Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 16. april 2002 af Arjo Wiggins Appleton Limited mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

    (Sag T-118/02)

    Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 16. april 2002 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Arjo Wiggins Appleton Limited ved François Brunet, John Temple Lang og Jacob Grierson, advokatfirmaet Cleary, Gottlieb, Steen & Hamilton, Paris (Frankrig).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

(Kommissionens beslutning K(2001) 4573 endelig udg. af 20. december 2001 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 (meddelt under COMP/E-1/36.212 ( selvkopierende papir) annulleres, subsidiært nedsættes den bøde, sagsøgeren er blevet pålagt.

(Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens sagsomkostninger samt andre omkostninger i forbindelse med sagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ved den anfægtede beslutning fastslog Kommissionen, at sagsøgeren og ti andre virksomheder, der fremstiller selvkopierende papir, har tilsidesat EF-traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, idet de har deltaget i en række aftaler og samordnet praksis, hvorved de fastsatte prisforhøjelser, tildelte salgskvoter, fastsatte markedsandele og indførte en ordning med overvågning af gennemførelsen af de konkurrencebegrænsende aftaler.

Sagsøgeren gør gældende, at Kommissionen foretog en fejlagtig beregning af selskabets bødes størrelse i alle led:

(Kommissionen tillagde et beløb på grund af overtrædelsens "grovhed", der var uforholdsmæssigt stort (70 mio. EUR).

(Kommissionen hævede beløbet med 100% med henblik på "afskrækkelse", uden at der var nogen grund hertil.

(Kommissionen tillagde 50% på grund af "ledelse", hvilket er helt ude af proportion med den rolle, som sagsøgeren havde.

(Kommissionen indrømmede en utilstrækkelig nedsættelse som følge af sagsøgerens samarbejde.

Sagsøgeren gør desuden gældende, at Kommissionen ikke betragtede de økonomiske vanskeligheder, som gør sig gældende på markedet for selvkopiererende papir, som en formildende omstændighed med henblik på nedsættelse af bøden. Kommissionen tilsidesatte sagsøgerens ret til kontradiktion, og den begik en række fejl, som ikke burde forekomme i en beslutning, hvorved der pålægges en bøde på 185 mio. EUR.

Sagsøgeren gør gældende, at kombinationen af disse fejl betød, at over 60% af de uddelte bøders samlede beløb blev pålagt sagsøgeren alene, hvilket er klart ude af proportion med sagsøgerens markedsandel.

____________