Language of document :

Sag anlagt den 26. maj 2010 - Vuitton Malletier mod KHIM - Friis Group International (gengivelse af en låsemekanisme)

(Sag T-237/10)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Louis Vuitton Malletier SA (Paris, Frankrig) (ved lawyers P. Roncaglia, G. Lazzeretti, M. Boletto og E. Gavuzzi)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Friis Group International ApS (København, Danmark)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 24. februar 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 1590/2008-1) annulleres, for så vidt som den erklærede EF-varemærke nr. 3693116 for varer i klasse 9, 14 og 18 for ugyldigt.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder sagsøgerens omkostninger i sagen for appelkammeret og for Annullationsafdelingen, hvis den anden part bliver intervenient i den foreliggende sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærke, der består af gengivelsen af en låsemekanisme for varer i klasse 9, 14, 18 og 25 - EF-varemærkeansøgning nr. 3693116

Indehaver af EF-varemærket: Louis Vuitton Malletier SA

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Friis Group International ApS

Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: Indgiveren af begæringen om ugyldighed har baseret sin begæring på absolutte registreringshindringer i henhold til artikel 52, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009

Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt

Appelkammerets afgørelse: Delvist medhold i klagen

Søgsmålsgrunde: Sagsøgeren gør to anbringender gældende til støtte for sit søgsmål.

Ved sit første anbringende gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 7, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, idet appelkammeret fejlagtigt fandt, at denne artikels bestemmelser finder anvendelse på det omtvistede EF-varemærke med hensyn til varerne i klasse 9, 14 og 18. I særdeleshed (i) anskuede appelkammeret fejlagtigt spørgsmålet om det omtvistede EF-varemærkes særpræg, som om der var tale om af et varemærke, der bestod af formen på de omfattede varer, og (ii) fandt appelkammeret urigtigt, at mærket i sig selv manglede fornødent særpræg.

Ved sit andet anbringende gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede afgørelse er i strid med artikel 52, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, idet appelkammeret fejlagtigt fandt, at denne artikels bestemmelser ikke finder anvendelse i den foreliggende sag.

____________