Language of document :

Sag anlagt den 24. maj 2010 - Scatizza mod KHIM - Jacinto (HORSE COUTURE)

(Sag T-238/10)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Stephanie Scatizza (Lugano, Schweiz) (ved lawyers P. Perani og P. Pozzi)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Manuel Jacinto, Lda (S. Paio de Oleiros, Portugal)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 5. marts 2010 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 723/2009-2) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagens omkostninger ved appelkammeret, hvis den anden part bliver intervenient i den foreliggende sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Stephanie Scatizza

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket "HORSE COUTURE" for varer i klasse 18 - EF-varemærkeansøgning nr. 6 030 399

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Manuel Jacinto, Lda

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Portugisisk varemærkeregistrering nr. 379 879 for figurmærket "HORSE" for varer i klasse 18

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvist medhold i indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret urigtigt fandt, at der var risiko for forveksling mellem de omhandlede varemærker.

____________