Sag anlagt den 27. maj 2010 - Ungarn mod Kommissionen
(Sag T-240/10)
Processprog: ungarsk
Parter
Sagsøger: Republikken Ungarn (ved M. Fehér og K. Szíjjártó, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Annullation af Kommissionens afgørelse 2010/135/EU af 2. marts 2010 om markedsføring i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et kartoffelprodukt (Solanum tuberosum L. linje EH92-527-1), der er genetisk modificeret med henblik på et forhøjet indhold af stivelseskomponenten amylopektin (meddelt under nummer K(2010) 1193).
Annullation af Kommissionens afgørelse 2010/136/EU af 2. marts 2010 om tilladelse til markedsføring af foder, der er fremstillet af genetisk modificeret EH92-527-1-kartoffel (BPS-25271-9), og til utilsigtet og teknisk uundgåelig forekomst af kartoflen i fødevarer og andre foderprodukter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (meddelt under nummer K(2010) 1196).
Subsidiært. for det tilfælde, at påstanden om annullation af afgørelse 2010/136/EU måtte blive afvist, annullation af afgørelsens artikel 2, litra b) og c).
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Republikken Ungarn har anfægtet Kommissionens afgørelse 2010/135/EU
1 og 2010/136/EU
2 af 2. marts 2010.
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren for det første gjort gældende, at Kommissionen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn og har tilsidesat forsigtighedsprincippet derved, at den har tilladt markedsføring af den genmodificerede kartoffel benævnt "Amflora" (herefter "GM-kartoflen") på trods af, at der ved miljørisikovurderingen fremkom indsigelser støttet på, at tilladelsen - henset til formålet om at sikre et højt niveau for beskyttelsen af sundheden og miljøet - kunne skade menneskers og dyrs sundhed samt miljøet. Efter sagsøgerens opfattelse hviler godkendelsen til markedsføring på en miljørisikovurdering, der i mange henseender er ubegrundet eller mangelfuld, hvilket har haft indvirkning på gyldigheden af Kommissionens afgørelser.
For så vidt angår de risici for sundheden, som den omtvistede GM-kartoffel indebærer, har sagsøgeren anført, at den antibiotikaresistensmarkør, der forefindes i GM-kartoflen, og overførslen af denne markør fra GM-planterne til bakterier indebærer en risiko såvel for menneskers og dyrs sundhed som for miljøet, der er uacceptabel, navnlig henset til forpligtelsen til at sikre et højt beskyttelsesniveau for sundheden og miljøet. Der foreligger i det mindste en betydelig videnskabelig usikkerhed med hensyn til de dermed forbundne risici, som Kommissionen ikke har kunnet fjerne på betryggende vis. Sagsøgeren har heraf udledt, at tilladelsen til markedsføring tilsidesætter forsigtighedsprincippet og er i strid med artikel 4, stk. 2, i direktiv 2001/18/EF
3, der udgør den konkrete retlige udmøntning heraf. Desuden er den videnskabelige udtalelse, der er afgivet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), og som ligger til grund for Kommissionens afgørelser, i strid med de synspunkter, som Verdenssundhedsorganisationen, Verdensorganisationen for Dyresundhed og Det Europæiske Lægemiddelagentur forfægter.
Efter sagsøgerens opfattelse er miljørisikovurderingen af GM-kartoflen mangelfuld, og den er upassende henset til følgende forhold:
Manglende undersøgelser i det åbne land af i alle biogeografiske områder i Den Europæiske Union
Manglende objektiv undersøgelse af den samlede indvirkning på lang sigt på organismerne og af indvirkningen på dynamikken i udbredelsen af arterne og den genetiske mangfoldighed
Utilstrækkelig undersøgelse af eventuelle påvirkninger af dyresundheden og af eventuelle konsekvenser for fødekæden.
Sagsøgeren har for det andet gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat forordning nr. 1829/2003/EF
4. Herved har sagsøgeren anført, at artikel 2, litra b) og c), i afgørelse 2010/136/EU, der tillader genmodificerede organismer i fødevarer eller foder på grund af utilsigtet eller teknisk uundgåelig forekomst af denne GMO, idet andelen heraf ikke må overstige 0,9%, er retsstridig, eftersom forordning nr. 1829/2003/EF hverken fastsætter en tolerancemargen eller tillader, at Kommissionen anvender en sådan margen i tilfælde af utilsigtet eller teknisk uundgåelig tilstedeværelse af OMG'er.