Language of document :

Sag anlagt den 28. juli 2009 - IG Communications mod KHIM - Citicorp and Citibank (CITIGATE)

(Sag T-301/09)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: IG Communications Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved solicitor R. Beard og barrister M. Edenborough)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Citicorp and Citibank N.A. (New York, De Forenede Stater)

Sagsøgerens påstande

-    Afgørelse truffet den 30. april 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 821/2005-1) annulleres i sin helhed eller subsidiært delvis.

-    Sagsøgeren godtgøres de sagsomkostninger, som er forbundet med dette søgsmål for Retten i Første Instans.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: IG Communications Ltd.

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "CITIGATE" for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 35 og 42.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Citicorp and Citibank N.A.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Tysk varemærkeregistrering af ordmærket "CITI" for tjenesteydelser i klasse 36; EF-varemærkeregistrering af figurmærket "citi" for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16 og 36; EF-varemærkeregistrering af ordmærket "CITICORP" for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16 og 36; EF-varemærkeregistrering af ordmærket "CITIGROUP" for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16 og 36; EF-varemærkeregistrering af ordmærket "CITIBOND" for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 36 og 38; EF-varemærkeregistrering af ordmærket "CITIEQUITY" for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 36 og 42; EF-varemærkeregistrering af ordmærket "CITIGARANT" for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 35, 36 og 42; EF-varemærkeregistrering af ordmærket "CITIBANK" for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16 og 36; EF-varemærkeregistrering af ordmærket "CITICARD" for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16 og 36; EF-varemærkeregistrering af ordmærket "CITIGOLD" for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16 og 36; tysk varemærkeregistrering af ordmærket "CITIBANK" for tjenesteydelser i klasse 36; varemærkeregistrering i Det Forenede Kongerige af ordmærket "CITIBANK" for tjenesteydelser i klasse 36; EF-varemærkeregistrering af ordmærket "THE CITI NEVER SLEEPS" for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16 og 36.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afslag på indsigelsen.

Appelkammerets afgørelse: Annullation af den anfægtede afgørelse og afslag på EF-varemærkeansøgningen.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b) i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret urigtigt fastslog, at der forelå en familie af ældre varemærker, og at der følgelig var risiko for forveksling mellem de omhandlede varemærker. Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret urigtigt fastslog, at der forelå en familie af ældre varemærker, og at der følgelig forelå en konflikt mellem de omhandlede varemærker.

____________