Language of document :

Rettens dom af 29. november 2023 – Beauty Boutique mod EUIPO – Lightningbolt Europe (Figur, der gengiver et lyn)

(Sag T-12/23) 1

[EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-figurmærke, der gengiver et lyn – ældre EU-figurmærke, der gengiver et lyn – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Beauty Boutique sp. z o.o. (Warszawa, Polen) (ved advokat M. Nowakowski)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Ringelhann og J. Ivanauskas, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Lightningbolt Europe SA (São Cosme Vale, Portugal) (ved advokat P. Sousa e Silva)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af afgørelsen truffet den 5. oktober 2022 af Femte Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 668/2022-5).

Konklusion

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

Beauty Boutique sp. z o.o. bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som Lightningbolt Europe SA har afholdt i forbindelse med sagen for Retten.

EUIPO bærer sine egne omkostninger.

____________

1     EUT C 94 af 13.3.2023.