RETTENS DOM (Appelafdelingen)

6. maj 2009

Sag T-12/08 P

M

mod

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA)

»Appel – personalesag – midlertidigt ansatte – invaliditet – ansøgning om fornyet prøvelse af en afgørelse om afslag på en første ansøgning om indkaldelse af invaliditetsudvalget – annullationssøgsmål – akt, der ikke kan anfægtes – bekræftende retsakt – nye og væsentlige faktiske omstændigheder – formaliteten – erstatning uden for kontrakt – ikke-økonomisk skade«

Angående: Appel af kendelse afsagt af EU-Personaleretten (Første Afdeling) den 19. oktober 2007, M mod EMEA (sag F-23/07, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om, at denne kendelse ophæves.

Udfald: Den kendelse, der blev afsagt af EU-Personaleretten (Første Afdeling) den 19. oktober 2007, M mod EMEA (sag F-23/07, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), ophæves. Det Europæiske Lægemiddelagenturs afgørelse af 25. oktober 2006 om afslag på appellantens ansøgning af 8. august 2006 om, at sagen forelægges invaliditetsudvalget, annulleres. EMEA betaler appellanten en godtgørelse på 3 000 EUR. I øvrigt forkastes appellen. EMEA betaler sagens omkostninger for Personaleretten og for Retten i Første Instans.

Sammendrag

Tjenestemænd – ugyldighed – midlertidigt ansatte – ansøgning om fornyet prøvelse af en afgørelse om afslag på indledning af proceduren vedrørende invaliditet – ikke ubetydelig forlængelse af den pågældendes sygeorlov efter afslaget på den første ansøgning – ny faktisk omstændighed, der kan begrunde en fornyet prøvelse og indledning af proceduren

(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne, art. 33)

I tilfælde, hvor en midlertidigt ansat indgiver en ansøgning om fornyet prøvelse af en afgørelse truffet af ansættelsesmyndigheden om afslag på vedkommendes første ansøgning om indbringelse af sagen for invaliditetsudvalget, skal ansættelsesmyndigheden foretage en fornyet prøvelse af denne afgørelse, hvis den nye ansøgning er støttet på nye og væsentlige faktiske omstændigheder, og skal imødekomme denne ansøgning, såfremt det, henset til disse faktiske omstændigheder, nu ikke er muligt på grundlag af objektive og ubestridte oplysninger, som ansættelsesmyndigheden råder over, at udelukke, at betingelserne i artikel 33 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne er opfyldt.

Ansættelsesmyndigheden er forpligtet til at foretage en sådan fornyet prøvelse ikke blot i den situation, hvor den midlertidigt ansattes helbredstilstand afviger fra den, som myndigheden havde kendskab til, da den traf den afgørelse, der er genstand for ansøgningen om fornyet prøvelse, eller i den situation, hvor den pågældende ansattes uarbejdsdygtighed skyldes en anden sygdom end den, der er fastslået og lagt til grund for denne afgørelse. Det kan nemlig ikke udelukkes, at visse nye omstændigheder – selv om de ikke godtgør, at den berørte midlertidigt ansattes helbredstilstand afviger fra den tidligere fastslåede – i væsentligt omfang kan ændre de omstændigheder, der lå til grund for den tidligere afgørelse om afslag på at indbringe sagen for invaliditetsudvalget og følgelig kan kvalificeres som nye og væsentlige omstændigheder, der nødvendiggør en fornyet prøvelse af den pågældende afgørelse.

Bl.a. udgør en forlængelse af den berørtes sygeorlov i en ikke ubetydelig periode efter afslaget på dennes første ansøgning om indbringelse for invaliditetsudvalget en sådan omstændighed, når denne nye sygeorlov er begrundet i den samme sygdom som den, der blev taget i betragtning ved afslaget på den første ansøgning. Selv om det er muligt, at den pågældende institution når frem til den konklusion, at en midlertidigt ansats fravær fra sit arbejde som følge af sygdom ikke kan begrunde, at sagen indbringes for invaliditetsudvalget, når den pågældende institution råder over objektive og ubestridte oplysninger, der godtgør, at den pågældende ansatte i nær fremtid atter vil være i stand til at udføre tjeneste, forholder det sig ikke desto mindre således, at en forlængelse i en ikke ubetydelig periode af denne persons fravær som følge af sygdom uomtvisteligt udgør et afgørende indicium, der kan give anledning til, at der rejses tvivl om vedkommendes muligheder for at genoptage tjenesten og således anfægte berettigelsen af det første afslag på at indbringe sagen for invaliditetsudvalget.

(jf. præmis 59 og 63-66)