Sag anlagt den 11. marts 2024 – Den Italienske Republik mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-194/24)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocati dello Stato M. Di Benedetto og S. Fiorentino, samt procuratore dello Stato G. Lillo)

Sagsøgte: Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2842 af 22. november 2023 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 og (EF) nr. 1005/2008 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139, (EU) 2017/2403 og (EU) 2019/473 for så vidt angår fiskerikontrol, offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 20. december 2023, udgave L, annulleres.

Rådet og Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

Det første anbringende vedrørende en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, af artikel 7, 8, 31 og artikel 52, stk. 1, 2 og 4, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) og af chartrets artikel 52, stk. 3, og artikel 53, sammenholdt med artikel 18 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder

For så vidt som den anfægtede forordning pålægger installation af et fungerende elektronisk fjernovervågningssystem med henblik på kontrol af landingsforpligtelsen, indebærer den en restriktion for de ombordværendes ret til respekt for deres privatliv, deres ret til beskyttelse af personoplysninger og arbejdstagernes ret til anstændige arbejdsvilkår, som er absolut uforholdsmæssig i forhold til det forfulgte hensyn, navnlig under hensyntagen til den omstændighed, at der findes andre gyldige løsninger, der gør det muligt på hensigtsmæssig vis at forfølge samme formål og som er mindre indgribende i de modstridende hensyn; desuden sikrer denne forordning under alle omstændigheder ikke en tilstrækkelig beskyttelse af disse rettigheder.

Det andet anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 3, stk. 3, TEU, af artikel 101 ff. TEUF og af artikel 120 TEUF samt en tilsidesættelse af protokol nr. 27 om det indre marked og konkurrence

Tildelingen af en vid skønsmargen til medlemsstaternes myndigheder med henblik på at kvalificere en alvorlig overtrædelse tilsidesætter eller risikerer at tilsidesætte princippet om ligebehandling af erhvervsdrivende, hvilket kan medføre konkurrencefordrejning i Unionen som følge af, at de forskellige medlemsstater kan foretage forskellige vurderinger af sanktionsordningen.

____________