Sag T-577/15

Xabier Uribe-Etxebarría Jiménez

mod

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

»EU-varemærker – ugyldighedssag – EU-ordmærket SHERPA – det ældre nationale ordmærke SHERPA – erklæring om delvis ugyldighed – sagens genstand for appelkammeret – reel brug af varemærket – artikel 42, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 (nu artikel 47, stk. 2, i forordning (EU) 2017/1001) – artikel 53, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 60, stk. 2, litra a), i forordning 2017/1001] – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra a) og b), i forordning 2017/1001]«

Sammendrag – Rettens dom (Første Afdeling) af 29. maj 2018

1.      EU-varemærker – bemærkninger fra tredjemand og indsigelse – behandling af indsigelsen – bevis for brug af det ældre varemærke– dette spørgsmål skal, når det er rejst af ansøgeren, være afgjort, før der træffes afgørelse om indsigelsen

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 42, stk. 2)

2.      EU-varemærker – bemærkninger fra tredjemand og indsigelse – behandling af indsigelsen – bevis for brug af det ældre varemærke – anbringende om utilstrækkeligt bevis for reel brug ikke fremsat

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 42, stk. 2)

3.      EU-varemærker – klagesag – søgsmål ved Unionens retsinstanser – ændring af rammen for tvisten, som den forelå for appelkammeret – ikke tilladt

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 65)

4.      EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – vurdering af risikoen for forveksling – fastlæggelse af den relevante kundekreds – kundekredsens opmærksomhedsniveau

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]

5.      EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – ordmærkerne SHERPA

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]

6.      EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – lighed mellem de berørte varer eller tjenesteydelser – bedømmelseskriterier

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]

7.      EU-varemærker – klagesag – søgsmål ved Unionens retsinstanser – Rettens adgang til at omgøre den anfægtede afgørelse – grænser

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 65, stk. 3)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 44 og 45)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 46)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 52)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 57)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 58, 59, 65-67 og 70-72)

6.      I henhold til retspraksis skal der ved bedømmelsen af ligheden mellem varer eller tjenesteydelser tages hensyn til alle relevante faktorer, der kendetegner forbindelsen mellem de pågældende varer og tjenesteydelser, herunder deres art, deres anvendelsesformål og benyttelsen af dem, samt om de er i et konkurrenceforhold eller supplerer hinanden. Det supplerende forhold, der findes mellem varer og tjenesteydelser, og navnlig den omstændighed, at de anvendes i kombination eller i forbindelse med hinanden, kan således inden for den relevante kundekreds fremkalde den opfattelse, at disse varer og tjenesteydelser er af lignende art.

(jf. præmis 68 og 69)

7.      Det følger af retspraksis, at Retten har beføjelse til at omgøre en afgørelse, men at udøvelsen af denne beføjelse er begrænset til tilfælde, hvor Retten efter at have prøvet appelkammerets vurdering er i stand til på baggrund af de fastslåede faktiske og retlige omstændigheder at fastlægge den afgørelse, som appelkammeret var forpligtet til at træffe. Retten kan ikke sætte sin egen bedømmelse i stedet for appelkammerets og kan ej heller foretage en bedømmelse, som det nævnte appelkammer endnu ikke har taget stilling til.

Retten må kun udøve denne beføjelse til at omgøre afgørelser uden at overskride de grænser, der i henhold til retspraksis gælder for den, når appelkammeret i den anfægtede afgørelse ikke har taget stilling til omfanget og virkningerne af en begrænsning af den af ansøgningen omfattede liste over varer og tjenesteydelser, der er indgivet under ugyldighedssagen for annullationsafdelingen, for så vidt angår vurderingen af, om de af de omtvistede varemærker omfattede varer er af samme eller lignende art, således at Retten i denne forbindelse ikke råder over en vurdering, som den i overensstemmelse med retspraksis ville kunne prøve samt i givet fald omgøre.

(jf. præmis 87 og 88)