Language of document :

Rettens dom af 26. september 2012 - IG Communications mod KHIM - Citigroup og Citibank (CITIGATE)

(Sag T-301/09) 

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket CITIGATE - de ældre nationale ord- og figurmærker samt EF-ord- og figurmærker indeholdende bestanddelen "citi" - relative registreringshindringer - risiko for forveksling - varemærkefamilie- artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renommé - artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 207/2009)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: IG Communications Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved M. Edenborough, QC, og solicitor R. Beard)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved P. Geroulakos, som befuldmægtiget)

De andre parter i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenienter ved Retten: Citigroup, Inc. (New York, De Forenede Stater) og Citibank, NA (New York) (først ved advokaterne V. von Bomhard og A. Renck samt solicitor H. O'Neill, derefter ved V. von Bomhard og A. Renck)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 30. april 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 821/2005-1) vedrørende en indsigelsessag mellem på den ene side Citigroup, Inc. og Citibank, NA og på den anden side IG Communications Ltd

Konklusion

1)    Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)    IG Communications Ltd betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 244 af 10.10.2009.