Language of document : ECLI:EU:T:2013:332





Rettens dom (Anden Afdeling) af 25. juni 2013 – Aldi mod KHIM – Dialcos (dialdi)

(Sag T-505/11)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-figurmærket dialdi – det ældre EF-ordmærke ALDI – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009«

1.                     EF-varemærker – klagesag – søgsmål ved Unionens retsinstanser – Rettens kompetence – ny undersøgelse af de faktiske omstændigheder i lyset af beviser, der først fremlægges for Retten – udelukket (Rettens procesreglement, art. 135, stk. 4; Rådets forordning nr. 207/2009, art. 65) (jf. præmis 19)

2.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – vurdering af risikoen for forveksling – kriterier [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 23-26)

3.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – figurmærket dialdi og ordmærket ALDI [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 39, 45, 46, 48, 70, 75, 78 og 89-92)

4.                     EF-varemærker – klagesag – søgsmål ved Unionens retsinstanser – Rettens adgang til at omgøre den anfægtede afgørelse – grænser (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 65, stk. 2 og 3) (jf. præmis 43 og 44)

5.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – lighed mellem de pågældende varemærker – bedømmelseskriterier – sammensat varemærke [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b] (jf. præmis 50 og 51)

6.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – lighed mellem de pågældende varemærker – mulighed for lighed mellem et figurmærke og et ordmærke [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 52)

Angående

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 5. juli 2011 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1097/2010‑2) vedrørende en indsigelsessag mellem Aldi GmbH & Co. KG og Dialcos SpA.

Konklusion

1)

Afgørelse truffet den 5. juli 2011 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 1097/2010‑2 annulleres.

2)

Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler omkostningerne afholdt af Aldi GmbH & Co. KG.

3)

Dialcos SpA bærer sine egne omkostninger.