Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesarbeitsgerichts (Tyskland) den 22. april 2021 – Coca-Cola European Partners Deutschland GmbH mod R.G.

(Sag C-258/21)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesarbeitsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Coca-Cola European Partners Deutschland GmbH

Sagsøgt: R.G.

Præjudicielle spørgsmål

1.    Gennemfører bestemmelser i en kollektiv overenskomst direktiv 2003/88/EF 1 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden som omhandlet i artikel 51, stk. 1, første punktum, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, når bestemmelserne i den kollektive overenskomst fastsætter en højere kompensation for uregelmæssigt natarbejde end for regelmæssigt natarbejde?

2.    Såfremt første spørgsmål besvares bekræftende:

Er bestemmelser i en kollektiv overenskomst, der fastsætter en højere kompensation for uregelmæssigt natarbejde end for regelmæssigt natarbejde, forenelige med artikel 20 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, når der herved ud over at kompensere for de sundhedsmæssige problemer ved natarbejdet også skal kompenseres for belastninger, som skyldes, at planlægning af uregelmæssigt natarbejde er vanskeligere?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4.11.2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT 2003, L 299, s. 9).