Domstolens dom (Store Afdeling) af 22. september 2020 – Cali Apartments SCI (sag C‑724/18) og HX (sag C‑727/18) mod Procureur général près la cour d'appel de Paris og Ville de Paris (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation – Frankrig)
(Forenede sager C-724/18 og C-727/18) 1
(Præjudiciel forelæggelse – direktiv 2006/123/EF – anvendelsesområde – gentagen og kortvarig udlejning af møblerede lokaler til kunder på gennemrejse, som ikke tager fast bopæl i boligen – national lovgivning, der foreskriver en ordning med forudgående tilladelse for visse bestemte kommuner, og som pålægger disse kommuner at fastsætte betingelserne for udstedelse af tilladelser i henhold til denne ordning – artikel 4, stk. 6 – begrebet »tilladelsesordning« – artikel 9 – begrundelse – utilstrækkeligt udbud af boliger til langtidsudlejning til økonomisk overkommelige priser – proportionalitet – artikel 10 – krav, der vedrører betingelserne for udstedelse af tilladelser)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour de cassation
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Cali Apartments SCI (sag C-724/18) og HX (sag C-727/18)
Sagsøgte: Procureur général près la cour d’appel de Paris og Ville de Paris,
Konklusion
Artikel 1 og 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked skal fortolkes således, at dette direktiv finder anvendelse på en medlemsstats lovgivning, der vedrører virksomhed, som består i gentagen og kortvarig udlejning mod betaling af møblerede lokaler beregnet til beboelse til kunder på gennemrejse, som ikke tager fast bopæl i boligen, uanset om der er tale om erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig udlejning.
Artikel 4 i direktiv 2006/123 skal fortolkes således, at en national lovgivning, der gør udøvelsen af visse former for udlejning af lokaler, der er beregnet til beboelse, betinget af, at der indhentes en forudgående tilladelse, er omfattet af begrebet »tilladelsesordning« som omhandlet i denne artikels nr. 6).
Artikel 9, stk. 1, litra b) og c), i direktiv 2006/123 skal fortolkes således, at en national lovgivning, der ud fra hensyn om at sikre et tilstrækkeligt udbud af økonomisk overkommelige boliger, der er beregnet til langtidsudlejning, lader visse former for virksomhed, der består i gentagen og kortvarig udlejning mod betaling af møblerede lokaler beregnet til beboelse til kunder på gennemrejse, som ikke tager fast bopæl i boligen, være omfattet af en ordning for forudgående tilladelse, der finder anvendelse i visse kommuner, hvor huslejepresset er særlig højt, er begrundet i et tvingende alment hensyn til bekæmpelsen af manglen på lejeboliger og står i rimeligt forhold til det tilsigtede mål, for så vidt som dette mål ikke kan nås gennem en mindre restriktiv foranstaltning, navnlig fordi en efterfølgende kontrol ville blive udført for sent til at have nogen reel virkning.
Artikel 10, stk. 2, i direktiv 2006/123 skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for en national lovgivning, der indfører en ordning, som gør udøvelsen af visse former for virksomhed, der består i udlejning mod betaling af møblerede lokaler beregnet til beboelse, som er baseret på kriterier, der vedrører den omstændighed, at det pågældende lokale udlejes »gentagne gange og kortvarigt til kunder på gennemrejse, som ikke tager fast bopæl i boligen«, og som overlader det til de lokale myndigheder inden for de i denne lovgivning fastsatte rammer at præcisere betingelserne for tildeling af de tilladelser, der er fastsat i denne ordning, i lyset af målene om socialt blandede områder, navnlig på grundlag af karakteristikaene for boligmarkedet og behovet for ikke at forværre boligmanglen, betinget af, at der indhentes en forudgående tilladelse, som efter behov kan suppleres med en kompensationsforpligtelse, der indebærer et accessorisk og samtidigt krav om, at lokaler med en anden anvendelse skal omdannes til bolig, for så vidt som disse betingelser for tildeling er forenelige med de krav, der er fastsat i denne bestemmelse, og denne forpligtelse kan opfyldes under betingelser, der er gennemskuelige og tilgængelige.
____________
1 EUT C 35 af 28.1.2019.