Language of document :

Sag anlagt den 17. august 2009 - Caminiti mod Kommissionen

(Sag F-71/09)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Paolo Caminiti (Tubize, Belgien) (ved avocat L. Levi)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om at indplacere sagsøgeren i lønklasse AST 9, løntrin 4, med en multiplikationsfaktor svarende til 1 og følgelig genindsættelse af sagsøgeren i lønklasse AST 9, løntrin 2, med bibeholdelse af multiplikationsfaktoren på 1,071151

Sagsøgerens påstande

Afgørelsen om at indplacere sagsøgeren i lønklasse AST 9, løntrin 4, med en multiplikationsfaktor svarende til 1 som anført på sagsøgerens lønseddel for marts 2009 annulleres.

Sagsøgeren genindsættes følgelig med virkning fra 1. marts 2009 i lønklasse AST 9, løntrin 2, med bibeholdelse af multiplikationsfaktoren 1,071151.

Sagsøgerens karriere genoprettes fuldt ud med tilbagevirkende kraft fra 1. marts 2009 og indtil den dato, hvor hans indplacering i lønklasse og løntrin således er berigtiget (herunder medregning af hans anciennitet i den således berigtigede lønklasse, hans ret til forfremmelser og hans pensionsrettigheder), med tillæg af morarenter beregnet på grundlag af Den Europæiske Centralbanks rentesats for de vigtigste refinansieringstransaktioner, der var gældende i den pågældende periode, forhøjet med to point, af samtlige de beløb, der svarer til forskellen mellem den løn, der svarer til den indplacering, der er angivet i afgørelsen om indplacering, og den indplacering, som han ville have haft ret til indtil den dato, hvor der træffes afgørelse om den korrekte indplacering. Subsidiært tildeles sagsøgeren forfremmelsespoint svarende til multiplikationsfaktorens konvertering til en "tidsfaktor".

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

____________