Language of document :

Sag anlagt den 18. oktober 2021 – IR mod Kommissionen

(Sag T-685/21)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: IR (ved advokaterne S. Pappas og A. Pappas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Afgørelsen af 11. december 2020, hvorved afregningskontoret i Bruxelles afslog at forlænge ordningen for alvorlig sygdom vedrørende sagsøgerens søn, annulleres.

Afgørelsen af 8. juli 2021, hvorved ansættelsesmyndigheden afslog den klage, som sagsøgeren havde indgivet i henhold til artikel 90, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat seks anbringender.

Første anbringende om, at de anfægtede afgørelser ulovligt er baseret på den anden udtalelse fra den rådgivende læge.

Andet anbringende om, at de anfægtede afgørelser er mangelfuldt begrundet.

Tredje anbringende om, at de anfægtede afgørelser efter sagsøgerens opfattelse er behæftet med åbenbart urigtige skøn og en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af retten til god forvaltning og retten til at blive hørt.

Femte anbringende om, at de anfægtede afgørelser ulovligt er baseret på en udtalelse fra den rådgivende læge.

Sjette anbringende om tilsidesættelse af den administrative procedure.

____________