhæng anført, at begrænsningen af EEG-afgiften alene har til formål at kompensere for en konkurrenceulempe, som de el/energiintensive brugere har i forhold til virksomhedssektorer i andre lande på grund af betalingen af EEG-afgiften.
Femte anbringende: Støtten er forenelig med fællesmarkedet
Sagsøgeren har gjort gældende, at såfremt begrænsningen af EEG-afgiften måtte blive kvalificeret som støtte, er denne støtte forenelig med fællesmarkedet. Begrænsningen fordrejer ikke konkurrencen, men derimod kompenseres de berørte brugere hermed for en konkurrenceulempe.
Sjette anbringende: Der er ikke tale om ny støtte
Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at såfremt Retten måtte kvalificere den særlige kompensationsregel som støtte, er der tale om en eksisterende støtte, som proceduren i artikel 6 i forordning nr. 659/1999 1 ikke finder anvendelse på.
Syvende anbringende: Princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet, som er generelle retsprincipper, er tilsidesat
Sagsøgeren har herved gjort gældende, at der Kommissionen med sin godkendelse af EEG 2000 har givet anledning til en berettiget forventning, som er blevet tilsidesat med den endelige afgørelse.
____________1 Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om den Europæiske unions funktionsmåde (EFT L 83, s. 1).